Larsbjørnsstræde 26

Larsbjørnsstræde 26 

Der er kun to huse i Nørre Kvarter, der er på et plan, Larsbjørnsstræde 10 og 26. De har aldrig været på mere end en etage, fordi de oprindelig tjente som stalde. Det nuværende hus i Larsbjørnsstræde er i dag en del af hjørneejendommens matrikel, men har ikke altid været det. Bygningen blev først genrejst efter 1807 som bræddestald til ejendommens køer. Først i 1860 blev den revet ned og genopbygget som grundmuret kostald med halvtag. Hele matriklen nr. NØ118 blev fredet i 1959.   

   Ejendommen er en mindre del af en større kvadratisk middelaldergrund mellem Larsbjørnsstræde og Sankt Peders Stræde, der omfattede de nuværende gadenumre Larsbjørnsstræde 22-26 og Sankt Peders Stræde 29-31. I 1377 må den have været endnu større, fordi den kaldes en del af Jacobus Jonssons grund. Det nuværende nr. 22-26 og hjørnebygningen Sankt Peders Stræde 31 ejedes i 1432 af Beneke Lausensen og hustru Christine Pedersdatter. De mageskiftede deres jord til vor Frue kirke, der lagde den under Sankt Jørgens alter og delte den i fire dele. I 1496 hedder det sig, at det var byens gård på et slet og øde land. Så hørte den under Hellig Kors alter i Vor Frue kirke. Det nuværende nr. 26 svarer til en grund, som i 1645 tilhørte skrædder Søren Rasmussen og 1677 musikant og fiolmager Christian Jørgensen. Efter hans død kom huset på auktion i 1717 og blev overdraget til institutionen De Fattige Husarme. De Fattige var ejer i brandåret 1728, hvor man mistede et bindingsværkshus med syv fag på en 9,35 m bred og knap 12 m dyb grund. Lejeren dengang var tømrersvend Svend Larsen.

   Efter genopbygningen fortæller kvarterets ejendomskort fra 1756, at Ifver Bruun her har sit hus med en lille bagbygning, der stod i forbindelse med et baghus til Sankt Peders Stræde. En spisevært ved navn Jens Jensen drev en form for stegestue i slutningen af 1700-tallet. I 1795 blev også dette hus ødelagt og i 1807 under det engelske bombardement af kvarteret var brandtomten stadig ubebygget. Nu var den en del af nabomatriklen nr. 118, som bestod af hjørneejendommen med tilhørende bagbygninger. Hjørneejendommen var i midten af 1800-tallet en af manufakturhandler Søborgs forretningsadresser og han nedlagde i 1864 kostalden, hvor man holdt mellem fem og seks køer, og indrettede den til vognremise, hestestald og et kødudsalg i en nyindrettet butik mod gaden. Denne slagterbutik var den første i kvarteret efter flere årtier uden kødudsalg, hvor beboerne var henvist til Gråbrødretorv og Nytorv. Kort tid efter kom et tilsvarende i nr. 8 og en jødisk slagter lige overfor i nr. 25. En retirade langs muren mellem Sankt Peders Stræde 29 og 31 anbragtes i forlængelse af huset. I 1889 er lokalet mod gaden blevet til to butikker med hver sit vindue og dør. Døren til højre butik var lidt lavere end den anden. Da adressen dukker op i Kraks Vejviser første gang i 1904, ligger her Voldkvarterets Manufakturlager bagerst i huset. Derefter er de to butikker en osteforretning og en slagterbutik. Den ene var osteforretningen A/S Ostebjørnen, ejet af ostehandler Nielsen og den anden i 1923 Valdemar Schmidts slagterbutik. På 1. sal var L. Lorentzens instrumentsliberi og i bagbygningen arbejdede F. W. Lindemann & Sønners mekaniske etablissement. I 1920erne havde også bogtrykker Christtreu fra Teglgårdstræde 4 et lokale på 1. sal. I 1938 fandtes i sidebygningen et guldsmedeværksted, drevet af to guldsmede. I samme bygning lå også Bruhns syanstalt og metalvarefabrikken Dansax efterfulgt af maskinværkstedet Charma, opkaldt efter ejeren Charles Kolding Madsens navn. De lå her efter besættelsestiden. Slagterbutikken midt i Pisserenden nød godt af de rundhåndede og kræsne lokale kunder, idet de prostituerede og deres faste kunder satte pris på godt pålæg og lækre salater af prima kvalitet. Slagter Harms afstod sin butik til de to slagtere Peder Einar Stanley Johansen og Svend Aage Culmsee omkring 1940. Ti år senere var kun Johansen to sønner Ole og Per tilbage i slagterbutikken. Efter Lindemann kom metalvarefabrikken Carbodan ind i baghuset. Dette skete omkring 1950.

