Nørre Voldgade 48

Nørre Voldgade 48

Dette hus er et år yngre end nabohuset nr. 46, nemlig fra 1832 og bygget for samme bygherre, kancelliråd I. H. J. Lindberg, der ikke selv skulle bo der men drive udlejningsvirksomhed. Det blev til et hus i seks fag med kælder og fire etager. Facaden er refendpudset og malet lysegrå i kælder og stuen. Resten af facaden står i blankstensmur med hamburger fugning. Midt i huset er der en indfatning med dækplade. Der er også en port spændende over to fag. Over stueetagen har vi en frise med stukkatur. Bygningen står nogenlunde som da den blev rejst, kun underfacadens pudsning er fra 1870. For hundrede år siden var overfacaden oliemalet. De mørkegrønne vinduesrammer er af nyere dato. Til huset hører også et vinkelformet baghus 48 B. Forhuset er fredet.  

  Denne ejendom står på en grund, der blev delt i to efter 1721. I 1580 nævnes Ivar Glarmester som lejer eller ejer, i 1599 brygger Oluf Nielsen, i 1616 høker Peder Pedersen, i 1642 byskriver Søren Christensen Kolding, i 1668 adelsmanden Otte Pogwisch og i 1674 etatsråd Caspar Schøller. Den næste ejer af den mindre halvdel var fra 1721 ridefoged Peder Lindskou og i 1756 løjtnant Johan Mohral. Hertil er at sige, at grundens bygninger lå ud til Nørregade, mens arealet ud mod Nørrevold var ubebygget længe efter 1750. Også andre gårde i Nørregades vestside gik helt ud til volden med haver, landbrug eller oplagspladser.

  Lindbergs nye udlejningsejendom havde de rigtige boliger til lejere tilhørende det pænere københavnske borgerskab.  To cand.jur. flyttede ind, en bogholder ved ordenskapitlet, to enkefruer, en etatsrådinde og en overkontorist. Beboernes sociale status fik et betragteligt løft, efter at to af 1800-tallets ejere var godsejerne hofjægermester E. F. A. Bilsted og Carl Sophus Scavenius til Klintholm. De og deres børn havde vinterbolig i huset. Familien Scavenius med talrigt personale boede på hele tre etager. I Bilsteds tid var 2. sal lejet ud til kammerherre Wilhelm Skeel med familie og 1. sal til lensgrevinde Schulin. I Scavenius’ tid boede der på 1. sal baron oberstløjtnant Schaffalitzky de Muckadell. Men en fabrikant og en infanterikaptajn blev der også lejet ud til. I kælderen boede husets portner.    

 

  På 3. sal boede i mere end tredive år indtil 1866 statens censor Christian Reiersen med sin familie. Hans ”Maa trykkes Reiersen” var i en hel generation forudsætning for udgivelse af bøger i Danmark. Forlagsdirektør Peter Nansen og hans kone skuespilleren Betty Nansen var et halvt århundrede senere lejere på 2. sal. Hos dem mødtes en lang række kulturpersonligheder omkring sidste århundredeskiftet. Højdepunktet var en fest til ære for Bjørnstjerne og Caroline Bjørnson i maj 1909. Den norske forfatter var en meget værdifuld kunstner for Gyldendals Forlags økonomi, og Peter Nansen var forlagets direktør.

 

  Stål- og jernblikfabrikant Oluf Rønberg var ejer efter første verdenskrig, efterfulgt af hans enke Martha Rønberg sidst i 1930erne. I denne ejers tid var hans og hendes lejere grosserere, sagførere, en overlæge, en kontreadmiral, en kunstvæverske og et par enkefruer. Familien Rønberg boede selv på 3. sal og husejerens navn stod med tydelige bogstaver over porten. Dansk Industri erhvervede huset i 1981 af firmaet Kristian Stærk Holding A/S. Kristian Stærk havde været ejer efter at fru Rønberg døde i begyndelsen af 1940erne. Han boede selv på 4. sal og drev forretning herfra. Hans første firma hed Scandia Luterma og det sidste Plyfa Plywood & Timber. De herskabelige boliger på 1., 2. og 3. sal var i hans tid udlejet som kontorer for Vandbygningsdirektoratet og i bygning B var der et rådgivende civiløkonomfirma. I Dansk Industris tid har hele bygningen været en ren kontorejendom for en lang række medlemsorganisationer. De der har adresse på nr. 48 endnu er Elektronikfabrikantforeningen, Plastindustrien i Danmark, Papirindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri og i bygning B Kalk- og Teglværksforeningen. Teleankenævnet i forhuset er til gengæld ikke en privat lejer. Foreningen af Danske kemiske Fabrikker var lejer for femten år siden og i begyndelsen af DI’s periode også Dansk Skohandlerforening.

(2006)