Larsbjørnsstræde 5

Larsbjørnsstræde 5

Den rødbrunt malede ejendom med den store port har et otte fags forhus med såvel sidebygning som mellembygning. De seks midterste fag er tilbagetrukket og hele blankstensfacaden har fået en række sandstensdekorationer. Det nuværende forhus stammer fra 1797-98 og blev bygget af tømrermester Johan Christoffer Wahl, to år efter den store brand, der raserede næsten hele kvarteret. Huset står som dengang det blev bygget, bortset fra en à la grecque bortfrise på facaden, der for halvanden hundrede år blev udskiftet med en “løbende hund”-frise. Selvfølgelig er det fine forhus for længst blevet fredet. Den udprægede skævhed i vægge og gulve skyldes ikke uduelighed hos mester Wahl, men tidernes mange grundvandssænkninger, der har gjort piloteringen skrøbelig. Netop under denne matrikel har der i tidernes morgen sandsynligvis løbet en lergravskanal.  

  I 1377 var ejendommen del af en større grund og ejeren var en indvandrer: Gödeke Hinsch. Derefter ejede Vor Frue kirke og indtil reformationen Æbelholt Kloster grunden. Før branden i 1728 stod der tre bindingsværkshuse på den, den brede – indtil 1782 – garvergård (i 1600-tallet herberg) og to smalle våninger[1] inklusive side- og baghuse. Husene har for det meste været kontorer og værksteder og boliger for ejere og lejere. Det nye hus efter 1798 tiltrak til gengæld mere potente lejere: i 1813 har vi følgende husstande: grosserer etatsråd og kommitteret i Rentekammerkollegiet A. Hjort, kancellist J. E. P. Hjorth, kunstgravør, kobberstikker og stempelskærer E. Jacobsen, prokurator[2] P. G. Toft og købmand og kaptajn i borgerbevæbningen J. Weber. Drivremmefabrikken Berg & Friis, grundlagt 1887, købte i 1899 ejendommen af detailhandler Jeppesens dødsbo og var dengang heller ikke andet end en stor håndværksbedrift. Berg & Friis flyttede i 1960erne produktionen ud til St. Heddinge lige som alle andre fabrikker i kvarteret, da der opstod pladsmangel og varevogne ikke kunne parkere længere tid ad gangen. Fra 1908 møder vi også ostegrosserer Werner på 1. sal, ham der snart skulle slå sig ned i Teglgårdstræde 13. Fra 1900 op til i dag har der været handel i hude og læder i forhuset. Også at dannebrog skal vaje ud fra 1. sal, er en hævdvunden tradition. Der findes en endnu ældre klausul, hvorefter porten skulle holdes åbent for at vogne fra det bagvedliggende gæstgiveri Gardergården i Vestergade 18 kunne komme ud.

  På loftet blev der i 1943 skjult jøder, inden de blev kørt videre til bådene over til Sverige. I mellembygningen lå en cykellakeringsfabrik, i baghuset korkvarefabrikken “Dana”. I forhusets kælder åbnede den nu afdøde handelsmand Erik Klixbüll i de glade tressere sit Sweatermarket of Copenhagen med de dengang så populære norske og islandske trøjer. Indtil da var der fra 1905 en blikkenslagerforretning og før et bagerudsalg i kælderen. Først i de senere år er de nye “håndværk” som tegnestuer, softwarevirksomheder, fotografer og lignende flyttet ind. Læderhandler Jørgen Nielsen har i mange år passet på denne fornemme velbevarede 1700-tals ejendom, men i 2006 måtte han af helbredelsesmæssige årsager trække sig tilbage. Han var ellers en kendt handlende i gaden og var i en årrække medejer af Husmann’s Vinstue.

(2006)


[1] enetages bindingsværkshus til en eller flere husstande

[2] advokat