Nørre Voldgade 46

Nørre Voldgade 46

Det grundmurede forhus i syv fag og fem pudsede og oprindelig gråt nu cremefarvet malede etager stammer fra 1831 og blev bygget for kancelliråd I. H .J. Lindberg. Indgangsdøren befinder sig i højre side. Det står uden væsentlige ændringer siden opførelsesåret. Dog er der nu butikker i kælder og stueetage. Over stueetagen er der placeret en kordongesims og hovedgesimsen er profileret som er ganske almindeligt i Nørre Kvarter. På tegltaget sidder fire kviste. Man ved ikke hvornår ejerne begyndte at oliemale facaden. Ejendommen er ikke fredet.

  Denne ejendom står på en grund, der blev delt i to efter 1721. I 1580 nævnes Ivar Glarmester som lejer eller ejer, i 1599 brygger Oluf Nielsen, i 1616 høker Peder Pedersen, i 1642 byskriver Søren Christensen Kolding, i 1668 adelsmanden Otte Pogwisch og i 1674 etatsråd Caspar Schøller. Den næste ejer af den mindre halvdel var fra 1721 ridefoged Peder Lindskou og i 1756 løjtnant Johan Mohral. Hertil er at sige, at grundens bygninger lå ud til Nørregade, mens arealet ud mod Nørrevold var ubebygget længe efter 1750. Også andre gårde i Nørregades vestside gik helt ud til volden med haver, landbrug eller oplagspladser.

  Lindbergs nye hus blev straks et eftertragtet sted for borgerlige lejere med begrænsede økonomiske midler. I 1835 har vi følgende husstande: justitsrådinde M. C. Balle, oberstløjtnantinde A. C. Barnekow, fru T. Dons, madam M. Holm, krigskancellisekretær O. P. Juul, oberstløjtnant P. H. W. von Klem, kopist i toldkammeret J. C. J. Lehmann, kammerskriver i generaltoldkammeret L. Læssøe, kommandørinde M. Middelboe og kopist i toldkammeret C. Middelboe, kammerskriver J. D. Struwing og slutteligen enkefrue C. N. Winkel-Horn. Seks enlige kvinder, en højtstående officer og ellers lavere placerede statsansatte. Sådan var også lejernes sammensætning omtrent resten af 1800-tallet. Bemærkelsesværdigt er den høje andel af ugifte kvinder og enker, måske større i dette hus end ellers i København indenfor voldene. I 1883 boede her fire enker, fem frøkner og en gift kvinde, i 1898 hele ni enlige kvinder. Ifølge folketællingen fra 1850 boede der 641 enker i selvstændige husholdninger i kvarteret og 3091 ugifte kvinder af en befolkning på 8979. En af 1800-tallets mange lejere var den populære komponist Emil Hornemann (”Dengang jeg drog af sted”, ”Højt fra træets grønne top”), der ernærede sig som klaverlærer her mellem 1837 og 1844.

  I næsten tres år var huset i samme families eje, hvilket også er bemærkelsesværdigt. Den anden ejer trådte først i 1889 til, en af lejerne, en mekaniker med navn H. Rønnenkamp. Efter århundredeskiftet var det Ferdinand A. Ostermanns Maskinfabrik i Nørrebrogade 52, senere Ostermanns Maskinhandel og siden en kompagnon, grosserer P. Hansen, der var husets ejer. Så sent som 1974 boede der en kvindelig efterkommer af familien Ostermann på 2. sal, som aldrig har været andet end beboelse ligesom 4. sal, hvor der i flere årtier boede cand. mag. Bertha Eschen. Efter 1960 har der været en del forskellige ejere. Den nuværende hedder Zøllner Holding A/S og flere personer med navn Zøllner er beboere. Modsat de to naboejendomme 44 og 42 har 46 ikke altid været overvejende beboelse. I stueetagen var der lotterikollektion, derefter en broderihandel og i 1960erne et forsikringsselskab, et finansieringsselskab og en oliefyrhandel, på 1. sal Julemærkekomiteen og to ejendomsmæglere med Ejendomsmæglerskolen nedenunder. I de senere år ser huset ud til igen at være en ejendom med overvejende beboelse. I stuen er der godt nok et lille serveringssted – i 1990erne forsamlingshuset Savalan – der af og til skifter forpagter.  

  

(2006)