Larslejsstræde 3

 

Larslejsstræde 3

Det smalle kraftig blåt pudsede og grundmurede hus har tre fag og fire etager med en tjæret sokkel. Indgangen har en indfatning med en konsolbåren dækplade af hvidmalet træ. På tegltaget finder vi en enkel kvist, som byggedes i 1878. Taghaven ved siden af er af ny dato. Huset blev i 1823 opført for drejermester Jens Ulrichsen som pakhus med stald og port i én etage. Kun seks år senere fulgte en gennemgående ombygning. Nu blev der tre etager med boliger, mens stalden med dens port bevaredes. Først i 1850 blev stalden sløjfet. Den ellers ikke typiske gesims over indgangsdøren er kommet til i 1870. Bygningen er fredet.

  Larslejsstræde 3 er en lille del af en stor grund, der oprindelig hørte sammen med hjørneejendommen nr. 1, men blev skilt ud nogle årtier før reformationen og gik til Sankt Peders Kirke og efter reformationen til Vor Frue Kirke. Kirken overdrog gården til private, der hurtig afløste hinanden i det efterfølgende firs år, indtil den i 1622 blev ombygget til 10 våninger, som gik til stiftelsen Vartov. Stiftelsen skilte sig af med seks og beholdt de fire. Den tyske kirke købte de fire småhuse af stiftelsen Vartov i 1715 på en auktion. På den del af matriklen ligger nu den tyske skole. Nogle af de tiloversblevne seks Vartovboder har givetvis ligget på nr. 3’s og nr. 1’s grund.

  Huset ser ud til altid at have fungeret som boligejendom siden 1829. Ejerne i 1800-tallet var en overskærer, en pensionist, en høker og efter 1900 en bogholder og så i flere årtier slagtermester Johan Mohr i Classensgade. Efter 1950 var en arkitekt husets ejer og i 1955 overtog et anpartsselskab med fem interessenter Larslejsstræde 3. Beboernes sociale placering ændrede sig som så mange andre steder med tiden. Påfaldende er at her boede enkefruer igen og igen og en del studerende, fordi huslejen må have været overkommelig. I anden halvdel af 1800-tallet er flertallet af husets lejere ofte kvinder. Mindst tre af de fem personer, der flyttede ind efter 1955 havde akademisk baggrund: Eva Siesby var jurist og sekretær i boligministeriet, Bjerre Lavesen var civilingeniør og akademisekretær, Knud Kølner var tandlæge. I dag bor der en arkitekt på 2. sal. Den eksisterende bygning har med tiden selvfølgelig fået moderne fornødenheder. I 1938 blev retiraderne udstyret med vandklosetter og 1953 fik alle lejlighederne wc og centralvarme, så nu var wc i gården en del af fortiden.   

(2006)