Nørre Voldgade 24

Nørre Voldgade 24

Det tidligere lyserøde, siden lysegule og nu hvide hus med grå kælder og stueetage fra 1853 er kun fire fag bredt og opført for samme ejer som nr. 22, hattemagermester Friedrich Scheitel, færdigbygget af overkrigskommissær Jens Kraft Gyldendal. I de år var det ikke usædvanligt i Nørre Kvarter, at en bygherre ikke nøjedes med et hus, men byggede to af dem, normalt ved siden af hinanden, og begge med udlejning for øje. Det blev rejst i de samme år som nr. 22, i 1852-53, med kælder og fem etager. De to midterste fag er svagt fremspringende. Overfacaden er pudset og malet gul. I det vestlige yderfag er der en port med lavere højde end stuevinduerne. Vinduerne i 1., 2. og 3. sal sidder i lysninger, der i senklassicismens stil foroven er afrundede. Skifertaget bærer tre kviste. Husene nr. 24 og 26 har i et par generationer haft fælles matrikelnummer, fælles baggård og fælles indgangsdør.

  Parcellen lå i middelalderen på en nærmest ubebygget grund og kaldes 1377 i et på latin skrevet ejendomsregister for terra pomerii, æblehaven, tilhørende dekanen Esbern Jacobsen. I 1464 nævnes denne del af karreen for første gang og vognkarl Niels Steffensen var ejer af grunden. Det er påfaldende, at der var så mange vognmænd, der gennem tiderne holdt til på Nørre Vold, men da det krævede rigelig med plads til stalde og græsningsarealer til heste, var det oplagt at slå sig ned på det nærmest jomfruelige terræn bag volden. I 1496 ejer Niels Pedersen Skriver gård og have og i 1501 omtales Niels Stemps boder her. Fra senest 1505 lå her byens nye teglværk eller tegllade og efter teglværkets flytning senest i 1531 eller måske før blev jorden udstykket. Vor adresse tilhørte i 1552 Peder Tecker og mellem 1571 og 1581 dr. Hans Frantzen, hvis sønner og arvinger skænkede i 1581 de her liggende boder til institutionen Byens Fattige. I 1622 gav De Fattiges oldermand Christopher Munch en prioritet i 8 boder med have. I 1637 og 1644 omtales De Fattige på ny, men derefter er det apoteker Johannes Woldenberg, der råder over grunden og boderne. I 1654 bliver han afløst af Caspar Grote, der gav pant i 9 våninger og 2 huse inklusive en stor have. De kom efter 1671 under rigmanden baron Didrik Fuiren og efter ham byfoged Friderich Eisenberg, der separerede boderne og husene. På det nuværende nr. 24 lå i 1728 to grunde med murersvend Johan Schrøder og tømrersvend David Gregersen som lejere, og stadig ejet af Eisenbergs arvinger. Ud mod gaden ejede tømrer Lars Pedersen i 1671 og til og med 1675 en grund og et år senere til omkring 1689 brolægger Hans Jensen. I 1695 hørte grunden igen til den flere gange større grund mellem Larslejsstræde og Nørre Vold, men blev 1700 udskilt for anden gang. Den anden grund bagved inde i den store have tilhørte i 1677 kaptajn Ruangel og efter dennes død kom den på auktion og gik til Peder Jensen Klef. I 1699 blev den skødet til stadskonduktør Elovius Mangor. Han solgte den til ejeren af den store have i karreen og leverede samme år resten af parcellen til staten med henblik på anlæggelse af en planlagt gade under volden. Det gamle Teglgårdstræde havde samtidig sin udmunding samme sted. Den nordvestlige del af en sammenbygget række af trefags våninger langs Teglgårdstrædes sydøstlige side var også en mindre del af det nuværende til Nørre Voldgade 24 hørende areal. I 1728 blev alle folk på dette sted hjemløse. På den nuværende ejendoms areal ramte det en rebslager og en vægter med deres familier, der boede på o. 54 m² store grunde. Hele husrækken langs Teglgårdstræde lå i ruiner.    

  Efter branden i 1728 blev gadelinien langs volden ikke bebygget, men længere inde bagved stod der efter 1755 parallelt med det forsvundne Teglgårdstrædes forløb en sammenhængende længe med småhuse, bygget af Wulff Ottesen. Genopbygningen efter 1795 kom her til at ændre forholdene en del, idet husrækken ikke blev rejst igen, således at den nye matrikel mod Nørre Vold blev større end hjørnehuset nr. 22, der delte en del af gården med nabohuset.. Forhuset nr. 24 kom til at ligge mod voldgaden og var bygget sammen med en U-formet bagbygning rundt om gården, der var større end det trekantede forhus. Før branden i 1795 boede her en tehandler, en auktionarius og en pottemagerenke. Huset kom tilsyneladende ikke meget til, fordi de samme personer boede her også efter branden, blot var auktionarius nu en marskandiser. Ejeren efter 1800 var vognmand C. L. Lund, som efter 1830 var afløst af endnu en vognmand, J. P. Keifler.  

