Larslejsstræde 1

 

Larslejsstræde 1/Sankt Peders Stræde 8

Peter Stephensøns syv fags bindingsværkshus med et af kvarterets talrige bryggerier overlevede bybranden i 1728, men blev erstattet af et større hus, i og med at man inddrog nabomatriklen fra Sankt Peders Stræde. I slutningen af 1700-tallet beboedes huset af Wilhelm Knust, først undergraver og fra 1780 overgraver ved Sankt Petri. Menigheden solgte o. 1790 huset til en lotto-“collecteur” Meyer. Den nuværende – fredede – ejendom med det runde “brækkede” hjørne blev opført for høker M. Christensen i 1838. Facaden blev et par årtier senere pudset og kort før 1900 oliemalet. Ved samme lejlighed fik huset også et mansardtag. Det meste af 1800-tallet var huset en håndværkerejendom for bl.a. bogbindere og drejere. Damer fra det horisontale erhverv var også lejere en gang imellem. I 1898 købte Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund ejendommen, efter at de var flyttet ud af lejede kontorer hos fabrikant Naylor i Sankt Peders Stræde 45 for at få fødderne under eget bord. Den legendariske formand J. A. Hansen fik en bolig på 2. sal, stueetagen gik til centralforbundet, 1. og 2. sal til to københavnske smedeafdelinger og i kælderen overtog forbundet et værtshus og døbte det “Forbundscaféen” med fadøl og billardbord. Caféen bestyredes i mange år af værthusholder C. Th. Petersen og lukkede så vidt vides i 1948. Fra Larslejsstræde 1 var der kun få skridt til jernets arbejdsgivere på Nørre Vold. I 1917 var huset blevet for lille til det hastigt voksende forbund og smedene solgte det hele til Dansk Litografforbund, der så lejede stuen ud til de københavnske kuskes fagforening. Få år efter besættelsen blev forskellige advokater fagforeningernes efterfølgere. Blandt flere ejere i investeringsøjemed siden var Skandinavisk Termometer- og Glasfabrik i 1960´erne. Den nuværende ejer er Juristernes Pensionskasse og administreres af Danmarks Internationale Studenterkomité (DIS). Dansk Metal fik sammen med beboerforeningen i maj 2001 genopsat det gamle forgyldte kleinsmedelaugsskilt på facadehjørnet. Det blev i 1917 taget ned, da Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund flyttede fra ejendommen til Sankt Jørgens Sø.

  På 3. sal ovenpå formandens bolig lejede Kaj Munk i 1919 et umøbleret værelse hos studentermutteren frkøken Anna Petersen fra Roskilde. De to år i Larslejsstræde blev for den unge stud. theol. nogle af de lykkeligste år i hans liv og han har foreviget arbejdernes og skolebørnenes smukke gade i den lille fortælling “Larslei”.    

(2004)