Larsbjørnsstræde 13

Larsbjørnsstræde 13

Det klassicistiske fem fags hus i Pisserenden blev genopbygget kun ét år efter branden i 1795 af tehandler Deichmann Madsen, med kælder, kviste og tre etager efter datidens formsprog. Den har en gråpudset underfacade og oliemalet hamburger fugning i de øvrige etager, med kordongesims, profileret hovedgesims og en festonfrise, der hundrede år efter blev lavet om til en frise à la grecque, det man kalder en meander. Intet under at ejendommen er fredet. Den smalle facade er resultat af en matrikeldeling sidst i 1600-tallet. Indtil den første store brand i 1728 stod her kun en lav bindingsværksrønne tilhørende en tømrersvend. Baghuset, hvor den nu afdøde posedame Maria boede i en etværelses med tekøkken, er for længst jævnet med jorden. Maria var engang en fremtrædende funktionær i Politikens Hus. Hendes tidligere arbejdsgiver havde opkøbt store dele af karreen inklusive forhuset, sikkert med den skumle bagtanke at få hele husrækken moderniseret til et mastodontisk forlagskompleks en gang i den fremtid der gudskelov aldrig kom. Det lette kavaleri havde en repræsentant boende på første sal, som det nu var dengang for et halvt århundrede siden. Hun hed Rosa og havde sin fader, indtil han døde, med i lejligheden oppe på første sal. I kælderen handledes med brugte møbler og siden 1950erne med brugte bøger. Hjelskov, en antikvitetshandler med (bl.a. erotisk) tilknytning til Antique Trading i Studiestræde fulgte efter. Men så blev der for fyrre år siden skrevet Danmarkshistorie i denne kælder, i og med at australieren George Streeton og danskeren Anette Holm opbyggede et centrum for den aktuelle angloamerikanske rockmusik med magasinet Superlove og en opsigtvækkende grammofonpladeimport. Musikeren Troels Trier og forfatteren Dea Trier Mørch boede på anden sal i omtrent samme tid.

I 1980erne købte den berygtede spekulant Jesper Jørgensen ejendommen med henblik på tømning for beboere – de skulle flytte i hans hus Teglgårdstræde  3. Det var ikke lykkedes, da køberen spekulant Hans Probst fik huset 1. juli 1988 for ca. en million kroner. Hans mål var udstykning i ejerlejligheder. Nu blev presset forøget med bevidst hærværk, trusselsbreve og lignende fiduser. Probst gik så langt, at han fik ødelagt fredede panele, så myndighederne måtte skride ind dog uden den store effekt. Nørre Kvarters Beboerforening troppede op til en protestdemonstration foran Probst privatvilla Christiansholm og spekulanten kom igen i medierne.  I dag består huset af ejerlejligheder.

At adressen af og til får medieomtale i dag, skyldes faktisk den kaendsgerning, at byens ældste herrefrisørsalon, grundlagt 1860, holder til i den høje stue. Herrefrisør Svend Lønborg forvalter her en lille udstilling om barberfagets historie og unge snobber kan stadig barberes med ragekniv såfremt der fremføres ønske derom. Svend passede forretningen i fireogfyrre år, fra 1973 som ejer. Han var en af de sidste frisører, man kunne bestille gammeldags barbering hos. I 1980erne, da ejendommen skulle moderniseres, opdagede håndværkerne originale vægmalerier i empirestil mellem panelerne i en af husets små lejligheder. De ville nok være forsvundet i dag, hvis ikke beboere havde stoppet ejendomsopkøberen Probst & datter, der huserede her med hård hånd for at udstykke det hele til profitindbringende ejerlejligheder. I 2004 gik Svend Lønborg på pension og overdrog den til den unge frisør Jørgen, der gjorde salonen til en af bydelens smarteste af slagsen.

(2012)