Larsbjørnsstræde 14

Larsbjørnsstræde 14 

Det smalle i 1973 fredede forhus har kun tre fag, til gengæld kælder, fire etager og to kviste. I kælderen og stueetagen er der butikker. Facaden var oprindelig pudset og malet hvid, men er nu koksgrå i stue og kælder og lysebrun i de øvrige tre etager. Det blev i 1796 opført umiddelbart efter branden for fiskebløder Hans Henrich Klindt. Over stuen sad oprindelig en kordongesims såvel som en fordybning mellem 1. og 2. sal. Over 2. sals vinduerne sad et gennemgående muret bånd. Ombygningerne fandt sted i 1852.

  Grundens oprindelige størrelse omfattede gadenumrene 12-16 og tilhørte Sankt Johannes Evangeliste alter i Vor Frue kirke. Størstedelen af Nørre Kvarters jorde var i senmiddelalderen den katolske kirkes ejendom. Ejendommen her hed Kalendae, et sted, hvor altrets præster mødtes med øvrige borgere regelmæssigt i en form for gilde, gerne med et festmåltid. Den blev i 1529 udlejet til Laurids Andersen Præstø. Hans enke Mette Clausdatter giftede sig med Karsten Rytter, der i 1579 solgte sine ni udlejningsboder, som efter reformationen var blevet privatiseret. Det var hans bror, rådmand Claus Rytter, der købte dem af ham. Han døde i 1589 som Københavns borgmester. I året 1620 berettes det, at Johan Bødker betalte husleje for fire boder. I 1661 og igen i 1683 opkrævede sognepræsten Ole Torm og hans søster husleje for de ni boder. Hun separerede dem og delingen resulterede i fem smalle parceller, dog var hjørnegrunden mod Studiestræde dobbelt så stor som de andre. Larsbjørnsstræde 14 er igen resultat af en ny deling af en grund, som hjulmand Hans Aagesen fik af sælgeren i 1672 og udstykkede. Da han fik den, lå der tre huse på den. Det ene hus, nr. 14, blev i 1674 skødet til drejer Christen Andersen. Han gav i 1679 pant for Gundel Marie Jensdatter og Niels Nielsens mødrene arv. Gælden blev slettet i 1698.og Aagesens grund gik til drejer Jacob Møller, der var ejer i 1706, og gik siden videre fra ham til drejer Jens Møller. I brandåret 1728 var drejer Svend Bertelsen ejer af nr. 14. Derfor må der i det lille fire fags bindingsværkshus have været et drejerværksted helt fra 1774. Grunden målte 5 m i bredden og 11,80 m i dybden. Dette areal svarer til den type småhuse, der blev kaldt våninger eller boder, som de mange københavnere boede i, der ikke hørte til den mere veletablerede del af byens befolkning. De allerfleste våninger forsvandt takket være sammenlægninger, der skete i flere hundrede år og i særdeleshed efter bybrande.

  Det genopbyggede hus med en ekstra etage, som er registreret på Geddes kvarterskort fra 1756, havde en mikroskopisk gård. Daværende ejer var måske indvandrer, han hed Simon Julius Reusch. I 1796 blev også dette hus, hvor parykmager Meyer boede, offer for bybranden, men umiddelbart genopbygget og forhøjet. Vi må gå ud fra, at tømmer og mursten fra forgængeren blev genanvendt. En ny ejer efter 1800 blev lysestøber J. N. Holm med værksted i kælderen og bolig i stueetagen. Hans lejere var i 1809 en malermester og en jordemoder og fire år senere en fuldmægtig og en guld- og sølvarbejder. Efter ham rykkede forgylder og lakerer Bergstrøm ind som lejer. I 1829 var Holm stadig aktiv, men i 1835 var det hans enke, fru A. C. Holm, der nu var husets ejer. I 1850 fandtes der tre lysestøbervirksomheder i kvarteret. Familien Holm drev tredive år senere stadig lysestøberiet, men nu var det anden generation, C. A. T. Holm. I 1867 boede lysestøberen med sin familie stadig i stueetagen. På 1. sal boede en tolderenke, på 2. sal en instrumentmager og på 3. sal en modehandlerinde og en cand. pharm. Han solgte sit hus o. 1879 og købte et af tilsvarende størrelse i Sankt Peders Stræde 20. I 1880 var den nye ejer instrumentmager P. Rasmussen. Han havde sit værksted i den høje stueetage, hvor han producerede vægte, og boede på 1. sal. I kælderen under værksted var der detailhandel. Efter Rasmussens død beholdt enken ejendommen sammen med en anden person. De to solgte den efter 1920 videre til glarmester Fritz Sønchsen, der også ejede gadens nr. 25. De folk, der købte fuglebure i L. Sønchsens fuglehandel i nr. 12, kunne finde de dertil passende glasplader hos Fritz Sønchsen her i nabohuset. Lejerne i nr. 14 var bl.a. en urmager, en skomager, en “rentière” og en enkefrue. Efter 1900 blev der drevet en lille restaurant fra stueetagen. Lige som i den lange periode efter 1800 havde vi igen i tiden efter 1920 i en lang række år den samme ejerfamilie. Først var det lysestøbere, nu glarmestre. Fritz Sønchsen og hans søn Edmund drev deres forretning her i over halvtreds år. Også frugthandleren Christian Jensen var en mangeårig lejer. Han var her allerede i 1931 og i 1956 var han her endnu. Først i 1958 var Kamma Nielsens købmandsbutik kommet i hans sted og et par år senere en handel med brænde og petroleum. I 1976 kom endelig nye ejere. Det var Helge Therkelsen og kunstmaler Jesper Hahn, der i 1971 købte huset af Ella Sønchsen for kun 140 000 kroner og fik deres boliger her. Jørgen Hahn flyttede siden til Nørregade og solgte sin halvdel til Lene Therkelsen for en halv million kroner i 1997. Hun havde allerede fem år før købt sin mand ud og var nu eneejer. Glarmesterbutikken fortsatte med en ny forpagter I 1989 boede journalist Morten Sabroe i huset, inden han flyttede til nr. 25. I stueetagen havde den kendte designer Ann Wiberg i 2000 sin butik, inden hun rykkede videre til store udfordringer. I 2004 prøvede lokale unge at åbne en lille delikatesseforretning i butikken, men eksperimentet mislykkedes. Til gengæld har ejeren i en lang årrække haft en lille, ikke prangende antikvitetsforretning i kælderen.

(2007)