Larsbjørnsstræde 15

Larsbjørnsstræde 15/

Studiestræde 25AB 

 

Det fredede og grundmurede hjørnehus har otte fag både mod Larsbjørnsstræde og mod Studiestræde samt et skråt smigfag. Det har kælder og fire etager samt ni kviste. Kælderen og den høje stue anvendes til butikker. Facaden var pudset og malet rød i kælder og stueplan op til kordongesimsen og gullig i de tre andre etager, men nu er hele facaden malet med grå. Huset blev i 1796 genopbygget for brændevinsbrænder Anders Andersen Sødring. Den øverste. etage kom først til i 1851, dengang bolignøden indenfor voldene var størst. Butikkerne stammer fra 1881 og 1882. Men hele indgangspartiet har gennemgået flere ændringer siden. 

  Denne del af Larsbjørnsstræde har i flere hundrede år været kendetegnet ved en række små parceller, men da byens første ejendomsregistrering blev foretaget i 1377, var der også her en kæmpe grund, ejet af Oluf Redeswen. I 1435 hed ejeren Peder Gammel. Vi ved ikke, hvad de to grundejere beskæftigede sig med. Peder Gammel ser ud til at have skænket sin grund til Vor Frue kirke og i 1536 omtales den som den gård, som hr. Jep ejede. En herre var dengang en adelig eller en teolog. Efterfølgeren Mogens Gjøe var i hvert fald adelig. Endnu i 1558 nævnes hans arvinger som ejere. I påsken 1561 tilhørte grunden med boder og landbrug Gjøes enke Anne Rosenkrantz. Hun døde i 1589 og da blev den store grund udstykket. Larsbjørnsstræde 15 – Studiestræde 25A lå nu på i alt seks matrikler. Studiestræde 25A på to, Larsbjørnsstræde 15 på fire. Den sydligste grund tilhørte mellem 1645 og 1669 slagter Oluf Olufsen, i 1674 vognmand Søren Müller, der døde samme år. Hans enke solgte den straks videre til arbejdskarl Rasmus Knudsen, hvis enke beholdt huset. Efter hendes død kom det på auktion og blev i 1722 købt af Henrik Christensen Vogt. I 1728 hed ejeren Gotfried Sproese. Hans lille bindingsværkshus havde tre fag og grunden var 3,80 m bred og 16,50 m dyb. Naboparcellen var i begyndelsen en dobbeltparcel men blev todelt. Mellem 1645 og 1661 tilhørte den snedker Gregers og hans kone Anne. Efter hendes mands død ejede hun den sammen med sønnen, sognepræst i Ballerup Anders Sidelmand, der delte parcellen. Den ene solgtes til bogtrykkersvend Jacob Lampe. I 1728 var ejeren Hans Mouritzen. Hans hus havde fire fag og stod på en 5 m bred og 10 m dyb grund. Den anden solgte præsten til kongelig drabant (livvagt) Johannes Gunge. I 1728 sad her forhenværende garder, nu hæleskærer Albrecht Berthelsen. Han havde også et fire fags hus, som stod på en 5 m bred og 10,60 m dyb grund. Den sidste, hjørnegrunden med et seks fags hus gik i 1645 til snedker Berendt Brun og i 1653 til vejer Jacob Sørensen. Derefter skiftede ejendom hele tiden ejer, i alt otte gange indtil brandåret 1728. Da havde bryggerenken Anne Elisabeth Brasch huset, som hun havde udlejet til brændevinsbrænder Christen Sørensen. Brændevinsbrænderne var forpligtet til at købe gær og øl, som de anvendte som påsæt til mæsken, hos en brygger, de måtte endelig ikke brygge selv og skulle helst ikke anvende byg, men hvede, rug eller sukkermelasse. Oprindelig var der ingen begrænsninger i kreaturhold, men da de fleste brændevinsbrænderier var meget små bedrifter, havde de kun mellem 2 og 3 køer til mælkeproduktion. Grunden var 5,50 m bred og 9 m dyb. Efter branden i 1728, da Studiestræde blev udvidet til 16 alen (10 m) bredde og Larsbjørnsstræde til 14 alen (8,75 m), blev de små grunde endnu mindre, således at brændevinsbrænderens nærmest forsvandt. Derfor blev de tre nordlige parceller slået sammen til en lidt større hjørnegrund.   

