Larslejsstræde 7

Larslejsstræde 7

Skt. Petri Plejehus Thymes og Pelts Stiftelse

Det nuværende hus ligger på en grund, som i Middelalderen var del af et stort haveareal, bebygget med våninger[1] eller boder ud til de omkringliggende gader. Her havde i 1400-tallet en skomager en del af grunden, kaldt Brøndgården, inden den gik til Skt. Clare Kloster i Roskilde. Gaden er opkaldt efter en ejer midt i 1500-tallet, nemlig Laurids Leeg, udtalt Lars Lej. Så blev den privatiseret og siden overdraget til institutionen De Fattige Husarme. I 1648 kom den ind under en nabogrund med købmand Caspar Grote som ejer. Nord for Brøndgården lå haver, der tilhørte to altre i Vor Frue, som efter reformationen overgik til universitetet. Forskellige ejere, akademikere og en guldsmed, betalte grundskyld til universitetet. Men de boede selvfølgelig ikke i de små boder.

  Mellem 1711 og 1816 købte Sankt Petri Kirkes forstandere de fleste matrikler på den vestlige side af Larslejsstræde, til at begynde med for at have en assistenskirkegård og en materialgård, derefter for at bygge sit eget fattighospital. Det første plejehus eller hospital, en enetagesbygning med fire boliger mod gaden og fire mod gården lod kirken bygge på sin materialgård i 1737, oprindelig en Vartov Hospital tilhørende grund med våninger. I 1753 blev antallet af boligerne fordoblet med en tilbygning på selve materialgårdens grund. De 16 beboere fik et ugentligt vederlag og brændselshjælp. En kæmpedonation af afdøde galanterikræmmer Wynand Thyme gjorde plejehuset efter 1778 ret velkonsolideret. Den velhavende sukkerraffinadør Abraham Pelt fra Gammel Torv forærede kirken i 1780 et af ham alene bekostet plejehus ved siden af det eksisterende. Det havde boliger til 8 kvinder og 8 mænd. Disse skulle være medlemmer af menigheden, desuden gamle og fattige, men kristne og ædruelige. Kirken istandsatte et år senere et hus ved siden af Pelts Stiftelse og indrettede yderligere syv boliger deri, finansieret med Thymes stiftelsesmidler. Nu havde den tyske kirke 39 boliger til menighedens socialt svage. De to tilbygninger blev også indrettet på grunde med oprindelig tilhørende Vartov våninger.    

  Under det engelske bombardement i 1807 blev de tre plejehuse ødelagt og da de to var forsikrede, kunne man i 1819 bygge et nyt hus til de to første institutioner Sankt Petris og Thymes, som tre år senere blev sammenlagt med Pelts Stiftelse. Husets beliggenhed fulgte den oprindelige gadelinie og mindede derfor om, hvor smalt strædet egentlig oprindelig var.

  I 1898 rev kirkens forstanderskab den kun firs år gamle men utidssvarende bygning ned og gadelinien blev trukket tilbage til samme linie som de andre huse i retning mod Nørrevold. Det nuværende hus blev i 1899 bygget samtidig med skolen og af samme arkitekt Frederik Levy. Det optager kun under halvdelen af den oprindelige stiftelsesbygning. Den har en nordvendt indre urtegård efter forbillede af Gravkapellernes urtegård med lukkede arkader i stuen og oprindelig åben mod Larslejsstrædes Skoles gård. Den fra Hamborg kommende arkitekt Levy, der byggede flere skoler i København, tegnede en treetagers trefløjet murstensbygning. De mørkerøde mursten giver den dengang helt moderne bygning med centralvarme et historistisk præg. En enkelt karnap i renæssancestil og småsprossede lave buede vinduer peger bagud og ikke fremad. Sandstensepitafiet over indgangen stammer fra 1819-bygningen. Porten mod Larslejsstræde er der kælet meget for. Den har en imponerende yderdør i form af et smedejernsgitter mellem to vagthunde af granit. Stiftelsen havde efter ibrugtagningen 36 etværelseslejligheder med alkoven og køkken. Portneren, samtidig kirkens bælgetræder, havde en toværelseslejlighed.  

  Fra 1976 er de tre stiftelser gradvis blevet afviklet og de små lejligheder nedlagt og ombygget til kontorer og klasseværelser for skolen. Det skete delvis ved naturlig afgang, idet ledige lejemål ikke blev genudlejet. Den sidste af de gamle døde i 1994. Stueetagen bruges nu til Sankt Petris skolefritidsordning. I skrivende stund er dog fire boliger bevaret, herunder en til organisten.

(2006) 


[1] Enetages bindingsværkshus til en eller flere husstande