Nørre Voldgade 30

Nørre Voldgade 30

Det nuværende gadenummer 30 er oprindelig en del af en større matrikel på Nørrevold og blev det igen i 1997, hvor de samme grunde fra den oprindelige 1600-tals opdeling blev genforenet. Nørre Voldgade eller Klokkerhøjen, som den smalle sti under byvolden hed for tre hundrede år siden, var kun delvis bebygget og havde store haver og delvis ikke indhegnede marker bag randbebyggelsen.. Det var i senmiddelalderen indtil 1660-tallet teologer, der ejede nr. 26-32, dog boede de ikke her. En gartner købte haven i 1663 og hans søn solgte det tilhørende udlejningshus nr. 30 fra men beholdt faderens have. Dette hus købte i 1719 en pensioneret garder fra hestgarden ved navn Rasmus Nordmand. Han lejede huset ud til en uorganiseret slagter og diverse militærfolk samt en lerpottesælgerske med deres henholdsvis koner og mand og et barn eller to og vel at mærke uden tjenestefolk. Alt i alt boede i det ikke særlig store hus 25 personer tilhørende socialgruppen de arbejdende fattige. Huset undgik den store brand i 1728.

  Efter at Københavns Kommune i 1781 overtog Fattigvæsenet skulle hvert af byens otte sogne have et arbejdshus. Det første blev Vor Frues Sogns og indrettet i oktober 1786 med 10 spinderokke i lejede lokaler bag ved nr. 30. I 1787 købte Københavns almindelige Hospitals- og Plejestift forhuset for 4 400 rigsdaler. Den tre etages bygning med kælder i ni fag og med fire kviste blev ombygget og taget i brug i 1792. Over den høje port blev der indsat en halvmåneformet indrammet sandstensplade med indskriften: Gud til Ære og Vor Frue Sogn Fattige allene til Gavn blev DENNE STIFTELSE udvidet og fuldendt af HENRICH HANSEN Isenkræmmer og Borger i Kiøbenhavn og Hans Hustru ANE KIRSTINE THOSTRUP MDCCXCII. Pladen er bevaret og indmuret i det nuværende hus, hvor den kan ses i vestibulen, beskyttet mod vind og vejrlig.

  Der var plads til 150 kvinder og 100 fattige børn. De fattige skulle kontrolleres, svindel med arbejdsprodukterne skulle formindskes og på den måde skulle arbejdshuset bidrage til Industriens (=håndarbejdets) Forfremmelse, til den fattige Almues Virksomhed og til Betleriets Afskaffelse. Det var oprindelig frivilligt at komme her, men da man gik over til at koble arbejde til naturalieforplejning i stedet for penge, fik arbejdshuset præg af tvangsarbejde. Fattige fik kun understøttelse efter 12 timers arbejdsindsats daglig, om sommeren fra kl. 7, om vinteren fra kl. 8, med udgangstilladelse mellem kl. 11 og 12. Fraværet blev indført i en arbejdsbog og straffet. I det 19. århundrede blev der indrettet en pigeskole i huset. I 1885 valgte kommunen at lukke arbejdshuset og overlod lokalerne til skolen i Larslejsstræde, der var en af Københavns største skoler dengang. Vor Frues Arbejdshus blev bygget i 1787, undgik branden syv år senere og bombardementet tyve år senere, men faldt desværre inden fredningstanken fik hævd i København.

  Københavns kommune solgte sit nedslidte fattighus i 1902 til ”Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Kjøbenhavn”, som længe havde ledt efter en præsentabel grund til et hovedkontor. Da havde huset tjent mange formål: arbejdshus for hjemløse, pigeskole, opdragelsesanstalt, kolerahospital, koppehospital og anneks til Larslejsstrædes Friskole. Det stærkt forfaldne men stadig smukke hus kunne man nu nedrive og datidens førende arkitekter Fritz Koch og Gotfred Tvede byggede i rekordtid Jernets ny hovedsæde. Med fire pilastre endende i vædderprydede kapitæler og en stor trekantfronton med et stukrelief, der viser fem smede i arbejde, og sidder foran et tag med høj rejsning, lignede huset et lille klassicistisk bypalæ. Dog pegede de rundbuede vinduer og døre i stueetagen på en anden stilart. Den ene dør havde oven i købet en koket skønvirkeindramning. I 1904 rykkede jernfabrikanterne ind. I de nærmeste to årtier opslugte denne forening stort set hele landets jern- og metalindustri, også takket være dens karismatiske leder Alexander Foss, der med oratorisk talent og jernenergi førte sin forening til tops i dansk erhvervsliv. Huset indeholdt før anden verdenskrig omtrent 30 arbejdspladser. I dette hus stiftede en hel række danske industrisammenslutninger den 10. september 1906 samarbejdsorganisationen ”Industrifagene”, der i Dansk Arbejdsgiverforening med det samme blev den altdominerende medlemsorganisation. I 1910 blev her også indgået en aftale om at danne Dansk Industriråd, der skulle blive yderligere forenet med den gamle Industriforening på Vesterbro Passage og siden 1992 har heddet Dansk Industri. Industrirådet flerdoblede sit areal ved at bebygge Nørre Voldgade helt ud til Larslejsstræde lige før anden verdenskrig. I et antal år fastholdt Dansk Industri sine to adresser, hvilket på længere sigt var for upraktisk og siden dukkede også en køber op, nemlig Niels Brocks Skole, der var i gang med en kæmpe ekspansion inklusive navneskift til Copenhagen Business College. Den 31. 12. 1997 lukkede industrien på Nørre Vold. Det hele er nu samlet på Rådhuspladsen.  

(2005)