  I 1756 efter genbygningen var der på hjørnet nu to huse, et lille hus med baghus med ejeren Johan Günther Frank og et større hjørnehus med korte sidebygninger med ejeren Nicolaj Nielsen. Det ene hus beboedes i 1784 af en skomager, det andet af en brændevinsbrænder. Det var den senere ejer af dette hus, brændevinsbrænder A. A. Sødring, der efter branden i 1795 havde råd at købe den anden grund og slå de to grunde sammen til det nuværende hjørnehus nr. 15, dengang Store Larsbjørnsstræde 174. Snart kaldte Sødring sig destillatør og producerede diverse snapse og husholdningssprit i sidebygningen. Hans boliglejere var lidt finere end de fleste andre i Store Larsbjørnsstræde: I 1798 havde han en dr. jur. Clausen, i 1809 sekretær ved Højesteret Seidelin og prokurator (advokat) Walvig. En hosekræmmerfamilie og en urtekræmmerfamilie har sikkert også været honnette lejere i huset. I 1835 var det hans ugifte datter jomfru Sødring, der var fulgt ham efter som husejer.  

  Tredive år senere blev der ikke længere destilleret brændevin i ejendommen. Nu var ejeren Theodor Rasmussen, der drev en agenturforretning fra stueetagen, kort tid senere efterfulgt af skomager Møller, der ikke boede her, men havde købt huset som investeringsobjekt. I kældrene boede og arbejdede en høker og en ølhandler med deres familier. I stuen drev ud over ejeren en barber og en tøjfabrikant deres erhverv. På 1. sal boede en manufakturhandler, en telegrafist og familien Bülow, hun jordemoder, han guldsmed. På 2. sal boede en oboist med familie, en handelskommis, en enke, en sadelmager, en cand. theol. og en fabriksbestyrer. På 3. sal havde en kvindelig lærer og en handelsbogholder deres boliger. Den berømte dekorationsmaler Georg Christian Hilker (bl.a. Universitetet) boede fire gange i Studiestræde, først i nr. 42, så som tresårig her i nr.  25, så i nr. 10 og til sidst i nr. 24. Han fik sin inspiration fra Pompeji og Neapel og blev borgerskabets og adelens foretrukne dekoratør allerede fra en unge alder. Han var myreflittig med det meste af hans kunst er gået tabt.   

  Efter 1872 var det bagermester Heick, der ejede ejendommen uden at bo her selv. I kælderen var der fortsat et værtshus og en høker, i den høje stue en frisør og siden en skrædder og en skomager. I 1886 boede der ikke færre end tre skræddere med familie til leje i ejendommen. Den pensionerede bagermester solgte efter 1888 til particulier Christensen.

  Mellem o. 1900 og 1920 havde grosserer V. Kuhnert, Vester Voldgade 12, denne ejendom i investeringsøjemed. I hans tid var kælderen udlejet til en værtshusholder, stuen til en skomager og en pantelåner, der boede på 1. sal. I en anden bolig på 1. sal boede en kvindelig manufakturhandler. På 2. sal boede tre kvindelige medlemmer af en familie Bistrup, en opdagelsesbetjent og en maskinmester. På 3. sal boede en gartner med sin familie og en enke. Skræddermester Lindstrøm, der havde boet på 1. sal, fik en bolig på samme etage i huset overfor, nr. 17. Den næste ejer var fabrikant Hugo Brammer, også tæt på, nemlig i Jernbanegade 6, og han købte også nr. 11. Begge ejendomme solgte han få år senere til tømrermester H. P. Nielsen. Da var kælderen en blikkenslagerbutik og fru Nielsens pantelåneforretning havde fået en ny ejer, H. V. Jeppesen. Da der ikke længere kunne pantsættes noget her, indtog “Budenes Forbund af 1928” stueetagen.  

