Nørre Voldgade 12

Nørre Voldgade 12

Teknisk Landsforbund ejer den imponerende kontorbygning i forloren renæssance fra 1896. Den rummede indtil 1978 forvaltningen af industrikonglomeratet Kastrup Glasværk A/S. Dog er fem herskabslejligheder, som de kaldes på ejendomsmæglersk, den dag i dag beboet. Matriklen har to store indre gårde, den ene grænser mod Sankt Peders Stræde, den anden mod gårdanlægget bag Teglgårdstræde. Størrelsen af grunden skyldes sammenlægninger med nabogrunde.

  Jorden ud mod Nørre Vold lå i middelalderen ubeboet hen eller blev udnyttet af byens teglværk. Efter 1639 blev matriklen delt i to. To huse på matriklen ud mod Klokkerhøjen, som vejen langs volden hed engang, overlevede branden i 1728. Der står nemlig skrevet: Huusene Conservered, men Haugen og noget Plankeværk tildeels spolered. Rønnerne var en slags baghuse bag baghuse til den kæmpestore have, der lå bag Sankt Peders Stræde 28. Her skulle mange husvilde flytte ind og i alt 22 voksne og 16 børn, alle småfolk fra kældermænd til grenaderer. Så havde de adgang til frugt og grøntsager, mens de ventede på nye boliger. Før 1700 var stien heller ikke farbar, fordi skure og lignende klyngede sig direkte op mod volden. Da volden blev sløjfet og parken anlagt, fandtes her to treetagesejendomme, nr.12 med otte fag og nr.14 med otte fag. Nr. 12 var højere end nr. 14, men begge havde fire etager og kælder efter en ombygning i midten af 1800-tallet. Nr. 12 kunne også prale med fem kviste. I de to huse var lejerne de sædvanlige håndværkere såsom rebslagere, hjulmagere eller skomagere, men også enlige kvinder, d.v.s. enker og frøkener. Den tredje lejergruppe var lavere funktionærer med job som toldkontrollører eller kopister. Nr. 12 husede fra 1857 Christian Meyers – senere V. Rasmussens – gæstgiveri Hotel Dannevirke, der optog stuen og dele af de to nederste etager. En mindre port til højre tillod parkering af gæsternes vogne i gården. Begge huses ejer var destillatør C. F. Lassen, Gammel Mønt 4, og efter hans død enkefrue Lassen, der i 1884 solgte ejendommene til Kastrup Glasværk, sikkert med henblik på senere nedrivning. Gæstgiveriet i nr. 12 bestod endnu efter ti år. I bagbygningen etablerede glasværket sig på nr. 12’s 1. sal samtidig med professor Valdemar Steins kemiske laboratorium på 2.sal. Den første virksomhed går tilbage til godsejer greve Danneskjold Samsøe, der sammen med tyskeren Bernhard Friehling i 1847 byggede et glaspusteri på basis af ét hundrede år ældre værk i Kastrup, en kombineret fabrik med kalkbrænderi, teglværk og stentøjsmanufaktur. Firmaet opkøbte efterhånden hele glasproduktionen i Danmark og fik gyldne dage efter at al øl blev solgt på flasker. Syv årtier senere var der tre produktionssteder tilbage med 820 ansatte. Resten var blevet lukket gennem sammenlægninger. I 1965 fusionerede Holmegaard Glasværk med Kastrup Glasværk og i dag er også denne fusion gået op i superkoncernen Royal Scandinavia.  

  Den anden virksomhed blev stiftet af den apotekeruddannede kemiker professor Valdemar Stein, bror til billedhuggeren Theobald og biskoppen Harald Stein. Det i 1857 stiftede laboratorium voksede med opfindelsen af kunstgødningen og udviklede sig fra kontrollen med den nymodens margarine til almindelig statsautoriseret fødevarekontrol. Det lå på baghusets 2. sal fra 1888. Her arbejdede i 1905 hele femten kemikere. Professor Stein havde også et cementlaboratorium i Studiestræde 24 og boede med sin familie i Frederiksborggade. I 1975 flyttede Steins Laboratorium ud af København og er i dag et aktieselskab med over 400 medarbejdere.

  Da volden vær væk og en bred boulevard var ved at blive anlagt på det oprindelige voldterræn, satte en nedrivningsbølge i Vester Voldgade og Nørre Voldgade ind, der varede indtil anden verdenskrig. Mange huse passede ikke længere til de nye gader og nye mere herskabelige huse lovede højere lejeindtægter. Der var råd til på grundene nr. 12 og 14 at bygge en af Nørre Volds mest imponerende investeringsejendomme med to pyntegavle, kæmpekarnapper, obelisker og en sandstenscartouche over indgangen, og med lejligheder i den dyre ende beregnet til direktører, grosserere og professorer. Indgangen kunne være porten til et slot. I vestibulen er der søjler af poleret granit med kapitæler af udhugget sandsten. Gulvet er lagt af sorte og hvide marmorfliser. Arkitekten var allesteds nærværende Philip Smidth (bl.a. Politikens Hus). Agenturet Semler & Matthiasen, en af kvarterets ældste forretninger, der nu ligger i Nørre Voldgade 8 (B&O), lå dengang i stueetagen, i 1902 efterfulgt af det elegante ”Glasmagasinet” i stuen, en butik med glasprodukter, grundlagt af Louis Meyer. Sønnen Jørgen Meyer overtog butikken af faderen og lukkede den i 1978 samtidig med at Teknisk Landsforbund gjorde ejendommen til ”Teknikernes Hus”. Ved siden af glasbutikken var der en lang årrække en vinduesudstilling med plancher og figurer, der skulle illustrere arbejderbeskyttelsesforhold, en yndet oplevelse for børn, der ville se på noget der lignede en gyserudstilling. Oppe i forhuset har den i filmkredse højt respekterede instruktør og kortfilmproducent Sonja Vesterholt en af de fine lejligheder. Hun er født i Sankt Petersburg og flyttede til København længe inden sovjetsystemets kollaps.

(2005)