Larslejsstræde 2

Larslejsstræde 2

Den nuværende beskedne dog fredede to etages bygning blev rejst for den forarmede Sankt Petri menighed i 1820 og har tre fag mod Larslejsstræde og fem fag mod Sankt Peders Stræde. Til huset hører også en stald med vognremise og med oprindelig to porte. En forløber for stalden var i 1600-tallet kirkens sprøjtehus. Ejendommen står på fem gamle matrikler, der går tilbage til dele af den middelalderlige Kierlingegaard, Vor Frues fattigkvindehus. I 1585 fik den første tyske præst i hovedstaden sin residens i et daværende hjørnehus. Den ældste blandt de senere tre tyske Petri-præstegårde udgjorde mellem 1600 og 1800 en stor fornem husholdning baseret på en gage, der hørte til monarkiets absolutte topklasse. Den hed heller ikke præstegård, men præsteresidence. I 1728 brændte hele herligheden og måtte genrejses fra grunden. Den samme skæbne ramte huset i 1795 og igen i 1807. Blandt de mange “Hauptpastoren” (førstepræster), der har boet her, var Johannes Lassenius, en 1600-tals skribent af europæisk betydning, og den sprænglærde matematiker og teolog Eberhard Hauber, der stillede sit enorme bibliotek til rådighed for den tyske forfatter Klopstock, der opholdt sig i Lyngby i 1760erne.

  Onsdag aften efter påske i revolutionsåret 1848 samledes en stor københavnsk folkemængde under præstens vindue og råbte “præsten frem!!” Pastor Johannsen opfordredes til at komme med en forklaring på, hvorfor han i sin påskeprædiken havde udeladt forbønnen for majestæten og den kongelige familie. Der var gået rygter om, at han sympatiserede med de holstenske oprørere. Fra sit vindue forsvarede den modige pastor udeladelsen med en lang forklaring på dansk, herunder at forbønnen altid var blevet udeladt påskesøndag men medtaget påskemandag. Han ville ellers meget gerne bede for statens overhoved når som helst det blev forlangt af ham. Derefter faldt mængden til ro og fortrak efter at havde ønsket Johannsen “god rolig nat!”  93 år senere, i 1941, krævede for resten de københavnske nazister, at den daværende præst Görnandt skulle ikke blot bede for Christian X og hans hus men nu også for “der Führer” Adolf Hitler, hvilket præsten, der var dansk statsborger og jødisk gift, aldeles ikke var enig i.

  Huset vi ser i dag var den fjerde præstegård på stedet og blev mageskiftet med kommunen i 1937 med henblik på nedrivning, da Sankt Petri-menigheden fik et nyt hus længere nede i gaden. Borgmester Kaper ville gerne anlægge et grønt område til universitetet på tomten. Planen blev dog snart opgivet. Huset inklusive stalden, der blev ombygget til kontorfaciliteter for fyrre år siden, er i dag hjemsted for Københavns Huslejenævn.

(2004)