  Politikens Hus købte denne ejendom og nr. 11 i 1949 af daværende gas- og varmemester Budtz-Jørgensen, desuden nr. 13 i 1963. Så sent som i 1965 var det meningen med opkøbene at udvide avis- og forlagskoncernen i hele karreen mellem Vester Voldgade, Vestergade og Larsbjørnsstræde. Det var også hensigten at nedrive gamle baghuse. Men i 1950erne var ejeren ikke kommet dertil. Før Politikens køb var der en cigarhandler i kælderen, der blev afløst af en smed og efter besættelsestiden i den anden kælderbutik en antikvitetshandel, drevet af Harry Nelson. I stuen var der efter pantelåneren en guldsmed og før krigen Arbejderforlaget. Fra 1940 boede musikeren E. Bigum her og han byggede en forretning med musikinstrumenter op, der holdt i over to årtier. Hos Bigum i den høje stue kunne man i 1960erne købe brugte guitarer og grammofonplader. Mister Singh, Studiestræde 25A, købte efter 1970 butikken, da det gik godt med hans import af indisk tøj og indiske smykker. Han købte også Café Floss i nr. 10. Efterfølgeren blev Crazy Eddie og dennes efterfølger i 1993 Charlotte Gericke med butikken Sneaky Fox. Sneaky Fox er stadig en af Københavns førende modebutikker og Charlottes mor Kitti Lorenzen på 85 kommer flere gange om ugen og hjælper med gode råd fra et langt liv med musik og mode. Antikbutikken i kælderen blev o. 1975 en forretning, der solgte de dengang så moderne vandsenge. Senere kom her en blomsterbutik, Blomsterregensen (1980) og så mellem 1999 og 2001 blomsterbutikken Vandas Have, drevet af Rikke Aabye, der flyttede den videre til Rådhusstræde. På 1. sal boede i mange år dameskrædderen Lis Larsen. De resterende etager husede bl.a. en tjener, to kokke, en chauffør og en malermester med deres familier. Det kendte forfatterpar Gregers og Grethe Dirckinck-Holmfeldt boede her på kvisten i tolv år, men flyttede i 1998, fordi den var blevet for lille til ægteparret og de fandt et større og fredeligere sted bag Glyptoteket.

  Politikens Hus solgte sine tre ejendomme nr. 11, 13 og 15 i 1983, fordi man ikke mente at have råd til at sætte dem i stand, så de svarede til de krav, som kommunen stillede til sanerede bygninger. Også dette hus tilbød Politiken lejerne til favorable vilkår og det medførte at der blev dannet en andelsboligforening under inddragelse af ejendommen Studiestræde 25AB. Politikens Hus fik i 1983 1.325.000 kroner for sin store ejendom, der stod til 990.000 kroner i offentlig vurdering. Mens Sneaky Fox var en stabil butiksejer, skiftede de andre butikker navne og indhold. Den ene kælder blev til pladebutikken Baden Baden og fra 2003 Muffe Gjørlunds Copenhagen Body Extremes, et hipt tatover- og piercingetablissement. Den anden butik i den høje stue var herreskobutikken Bruno & Joel, men flyttede til Lille Strandstræde i 1995, så tøjbutikken Samsøe & Samsøe, siden herretøjsbutikken Herr von Eden i et par år, og nu en butik med franske delikatesser som en del af restauranten L”Education Nationale. Til gengæld er begge kælderbutikker nu lagt sammen inklusive kælderen i Studiestræde 25A til Copenhagen Body Extremes og en tilhørende butik med acessoires til samme klientel. Kontinuiteten i huset garanterede i en lang årrække chauffør Keld Erik Nielsen, der havde boet her i over tredive år. Den gamle døgnkiosk Dollar lukkede i 1998 og har siden været frisør- og tøjbutik. To andre kiosker, i henholdsvis Studiestræde og Vestergade lukkede også få år efter Dollar. 

(2007)