  I 1860’erne var der ikke længere en lokal håndværker, men en sagfører fra Købmagergade, der ejede huset, fuldmægtig J. A. Carstensen. I 1866 boede der i stueetagen en kaptajn, på 1. sal en major, på 2. sal professor i agrarkemi ved Landbohøjskolen Chr. Thomsen Barfoed (1815-1889), snart førende forfatter af lærebøger i kemi og medstifter af Carlsbergfondet, på 3. sal grosserer Wulff Levy, på 4. sal to cand. jur. og en enke og på 5. sal med fire små boliger en præsteenke, en frøken, en toldassistent og to brødre. Enkefrue Carstensen fulgte sin mand som ejer af huset. Og professorboligen på 2. sal blev lejet ud til en sagfører efter Barfoed, men så igen til en professor og 3. sal lige så. Professorerne Holmberg og Storck havde deres familieboliger i nogle år på Nørrevold, inden igen en jurist, overretssagfører Lund, overtog begge etagerne efter dem, professor Storcks til sin mor. I 1890’erne boede der alle mulige erhvervskategorier i nr. 24, spændende fra et postbud over en klaverstemmer, en xylograf til en landmåler, en cand. pharm. og til en cand. theol. Nu var ejeren en vinhandler.

  Kort før århundredeskiftet skiftede ejeren igen. Nu var det frøken Karen Jensen, der fra 1896 fik indrettet huset til hotel og pensionat ”Højskolehjemmet”. Hele fjorten gårdejere, to husmænd og en lærer fik en midlertidig bolig på hjemmet. Højskolehjemmet havde indtil da holdt til i Krystalgade 28. Også en forvalter og en restauratør fik Karen Jensen ansat. Til hotellet hørte nemlig også en restaurant. Personalet fik boliger i baghuset. En enkel lejlighed bevaredes fra tiden før og i kælderen var der så sent som i 1896 en bolig. I 1920 blev nr. 24 lagt sammen med nr. 26, således at der nu var mere plads til driften af Højskolehjemmet. Frøken Jensens efterfølger blev restauratør Edward Dorph og efter hans død Carla Dorph. De drev Højskolehjemmet fra sidst i 1920’erne til midt i 1930’erne. Grosserer J. Zimmermann Belsing, der ejede en radiohandel en gros, overtog husene 24 og 26 og hotellet fortsatte under et nyt navn: Missionshotellet Nørre Vold. I 1945 var der alene i København otte missionshoteller. Hotellet havde ingen elevator, men efter 1941 brusebad på værelserne. I stuen havde nu Provinsinstallatørernes Sammenslutning deres Københavnskontor. Ejeren selv brugte lokaler i nr. 26 til sin radioforretning.

  I hotellets sidste år omkring 1947 bortfaldt navnedelen ”Missions” og tilbage var det lille ”Hotel Nørre Vold”. Da blev det drevet af Tage La Cour, der også var husenes ejer. Receptionen lå bagerst til venstre for portgennmkørslen, restauranten i sidebygningens stueetage og havde efter 1938 en åben pejs, køkkenet lå i sidebygningens kælder. De fleste hotelværelser lå langs lange gange på fire af sidebygningens etager, fri for sporvognslarm fra Nørre Vold. Han solgte hotellet efter 1954 til Einar Thyrring-Johansen fra Klampenborg. I 1957 blev der etableret en forbindelse med nabohuset nr. 26, hvor hoteldirektøren fik forstue og kontor. Så sent som i 1963 fik hotellet et par ekstra værelser på 4. sal. I 1969 overtog organisationen med det lange navn ”Arbejdsgiverne indenfor Jern- og Metalindustrien i Danmark” de to huse af landsretssagfører Helge Overby, der havde afviklet Zimmermanns ejendomsinteresser. De nye ejere sørgede i 1977 for at få det lille to etages baghus, hvor hotelpigerne havde boet, revet ned. Og med i nedrivningen røg også gårdtoiletterne. Lyskasserne mod Nørre Vold blev i 1981 tilmuret. I forhuset indrettedes en elevator og en glasdør i stålramme kunne fra 1990 lukke portindkørslen. Alle lokalerne brugtes nu til kontorer og mødelokaler. Også tagetagen inddroges i 1998 til kontorer. Nr. 24 var bl.a. adresse for Metalindustriens Lærlingeudvalg, Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg og Jernindustrien Ulykkesforsikring. Denne omrokering var med til at aflaste Jernindustriens bygning i nr. 30. I 1976 var nr. 24 Håndværkerskolehjemmet. I gården stod en bronzestatue af en støberiarbejder. I bagbygningen var der imidlertid stadig plads til et malerværksted. I perioden 1. januar 1994 og frem til december 2002 udlejede Dansk Industri ejendommene 24 og 26 til Uddannelsessekretariaterne, som benyttede huset frem til den 17. december 2002, hvorefter de flyttede til Vesterbrogade 6D. Uddannelsessekretariaterne havde dog rådighed over husene indtil 1. januar 2003. Så stod husene tomme. Den 14. marts 2006 blev de samlet solgt for tilsammen 36 millioner kroner. Køberen var Projektselskabet for Nørre Voldgade 24-26 i Herning. Mellem 2006 og 2007 blev huset og nabohuset bygget om til at rumme 22 moderne lejligheder. Allerede da husene var i Dansk Industris eje, fik de en servitut, der påbød bevarelse af de historiske bygningskonstruktioner og i tilfælde af omdannelse til boliger, at de var sikret som helårsboliger.

(2006)