Larsbjørnsstræde 8

Larsbjørnsstræde 8

Den i 1959 fredede men indtil for nylig stærkt forfaldne ejerlejlighedsbygning er oprindelig en typisk klassicistisk håndværkerejendom, som der er så mange af i kvarteret. Oliemalet med kobbergrøn, med kvadrepudset kælder og 1. etage, kordongesims over 1. etage, en stukkaturfordybning med rosetter og blade mellem 2. og 3. sal, og bånd under vinduerne i 2. etage. Og øverst oppe med en profileret hovedgesims. Oprindelig var den selvfølgelig lysegrå, som var den mest almindelige facademaling efter branden i 1795, fordi den førende arkitekt Harsdorff havde anbefalet denne farve og den mægtige C. F. Hansen gjorde ligeså tyve år senere. Vort hus er opført i 1797 af de flittige murermestre Philip Lange og Lauritz Thrane, der også byggede genboen nr. 7 et år senere.

  I middelalderen var denne grund del af en større grund, der også omfattede Vestergade 12. Bygningen til venstre for den oprindelige staldbygning er efter seks hundrede år stadig en del af matriklen Vestergade 12. Ejeren var i 1377 Jacobus Astradi med bager Laurentius som lejer. Før 1460 var det Lasse Bjørnsson og hustru Sidse Mikkelsdatter. Da hun var blevet enke, skænkede hun den nordlige del af sin grund til Sjælealtret i Vor Frue Kirke. I året 1479 lod Sankt Peders Kirke afholde et syn om udstrækningen af sin gård, der var udlejet til en smed. Byens smede samledes dengang i Vestergade, som hed Smedegade eller Smedebakken, men Larsbjørnsstræde fik først sit navn efter afdøde Lasse Bjørnsson. På grund af reformationen kom ejendommen i verdsligt ejerskab, i dette tilfælde adelsmanden Erik Valkendorff. Så sent som i 1681 er den stadig i familiens eje. De sidste medlemmer af familien, to drenge., skødede ved deres formynder i 1681 gårdene og tolv boder til grovsmed Jochum Petersen, der udstykkede sine grunde mod Vestergade og hans arvinger genoptog udstykningen. Det blev her til de to matrikler nr. 188 og 189, i dag et stykke af nr. 12 og en tredjedel af matrikelnr. 178. De to grunde overgik i 1685 til remmesnider Erik Steffensen, der delte dem i to, hvoraf han beholdt den sydlige grund. Hans enke solgte den i 1695 til en dansk provst i Flandern, Bartholomæus Deichmann, men hans kone solgte den straks videre til Svend Pedersen, som for sit vedkommende også efter kun et år afhændede den til provstens bror Peder Deichmann. Denne skødede huset i 1698 til sin eftermand, murermester og visiterer[1] Niels Mikkelsen. Da han døde, kom huset i 1713 på auktion og tilfaldt visiterer Ludwig Lorentz Hyphoff. Hans eftermand var visiterer Andreas Pedersen, som mistede sit bindingsværkshus i 1728 på grund af bybranden. Før og efter den anden brand boede her militærfolk, skolelærere og handlende. En urtekræmmer ved navn Johan Peter Suhr var en af de få lejere, der boede længere end femten år i samme hus, nemlig fra 1816 til 1835, thi normalt har folk altid flyttet meget i Nørre Kvarter.

  Det nye hus fik allerede hurtigt et derangeret præg og fra 1834 til o. 1870 havde den gamle student herr J. C. Fenger fra den frugtbare slægt af samme navn sin “pogeskole” på 2. sal i en toværelses med køkken. Han dimitterede specielt til Metropolitanskolen og kunne undervise ene mand op til tredive 6 – 10årige purke i sin lille lejlighed. Den senere filosofiprofessor Harald Høffding fra Nørregade, den senere skuespiller Thomas Overskou og den senere politilæge Nicolai Holm, begge boende i Studiestræde, trådte trapperne skæve i Larsbjørnsstræde 8. Børnene kunne ikke være i gården i frikvartererne, fordi den var fælles med Tre Hjorters gård og derfor altid fyldt op med bøndervogne. Holm beskriver i sin selvbiografi husets tarvelige opgang og odøren af latrin og ophængt vådt tøj i gården. Også Høffding beskrev skoletiden her i sine erindringer og gemte et sølvbæger med Fengers navn på.