  Midt i 1950erne var der i alt fire virksomheder på Larsbjørnsstræde 26: Ostebjørnen, Johansen, Charma og Bruhn. Ostebutikken blev nedlagt i 1971, Bruhns Syanstalt efter 1968. Der har aldrig været boliger i huset. Mellem hjørnebygningen og dette hus var der og er der en lille port ind i gården, hvor der var adgang til maskinværkstedet og systuen. I gården var der hejseværk med tilhørende trappe, som endnu findes, og som gav adgang til den halve 1. sal, hvor der var og er lagerrum. I 1954 blev Einar Johansens slagterbutik udvidet med lokaler mod gården. I 1972 lagde slagteren de to eksisterende butikker definitivt sammen til en og firmaets navn “City Kød” kunne nu brede sig over hele facaden. Men fjorten år solgte Per og Ole og kvarterets eneste slagterbutik lukkede for altid.  Deres far var gået på pension og levede sine sidste år på Fyn. Han blev 90 år gammel.

   Da Ole Janus havde erhvervet hjørnebygningen af fru Christoffersen, enke efter bogtrykker Gunnar Christoffersen, købte han slagteren ud i 1986 og påtænkte at forhøje bygningen med tre etager. Men beregninger af byggeomkostningerne viste, at kvadratmeterprisen for bygningen ville blive så høj på grund af det lille grundareal, at han afstod fra det. En lokalplan var i 1987 allerede blevet vedtaget af Borgerrepræsentationen. Således blev den lave bygning aldrig revet ned, som det skete i omtrent samme tid med to gamle forhuse i Teglgårdstræde, nr. 6 og nr. 10. I 1989 afløstes slagterbutikken af en pastabutik ved navn Pasta Fresca. Ole Janus” søn Ask åbnede derefter sammen med vennen Lars Valentin i 1992 et pizzeria i den tidligere butik. Stanley”s Diner tilbød pizza, supper, is og bagte kartofler. Navnet Stanley var en hyldest til slagter Stanley Johansen fra 1941. Stanley”s lukkede allerede efter halvandet år. Ved siden af Stanley”s havde Mille fra foråret 1993 sin lille blomsterbutik som filial af blomsterbutikken Millimeter i Nørre Voldgade. Milles butik findes ikke længere. Gulvet i den nuværende butik gemmer tegn på to forskellige byggefaser før i tiden, fordi de nye ejere under ombygningen i 1990”erne fandt ud af, at der havde været en lille gang eller afløbsrende fra gården til gaden mellem to bygninger af forskellig gulvhøjde, måske den nedlagte stalds opmurede rende.

    Derefter kom den nye tøjbutik Gantex med import af bl.a. australsk beklædning. Charlotte og Lars Gandrup med firmaet Gaardboe Trading Aps åbnede deres butik med lagersalg i april 1994. Mærkevareforretningen med beklædning, fodtøj, bælter og tasker hedder nu Tracks. I 1999 blev brandmuren mod Larsbjørnsstræde 24 gennembrudt med en dør på 1. sal, hvor familie Gandrup har sin bolig. Nr. 24 havde da i en årrække haft samme ejer som Sankt Peders Stræde 19-31 og Larsbjørnsstræde 26, først Ole Janus, siden Jørgen Christian Smith og siden 2005 et ejendomsselskab Dansk Ejendomskapital A/S i Odense. Salget af tre forhuse (29-31 og 26) og en bagbygning indbragte fru Jonna Smith og hendes familie i Hørsholm 42,5 millioner kroner.

(2010)