Larslejsstræde 15

Larslejsstræde 15

Larslejsstræde 15 har i modsætning til dens sydlige nabo kun fem fag, men ligeledes kælder og fire etager. Indgangsdøren sidder i højre side. Den er malet gul, oprindelig grå, men kun op til 1. etage, de resterende etager står i blankstensmur med samtidens fine hamburger fugning. Over 1. etage findes en frise med stukkaturarbejde. Det blev opført i 1832 for tømrermester og møllebygger Fritz C. Balsløv. Bortset fra den fra 1857 stammende rustikfugning i 1. etage står bygningen i dag uforandret som for 174 år siden. Den har kun én trappe.

I 1500-tallet berettes det, at området lå ubebygget hen og sikkert aldrig havde været bebygget siden København blev grundlagt. Først i 1699 blev det smalle Larslejsstræde ført helt ud til Nørrevold. Det var kgl. bibliotekar professor Hans Thomsen Guldsmed, der var ejer af jorden i 1577 og Peder Aagesen og dr. Poul Madsen var hans efterfølgere. Næste ejer var professor Christen Mikkelsen og hans datter tog grunden med sig i et ægteskab med kgl. tolder Søren Ingmand. Så er det slotsskriver Peder Nielsen, der får haven i 1614 og fra 1638 er det dr. Hans Poulsen Resen, professor ved det filosofiske og det teologiske fakultet og Sjællands biskop, en af Danmarks mest betydningsfulde teologer. I 1661 står der syv små våninger[1] på grunden. Derefter blev den udstykket i i alt fire grunde.

Som naboejendommene havde også denne et fuglenavn. Den hed ”Falken” og tilhørte i 1664 bødkermester Hans Jespersen. I 1686 var assessor Peder Hiort ejer, et år senere snedker Markus Demik. Hans enke ejer den til 1717 og i 1728 er det den afdankede ryttergardist Bastian Ondsberg, der har skøde i huset. Huset slap for branden, der standsede længere nede i gaden. Ondsberg var enlig men havde 35 personer boende, delvis hjemløse efter branden. Det var 8 flest tyske soldater med deres familier, en forhenværende matros, der solgte høns, to enlige afdankede soldater, der ernærede sig som possementmagere, en enke og hønsesælgerens mor, der også levede af hønsesalg. På et senere tidspunkt forøgedes grunden med et stykke af den sydlige nabogrund. Nr. 15 havde en lille gårdsplads ud mod gaden og husets vinkelform var spejlvendt i forhold til dets nordlige nabo nr. 17. Mellem 1780 og 1782 er husets ejer en silkevæver ved navn Wohlers, den første beboer i Larslejsstræde, der blev befundet værdig til at blive optaget i Københavns Vejviser.

Møllebygger Balsløvs nye ejendom befolkedes med pæne lejere takket være de rummelige lejligheder. De første lejere var en provstehustru, en cand. theol., der var ansat som matematiklærer ved Landkadetakademiet, en kaptajn ved artillerikorpset og en enlig dame, madame M. Holbech. Det var tit sådan, at udlejningsejendommenes ejere stod lavere i de danske rangklasser end deres lejere. Således var det i anden halvdel af 1800-tallet skomagermester H. P. Møller og efter hans død enkefrue J. Møller, der lejede ud til en kammerherreinde, et kammerråd, en stud. jur., en fuldmægtig, en kaptajn og en musiklærerinde. Beliggenheden tæt på universitetet fik også studerende at leje værelser i Larslejsstræde 15. I 1907 kom den første ombygning i husets historie: der etableredes et vandkloset på hver etage, således at gårdtoilettet fra 1872 med to sæder og to tønder kunne undværes. Fru Møllers efterfølger var overkantor A. Simon og hans efterfølger frøken Emilia Kayser, der døde i 1944. I 1946 købte genboen K.T.A.S. frk. Kaysers dødsbo og et par år senere også nabohuset nr. 13. Meningen var at man ville råde over et potentielt udvidelsesareal for telefonproduktionen.

Hver etage havde oprindelig en lejlighed med dagligstue, spisestue, kabinet, soveværelse og pigeværelse plus køkken og pulterrum. Den nuværende ejer har genindrettet en af lejlighederne i den originale stand fra før hundrede år siden. Fra denne lejligheds gadevindue fik maleren Vilhelm Hammershøj motivet til sit berømte billede af Sankt Petri Gravkapellerne på den anden side af gaden. I 1964 lod K.T.A.S. bygge en taglejlighed, fordi selskabet skulle skaffe erstatningslejligheder for syv nedlagte boliger i Nørregade. Denne taglejlighed blev en halv snes år senere slået sammen med lejligheden nedenunder. Den 1. august 2000 frasolgte Tele Danmark huset, idet man ikke betragtede udlejning af boliger til sit arbejdsområde. I 2001 skiftede ejendommen for sidste gang ejer. Den daværende ejer Preben Hydeskov, der boede i Vedbæk, solgte den for tre en halv million kroner til Alette Scavenius, dengang boende i Hyskenstræde. Huset virker efter en større istandsættelse rimelig velholdt uden de graffiti og efterladte cykler der skæmmer de to naboejendomme nr. 13 og 17.

(2010)


[1] Enetages bindingsværkshus til en eller flere husstande