Gammel Torv 14

Gammel Torv 14

Den Holmske Gård

Det grundmurede hus med tre etager står i blanksten med sålbænke, kordongesims, bånd under vinduer, og trekantsfrontoner i sandsten over yderfagenes vinduer, nøje efter Harsdorffs skema. En efterhånden sjælden konsolbåren plade over det forhenværende vaskeri, senere blomsterbutik, i kælderen holder regnen væk fra nedgangen. Forhuset har fem fag, det første sidehus seks fag. Det andet sidehus er lidt lavere end det første og bygget sammen med baghuset. Endnu et et fags sidehus er bygget sammen med baghuset. Ejendommen blev bygget i 1798, sidehuset blev forhøjet med en etage allerede i 1806 og baghuset fik samme forhøjelse i 1882. Den Holmske Gård er fredet.  

  Grunden var i middelalderen todelt. En af de første navngivne ejere af den ene grund var i 1450 en orgelmester ved det plattyske navn Bernt Smachthagen, på dansk Sultehaven. Ellers boede og arbejdede her også en bager og en skrædder. I 1500-tallet kaldtes den Salig Oluf Hammers Gård efter rådmand Oluf Hammer, der var medlem af Det danske Kompagni. I 1599 blev Hammers Gård slået sammen med nabomatriklen. Det senere Nørregade 5 var også en del af ejendommen. Beliggenheden ud mod de gamle Saltboder for enden af Smedegade (senere Vestergade) var en god adresse i middelalderen. Som så mange andre større ejendomme i Nørre Kvarter var det også en bryggergård. En del ejere var rådmænd og medlemmer af middelalderens fornemste klub, det nuværende Kgl. Skydeselskab. I 1625 var byens borgmester Jacob Mikkelsen ejer, i 1640 en byfoged og i 1665 overformynderen. I 1704 indrettedes et sukkerkogeri inde i bryggergården, således at dele af bryggeredskaberne kunne genanvendes. Ejendommen, der i 1728 udbrændte totalt, var dengang et grundmuret hus med to pakhuse og en stald. Fronten mod Gammel Torv var 13 m bred, grunden var 70 m dyb grund og 27 m bred for enden. Det var nederlænderen Hans Peter Pelt og efter ham sønnen Abraham Pelt, et familieforetagende, der som det første i Danmark forarbejdede Vestindiske Compagnis rørsukker for egen regning. Hans Peter giftede sig med Dorothea Kellinghusen, datter til en velhavende urtekræmmer og fik dermed familiens bryggergård på Gammel Torv. Han ejede aktier i Det asiatiske Kompagni og var en af cheferne for Kurantbanken, som i dag svarer til Nationalbanken. Desuden var han et fremtrædende medlem af Sankt Petri menighed og oprettede i 1779 med en del af sin formue en stadig eksisterende stiftelse for 16 uformuende ældre menighedsmedlemmer. Enkemanden Pelt døde i 1783 uden efterkommere, fordi han tretten år tidligere havde mistet Peter jr., sin eneste søn, og sukkerkogeriet videreførtes af medindehaveren holsteneren Hinrich Ladiges (1731-1805). Ladiges’ far stammede fra Altona og raffinerede sukker i Viborg og Aalborg. Det blev Hinrich, der genopbyggede huset efter branden i 1795, både forhuset, det dybe sidehus med soveværelserne og køkkenet og baghuset med stalden. Ejendommen Nørrregade 5, bagudgangen til sukkerhuset, blev efter branden udskilt og var ikke længere en del af arealet. Sukkerraffinadør Ladiges boede oprindelig i Snaregade og drev to raffinaderier, det ene i Naboløs og det andet på Bag Børsen, Pelts & Friborgs sukkerkogeri. På den måde blev han en af Danmark-Norges allerrigeste forretningsmænd. Han friede som 57-årig pebersvend til den 17-årige Sophie Zinn fra Kvæsthusgade, fordi han var agent August Zinns, hendes far, bedste ven. Fabrikanten var rig, musikalsk og en oplyst mand, kort sagt et godt parti, men Sophie gav ham efter grundig overvejelse en kurv. Det havde han svært ved at komme over. Han døde ugift og hans store formue gik i overvejende grad til Almindeligt Hospital og Fødselsstiftelsen. En engelsk bombe, der i 1807 rammede afdødes gård, anrettede en mindre skade.

  Velhavende borgere, bl.a. justitsråd Simon Aaron Eibeschütz, skiftedes til at eje Gammel Torv 14 i første halvdel af 1800-tallet. Hans enke havde i 1864 sin bolig i forhusets stueetage. Fra 1808 til 1809 boede teenageren, den senere liberale politiker og handelsmand L.N. Hvidt (1797-1856) i huset, kommende modstander af enevældet og kommende næstformand for stænderforsamlingen i Roskilde. Han blev en af Danmarks mest fremtrædende politikere mellem 1830 og 1850.

  Gammel Torv 14 fik sit nuværende navn efter Christian Holm, tredje søn af den kendte grosserer, fabrikant og skibsreder Jacob Holm. Grundlæggeren Jacob Holm og L.N. Hvidt blev svogre og grundlagde sammen den danskejede dampskibsfart. Fra 1855 til 1925 har vi tre generationer Holm som ejere, beboere og udlejere af nr. 14. Firmaet Jacob Holm & Sønner voksede og voksede med det såre beskedne udgangspunkt i en lille urtebod i Torvegade. Efter første verdenskrig nedlagde firmaet limfabrikken og solgte olieproduktionen fra og i 1950 var kun det store garnspinderi og tovværksfabrikken i Reberbanegade tilbage. Den sidste Holm på Gammel Torv, Chr. Frederik Holm (1867-1939), var en kendt konservativ og kæmpede med næb og kløer mod bygningen af Stærekassen.

  J. Holm & Sønner solgte i 1925 ejendommen til maskinmester H.C. Mogensen og denne solgte den et år senere videre til Dansk Kautionsforsikring (grundlagt i 1895) i Nygade og selskabet afhændede den firs år senere til Danish Re, ligeledes et assuranceselskab. Før den tid var der stadig en række boliger i forhuset. Familien Holm boede selv til at begynde med på 1. sal og derefter på 2. sal. Dansk Kautionsforsikring gennemrestaurerede den nu fredede ejendom i 1939 og fik i den anledning sat en historisk tidstavle op i venstre portvæg, tegnet af Guttorm Pedersen med ejendommens og Gammel Torvs historie. Firmaet findes i dag i Ballerup og efterfølgeren Danish Re, et genforsikringsselskab, har heller ikke længere sit hovedsæde på Gammelt Torv. Den nuværende ejer (fra 2004) er Jens Kristensen, der investerer i ejendomme.

(2006)