Nørre Voldgade 28

Nørre Voldgade 28

De tre huse på Nørre Vold, der for en snes år siden var en kommunal folkeskole og nu er en privat handelsskole, havde indtil 1938 faktisk deres indgang fra Larslejsstræde og ikke i Nørre Voldgade. A-bygningen har stadig en sandstensinskription på gavlen ud mod Larslejsstræde. Historien er indviklet men ikke så indviklet at man ikke kan spore udviklingen. I middelalderen var der langs den smalle sti under volden, kaldt Klokkerhøjen, en række små beskedne såkaldte våninger, lerklinede bindingsværkshuse med store ubebyggede haver og græsningsarealer bagved. Den nuværende grund, to matrikler, der ejedes af en professor, var før 1567 ikke engang indhegnet og havde fire våninger. I 1699 blev et stykke af den udlagt til en gadeudvidelse. Her boede de sædvanlige slagtere og murere og indtil den store brand en brændevinsbrygger ved navn Jens Nielsen Bro. En stor luns blev efter pesten i 1711 købt af Sankt Petri menighed for at anlægge en pestkirkegård med indgang fra Larslejsstræde tæt på kirken.

  Endnu en del blev i 1846 købt af Københavns kommune for at bygge en friskole til det voksende antal drenge i kvarteret, hvis forældre ikke havde råd til at sende dem i betalingsskole. Den hed Vestre Friskole og blev grundlagt i 1850 med to kæmpe klasseværelser, en inspektorbolig og et kontor. Undervisningen mindede lidt om militær dril og foregik med ældre drenge som hjælpeinstruktører. Der var hurtig pladsmangel og i 1891 byggedes bygning B og i 1903 bygning C med køkken og gymnastiksal. Fra 1892 havde også piger adgang. En overgang delte man skolekøkken og andre faciliteter med den nye tyske skole lige ved siden af. Da var den en af byens største skoler med 1373 elever i året 1900. Derefter faldt elevtallet til 622 i 1938, da indgangen mod Nørre Vold blev åbnet og skolen fik sit nye navn Skolen ved Nørre Vold. Her lå indtil foråret 1937 en smuk typisk klassicistisk bygning med høj kælder, fire etager og fire kviste af samme højde som det eksisterende nr. 26. I 1816 boede her translatør og sproglærer J. C. von Westen, der drev sit von Westenske Institut i Store Købmagergade, en renommeret drengeskole, der skulle få egen bygning i Nørregade 41. Komponisten A. P. Berggreen skrev i dette hus i 1853 ”Vær velkommen Herrens år og velkommen herhid…”. Det var i det år, han blev professor. Guldaldermaleren David Monies lejede en bolig her fra 1847 til 1848 og Georg Brandes har beskrevet baghuset efter sine besøg hos kunsthistorikeren Julius Lange herude.

  Da skolen lukkede definitivt i 1982, efter at en underskriftsindsamling i skoledistriktet ikke kunne få politikerne på bedre tanker, var der kun 182 elever tilbage. Oprindelig var den en skole for fattigfolk, eleverne kaldtes jænere, gik med træsko i stedet for lædersko og man sang ”han var trist og bleg, han gik vist på Larslej, han var mager, grå, ja her måtte han gå.” Skolen oplevede alle folkeskolens reformer og forbedringer gennem de mange år, skolebespisning, sundhedsplejersker, fritidsordninger, skoletandlæge, men en sportsplads fik den aldrig.

  Et VUC-kursus fra Hindegade rykkede ind og snart var alle tre huse fyldt med studerende, der gik til dag- og aftenkurser. Indslusningskurser for flygtninge og gymnasiale suppleringskurser tiltrak endnu flere. 2600 kursister brugte bygningerne i halvfemserne, flere brugere end i folkeskolens tid. Så flyttede Københavns kommune hele komplekset ud til Gasværksvej, fordi lokalerne var blevet for uhensigtsmæssige og utidssvarende. At Brocks Copenhagen Business College overtog dem for 30 millioner kroner den 16. 12. 1997, skyldes at nabobygningerne var blevet solgt til samme skole af Dansk Industri et år forinden, idet DI skulle samle alle sine aktiviteter på Rådhuspladsen.

(2005)