Jarmers Tårn

Jarmers Tårn

Jarmers Plads

Nørre Vold og Vester Vold mødtes i middelalderen i et skarpt knæk  der hvor en vandledning udefra ledte vand ind til voldgraven. Dette ømme punkt blev i 1259 forceret af Roskildebiskoppens allierede, den vendiske fyrst Jaromir fra øen Rügen. Hans navn blev folkeeje i “Jermers Gab i Bysens planker”, som Københavns primitive jord- og palisadebefæstning her blev kaldt. I dette gab anbragte kongens folk omkring 1520 et af 11 forsvarstårne, i dette tilfælde en runddel med 1,5 m tykke munkestensmure og sandsynligvis i to etager og med en åbning mod bysiden. Der var et lignende tårn mellem gabet og Vesterport og et andet mellem gabet og Hanetårnet udfor Larslejsstræde. Fra 1606 blev voldene forhøjet og hele tårnet tildækket med et ekstra lag jord og gjort til en moderne bastion, fra 1671 kaldt Helmers Bastion. Det nu underjordiske tårn blev anvendt som militærmagasin og mellem 1617 og 1669 som baglokale for et stokhus, der lå foran mod Vester Voldgade. Stokhuset er datidens navn for det militære arresthus. Da voldene mere og mere mistede deres betydning, kom der til at stå en vindmølle på bastionen, Sankt Peders Mølle.

  Derefter var tårnets historie nærmest glemt, indtil man i 1874 med nedrivningen af voldene kom til dette hjørne og i 1885 helt frilagde tårnruinen. De kloge lærde tilbageførte navnet Jermer til det historisk mere korrekte Jarmer uden omlyd. Man påstod også, at Helmer var en populær forvanskning af Jermer. Vindmøllen blev pakket sammen i 1875 og står i dag i Sønder Jernløse. Myndighederne og offentligheden blev enige om at bevare den pittoreske såkaldte middelalderruin og anlagde Aborreparken, et kæmpestort grønt anlæg omkring det. Anlægget blev i de næste 75 år lige så stille mindre og mindre og i 1960 anlagde kommunen endelig H.C. Andersens Motorvej ved at sammenlægge Gyldenløvesgade og Jarmersgade. Nu står ruinen lidt fortabt mellem tre asfalterede gader og en uanselig parkeringsplads og gemmer sig ydmygt bag vedbend, et mikrokolosseum indhyllet i bilernes udstødningsgasser. Det der var en plads er nu et trafikkryds, mens navnet Jarmers Plads fra 1885 stadig er den officielle betegnelse for dette forblæste areal. Adgangen til monumentet er besværlig og det er sket at unge turister har taget sig en gratis overnatning i ruinen.

(2004)

Læs mere: O. C. Nielsen: Jermers Taarnet. Kbhn. 1924