  Store Larsbjørnsstræde 178, ”Suhms Gård”, var også kendt langt ude på Sjælland. som “Stadsfæstemand Jørgen Jensen Enke i Porten”, mellem 1892 og 1932 den største af kvarterets fire arbejdsanvisninger for mandlige landarbejdere. 1. maj og 1. november var skiftedag ude på landet og karlene mødte op på fæstekontoret for mænd. Det gik ikke tørt og stille af og de såkaldte bondefangere flokkedes udenfor for at få fat i de danske, svenske og polske karles forskud, når de kom ud med konvolutten. I nr. 12 var billige senge til et tarveligt natlogis og her i kælderen havde en øltapper fortrængt skomageren og lotterikollektionen ovenpå lokkede også stilfærdigt med sit ovale emaljeskilt. Den hævdvundne private arbejdsanvisning blev først i 1854 offentlig autoriseret men forbudt af Stavnings regering i 1933. Fæstemanden og efter hans død enken skulle føre to adskilte protokoller, en med arbejdsgivernes adresser og en med de arbejdssøgendes adresser. Kælderen udnyttedes i 1930erne som cigar- og vinbutik og under besættelsen som møbelhandel og derefter som antikvitetsbutik. TV-manden og forfatteren Georg Metz havde for tredive år siden en studenterhybel i huset, så han kunne nøjes med få minutters gang, når hans skulle gå til forelæsninger på universitetet. Huset har nu syv lejligheder og to butikker, organiseret i en ejerlejlighedsforening. Ejendommens tiltagende forfald blev stoppet efter 1999 og facaden med den gamle port ser i 2006 fornemt ud.

  Til venstre for nr. 8 ses en enetages staldbygning med højt mansardtag fra o. 1808. Den havde oprindelig to butikker med hver sin dør i midten af facaden og et stort stejlt sadeltag, som i dag er et mansardtag med to kviste. Dette hus hører ikke til gården Tre Hjorter bagved, men er en del af matrikelnummer NØR 178, altså gadenummer 8. Huset kan ses på et ældre fotografi i Københavns Bymuseum. Stalden og vognremisen har tjent ejeren af ejendommen nr. 8, stadsfæstemand Jørgen Jensen. Derefter havde der for omtrent hundrede år siden været et cigar-, vin- og øludsalg i butikken til venstre, mens butikken på højre side husede slagter Rasmussens kødudsalg. Slagteren og cigarhandleren var brødre og nød vældig godt af den livlige trafik omkring prostitutionen og fæstekontoret. Et stort lokalt befolkningsgrundlag gav også mulighed for mange detailbutikker. Bydelen havde i 1850 8979 indbyggere med 862 i Larsbjørnsstræde. Stuen husede en vognmandsforretning, hvor man bl.a. kunne leje de populære trækvogne. Slagterbutikken gik tilbage til året 1876, lidt yngre end kvarterets to andre slagterbutikker i nr. 25 og 26.

  I 1934 blev staldbygningens sadeltag ombygget til et mansardtag, der rummede mulighed for at indrette en tagetage, hvor der før kun havde været et loft til opbevaring af lagervarer. Der blev indrettet værksted, lager og kontor og i 1939 installeredes en moderne papirtørremaskine til cigarhandler Jørgen Jensen. Etagen var blevet forsynet med tre kakkelovne, men det kneb med tilladelsen til ophold af personale. I 1940erne havde grosserer C. Steengaard et lager med auktionsvarer i huset og i 1950erne var der kun en butik tilbage. Også en bolig fandtes i huset i en kort periode. Det var en skuespillerinde, der havde lejet den. Butikslokalet blev i 1969 på foranledning af manufakturhandler Bent Gransøe udvidet mod gården. Dermed fik den fordoblet dets areal og blev et attråværdigt butikslejemål. Efter 1970 var her nu et sweatermarked, grundlagt af en tidligere direktør hos herretøjforretningen Kaufmann på Strøget. Butikken flyttede siden til den mere attraktive adresse på hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet. Fra o. 1975 har vi tøjbutikken Flipmachine, stiftet af franskmanden Crazy Eddy sammen med en landsmand. De hentede brugt halvtredsertøj i Amsterdam og USA og udstyrede deres vinduer og facaden med tidens trendy amerikanske symboler. Flipmachinens afløser var Fifth Avenue, igen med US-inspireret tøj. En lokalplan skulle efter 1990 medføre staldbygningens nedrivning og opførelse af en ny flere etagers ejendom, men som det også var tilfældet med slagterbutikken nr. 26, blev byggeriet ikke til noget, fordi det ville blive alt for kostbart. Bygningen er i modsætning til nr. 8 ikke fredet. Fra 1971 har beboere og forretningsdrivende i 8 været organiseret i en ejerforening. Forretningen skiftede ejer og tilhørte i 1990erne tekstilforhandleren Khaled El Saad. Han solgte sin lille ejendom med tøjbutikken Fifth Avenue i 2003 for 4,8 millioner kroner. El-Saad havde stor succes med sine tøjbutikker. Han ejede en overgang butikker her i Larsbjørnsstræde 8 og i 15 og i Vestergade 10. Køberen, der boede i Teglgårdstræde, fortsatte med at leje ud til en tøjbutik for unge, der hedder Copenhagen Streetwear, men han solgte den ret hurtigt igen. I 2006 og i 2007 foretog den nuværende ejer Lars Wismann Properties forskellige bygningsmæssige ændringer, således at et IT-kontor på 1. sal udgik til fordel for en udvidelse af tøjbutikken nedenunder. Copenhagen Streetwear findes også i Vesterbrogade og under navnet Stylez i Badstuestræde. Butikken i Larsbjørnsstrædes forpagter er Thomas Herodt, der tidligere har arbejdet med tøj til unge i Studiestræde.

(2007)

Læs mere: Nicolai Holm: Glade Aar. Kbhn. 1915

 

 


[1] toldassistent