Gammel Torv 16

Gammel Torv 16

Man har fredet både forhus og sidehus af denne klassicistiske gård, bygget i 1800 og indflytningsklar i 1801. Det er et fire fags forhus med kælder og fire etager. Underfacaden er pudset og malet hvid, overfacaden i blankstensmur. Der er en butik i kælderetagen. Over nedgangen findes et bånd i muren. Vinduerne i stuetagen har tabt deres poste og sprosser. På taget var der plads til to kviste. Bagsiden er pudset og malet gul. Sidehuset har smigfag og seks fag og er sammenbygget med forhuset. Det har samme højde som forhuset og facaden har fået samme behandling som forhusets gårdfacade. Bygherren var ægteparret C. Fr. og Anna Dorothea Bachmann, der også fik opført nabohuset nr. 18. Pudsning og kvaderfugning af underfacaden er ikke original, men stammer fra 1873, hvor også tagkvistene kom til. Efter 1904 har man oliemalet facaden. Den konsolbårne dækplade over kælderen er forsvundet som i de fleste tilfælde i bydelen. 

  Vi læser, at Københavns bystyre udlejede den pågældende grund og huset i 1496 til buntmager Hermann. I 1526 var rådmand Severin Paaske lejer. Han døde 1565 og i 1588 møder vi rådmand Oluf Mortensen og siden hans svigersøn professor Cort Aslaksen. 1620 solgtes huset til kongelig destillatør Peter Paynck og hans kone. Efter hendes død i 1601 kom sønnen medicineren Ahasverus Paynck ind som ejer. Han døde i 1667. Hans enke giftede sig med landsdommer Ulrik Luft. Efter parrets død solgte deres børn ejendommen til købmand Hans Aarshøj Mandix. Købmanden døde i 1694 og hans efterfølger blev forvalter på Hørsholm slot Jørgen Clemensen, der for sit vedkommende i 1701 solgte hus og grund til farver Peder Pedersen og hans kone. De to solgte videre til farver Augustus Starch og Thale Hansdatter. I 1728 var der en gård i 9 bindingsværksfag mod pladsen og 25 bindingsværksfag mod gården. Den målte 13 m langs torvet og 36 m i dybden.

  Den genopbyggede gård havde et baghus og et bræddeskur i gården og bag baghuset en have. Det var madam Pihl, der var farvergårdens ejer i 1756 og tyve år senere jomfru Schnabel. Efter hende var det farver Nitschke, der lejede boliger ud til en kaptajn og en kommissionær. I brandåret 1795 var hans lejere en dame, der underviste, en skrædder, en professorenke og hofrådsenke. Fra 1802 til 1805 boede her Kamma Rahbeks og Christiane Oehlenschlägers bror Carl Heger, der var skuespiller, i 1835 biskop Mynsters enke. Ejeren, assessor Bachmann boede selv i nr. 18. Husværten i de første årtier efter 1800 var skræddermester J. J. Schlegel. I kælderen var det obligate værtshus. Hans søn kammerråd W. A. Schlegel overtog gården efter ham og først efter 1873 kom en ny ejer ind. Lejerne i 1800-tallet tilhørte forskellige socialgrupper. I kælderen var det først en værtshusholder og så en urtekræmmer. Men denne urtekræmmer, Axel Selmer, blev så formuende, at han kunne købe huset og så sent som i 1888 boede han på 1. sal efter at have sig trukket tilbage fra handelen med finere fødevarer. Hans kælderbutik hed derfor Axel Selmer’s Eftf. Urtekram. Eftf. var C. H. A. Hansen og han boede på 3. sal. Urtekræmmeren havde det besynderlige fornavn Cordius. I stuen var der en overgang en kornhandel, på 2. sal en juveler og en præst. 3. sal har fået i en vis grad historisk betydning som sprogforskeren Vilhelm Thomsens (1842-1927) fødehjem. Vilhelm Thomsens buste kan ses på Vor Frue Plads. Den kommende videnskabsmand blev født her den 25. januar 1842 og på 101 års dagen i 1942 blev en mindetavle på facaden afsløret. Da han var fem år, blev faderen forflyttet til Randers for at overtage postmesterembedet der, men familien vendte tilbage, sønnen snart som studerende på Frue Plads. Moderen Elise og en bror blev boende på 3. sal langt ind i 1870’erne.  

  Cordius Hansen solgte ejendommen i 1916(?) til vekselererfirmaet Svend og M. Jantzen, der indrettede sig med kontorer i stueetagen. Lejemålene blev udlejet til sagførere, grosserere og lignende erhverv. F. eks. var 1. sal ligesom nabobygningen nr. 16 domicil for forsikringsselskaber såsom Forenede Reassurance A/S. Urtekræmmerhandelen i kælderen fortsatte i alle årene. Få boliger blev foreløbig bevaret. En teaterdirektør og en jordemoder var lejere i 1920’erne. Efter besættelsestiden skiftede ejendommen ejer igen. Nu var det boghandler, senere forlægger Arne Frost-Hansen fra Gentofte, der erhvervede huset til sin forretning og en bolig på 1. sal. I den forbindelse forsvandt Aage Schnedevigs gamle urtekræmmerbutik. Efter halvanden hundrede år var det slut med kolonialvarer på Gammel Torv 14. På 1. sal var der sagførere og forsikringer, på 2. sal sagførere og på 3. og 4. sal stadig boliger. Den ene på 4. sal blev varmemesterens bolig. I stueetagen indrettede Vagn sig med sin hattebutik, Vagns Hattesalon. En blomsterbutik har der siden også været i forhuset. I 1970’erne erhvervede Dansk Kautionsforsikring udover Holms Gård i nr. 14 også denne ejendom og begge matrikler har siden haft denne ejer. For nr. 16 vedkommende hedder den Dansk Investerings-Kompagni A/S. Dengang var det sagførere, der var lejere på 2. sal. En enkelt bolig havde også overlevet kontoriseringen.  

(2006)