Larsbjørnsstræde 25

Larsbjørnsstræde 25

Larsbjørnsstræde 25 har et forhus i fire fag, fire etager og en gavlkvist, men ingen kælder. Stueetagen er kvadrepudset og hele huset er malet lysegråt. Butikkens formål i stuen har medført, at etagen her er delvis flisebeklædt. Mellem stue og 1. sal findes en kordongesims. I 2. etage er der sålbænke under vinduerne.. På begge sider af kvisten sidder sparrehoveder. Huset blev straks efter branden i 1795 genopført for bager Michael Olsen Bjørnøe. Det stod færdig i 1796 og hører derfor til et af de ældste huse i kvarteret. Halvtreds år senere blev facaden ombygget, således at en fordybning mellem 1. og 2. sal og et bånd mellem 2. og 3. sal blev fjernet. Kvadrepudsningen er ikke original men stammer fra 1878. Der findes ikke nogen bagbygning, men to små skure på højre side i gården. Huset blev allerede fredet i 1959.    

  I middelalderen var nr. 25 del af en større grund, der omfattede de nuværende gadenumre Studiestræde 26 – 30 og Larsbjørnsstræde 21 – 25. Den tilhørte i 1354 Thord Bugge eller Matthæus Stephensson. I 1377, da alle byens ejendomme blev registreret, var ejeren Nicholaus Drucken. Efter ham blev grunden kommunal og efterhånden udstykket til beboelse. Denne ejendom dukker op i kilderne i 1634 og 1636, hvor tømrersvend Laurids Stiesen var ejermand. I 1645 var det Christopher Johansen, 1650 skrædder Peder Iversen, der i dette år pantsatte ejendommen. I 1651 solgte han den til skrædder Peder Jensen Riber. Hans arvinger, rådmand Jens og handelsmand Hans Riber og to andre medlemmer af familien samt Henrik Brandt på Rasmus Ribers vegne solgte ejendommen i 1696 til kusk Hans Lauridsen Grimmetue, der i forvejen ejede Larsbjørnsstræde 12. I 1697 solgte kusken huset til Gabriel Bardolding. En tømrersvend og høker Isak Bardolding – måske sønnen – var ejer senest fra 1717 og hans fire fags bindingsværkshus på en kun 4,40 m bred og 15 m dyb grund blev ramt af branden i 1728.

  Huset blev genrejst, stadig i bindingsværk, med en beskeden bagbygning til venstre, og tilhørte i 1756 ifølge en registrering af kommunens ejendomme en Jonas Henrichsen. Den genopførte bygning havde o. 1800 et bageri. Bager J. F. Dahlmer var efter Bjørnøe ejendommens ejer i 1813. Samtidig fandtes der et institut for piger oppe i forhuset, hvor to frøkner von Haven underviste og boede. Så sent som i 1825 duftede det stadig af nybagt brød her. Først i 1829 var den nye ejer mel- og grynhandler Truelsen, mens en møller Aagaard havde lejet en af lejlighederne. En rigtig fin lejer var i 1835 hr. Steffens, cand. med. et chirurgiae, fordi kirurguddannelsen i Bredgade var nu slået sammen med lægeuddannelsen. Ellers boede der diverse enker, ofte med en tjenestepige til at hjælpe sig, en udvikling, der blev typisk for mange huse med lejeboliger hen imod midten af 1800-tallet.

  Tredive år senere var ejeren detailhandler A. P. Cohen, der havde en bolig på 1. sal. Hans lejere var bl.a. en lejebibliotekar, en trådhandlerske og en detailhandler. I stuen kunne man således i 1864 leje bøger, fordi der ikke fandtes folkebiblioteker i byen. Fra o. 1870 var her en af kvarterets tre slagterbutikker, alle i Larsbjørnsstræde, nr. 8, nr. 26 og her nr. 25, F. Cohens kødudsalg. Det vides ikke, om det var et kosher slagteri. Da A. P. Cohen døde o. 1881, beholdt enkefrue C. Cohen ejendommen i resten af århundredet og overtog en lejlighed på 2. sal. Hendes lejere var bl.a. en kogekone og en dameskrædderinde oppe på 4. sal og en bager på 2. sal. Efter fru Cohens død, var slagtermesteren ejeren af ejendommen indtil 1914. Her var også hans bolig. Hans efterfølger var slagtermester L. Rasmussen, der ikke boede i huset, mens slagterbutikken blev drevet af slagter Jensen. Glarmester Fritz Sønchsen, der også ejede nr. 14, blev så den følgende ejer. Han boede her heller ikke og den lukkede slagterbutik blev lejet ud som parfumeriet “Eva” i 1930. Parfumeriet blev fra 1940 efterfulgt af Trines Smørrebrød ved fru E. Pedersen. Her hentede store skolebørn smørrebrød til de flinke damer i vinduerne, der aldrig var karrige med madens kvalitet I 1930erne skifte ejendommen igen to gange ejer. Fra 1940erne var det nu frøken Olga Lundager Jensen og hun boede traditionen tro ikke i huset.. Øverst boede forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad. Han har skildret huset i en af sine romaner. Axel Nielsen (1908-1961) havde i en årrække bogbinderi og antikvarboghandel i huset. Efter hans død videreførte enken Else Axel Nielsen sin mands virksomhed. I 1961 ansatte hun Richard Sørensen som boghandler og han overtog hendes butik to år senere og flyttede den til Studiestræde 17.

  Frøken Jensen skødede senest i 1967 ejendommen videre til restauratør Kai Guldbæk Jensen fra Dragør, der drev værtshuset “Pelikanen” lige ved siden af, og Guldbæks arvinger, frøknerne Ellen og Eva Dam Jensen solgte den i 1976 til journalist Maiken Christensen og arkitekt Susanne Schenstrøm for halvanden hundrede tusind kroner, begge to beboere i huset. Smørrebrødsforretningen lukkede i 1970 og butikken med sin flisebeklædte facade stod tom i en årrække. 1977 udlejede Susanne Schenstrøm den til genbrugsbutikken Roger II, siden afløst af butikken Nicole Garn. Så blev den i 1988 til Charlottes Café og fra 1991 til pizzeria “Lille Istanbul”, grundlagt af en kurdisk familie, der drev en restaurant lige om hjørnet i Sankt Peders Stræde 35. Den nuværende forpagter af pizzeriaet hedder Feuzi Sertdemir. I 1981 fik ejerne offentlige tilskud til restaurering af huset, fordi det er fredet. Huset har tre lejligheder. Journalist og forfatter Morten Sabroe har boet på 3. sal i adskillige år og har afløst sin journalistkollega som medejer af huset.  

(2007)