Nørre Voldgade 50

Nørre Voldgade 50

Gaméls Gård

Huset hedder Gaméls Gård og blev bygget i 1827-28 for eksaminator Frederik Hagen. Det havde oprindelig kun syv fag, men blev forlænget med to fag og en port mod vest i 1850. Siden har det haft syv fag med kælder og tre etager. Facaden er pudset og malet hvid. Der er en kældernedgang i nordsiden med konsolbåren dækplade. Over stueetagen er der den obligate kordongesims og over 1. sal et bånd under vinduerne. Vinduerne i den øverste etage ligger i foroven afrundede fordybninger, hvor der nu sidder rosetter, der stammer fra 1840erne. Mansardtaget har en trefags kvist med segmentfronton og altan foran. Der sidder i alt fire vinduer i taget. Altanen blev bygget i 1914. Dette var det sidste større indgreb i forhusets udseende. Baghuset læner sig op ad Folketeatrets bygning.

  Ejendommen står på en grund, der blev delt i to efter 1721 og er så at sige bagsiden af gården Nørregade 39. I 1580 nævnes Ivar Glarmester som lejer eller ejer, i 1599 brygger Oluf Nielsen, i 1616 høker Peder Pedersen, i 1642 byskriver Søren Christensen Kolding, i 1668 adelsmanden Otte Pogwisch og i 1674 etatsråd Caspar Schøller. Den næste ejer af den mindre halvdel var fra 1721 ridefoged Peder Lindskou og i 1756 løjtnant Johan Mohral. Grundens bygninger, oprindelig i bindingsværk, lå ud til Nørregade, mens arealet ud mod Nørrevold var ubebygget længe efter 1750. Også andre gårde i Nørregades vestside gik helt ud til volden med haver, landbrug eller oplagspladser.

 

  Indtil 1866 ejede en particulier med navn P:C. Holm det forholdsvis nye hus. Han boede med sin familie på øverste etage. Hans lejere var først og fremmest højere officerer og de fire ugifte søstre West, der delte 1. sal med en oberstløjtnants familie. Kælderen var udlejet til en værtshusholder og siden en høker. Husets navn Gaméls Gård går tilbage til den tidligere ejer kaffegrosserer A. C. Gamél med det kendte udsalg i Østergade. Augustin Gamél (1839-1904) var barnebarn af en indvandrer fra Provence og blev modsat sin tilbageholdende far en kendt skikkelse i københavnernes liv. Han var med til at finansiere Helligkorskirken og stærkt optaget af geografisk forskning. Han støttede Fritjof Nansen økonomisk og var ven med Sven Hedin. Nu erhvervede han Nørre Voldgade 50 efter voldenes igangværende sløjfning som en attraktiv boligadresse. Med sig tog han familien og hans Kreditkasse til Selvejendommens Fremme. 2. sal og senere 1. sal blev grossererens bolig. Kælderen blev ved at være et lejemål, først til en murermester, så en skomager, så til en typograf og til sidst til en bademester. Gaméls portner fik også en bolig i ejendommen. I slutning af 1800-tallet lod han indrette sin lejlighed i renæssancestil, da han fik nedrevet Skippernes Laugshus fra Christian IV’s tid, der stødte op mod hans butiks bagside, og lod inventar og paneler flytte til Nørrevold. Hovedstadens bedste snedkere indrettede grossererlejligheden med disse uvurderlige træarbejder af gammelt egetræ. På den måde boede kaffegrossereren i en lejlighed fra Christian IV’s tid. Hele herligheden blev efter etatsråd Gaméls død hugget til pinde og endte som optændingsbrænde i en snedkers limovn. De sidste år af hans liv formørkedes af en tiltagende sindslidelse og han trak sig ud af forretningen inden det kunne gå galt for ham. Huset solgtes allerede midt i 1890’erne til enkegrevinde Brockenhuus-Schack, som sammen med hendes personale beboede tre af husets etager. Hun kom til at bo nogle ganske få år på Nørre Vold og solgte Gaméls Gård videre til den nuværende ejer.

 

  Ejeren efter 1900 har været A/S Københavns Hippodrom, hvilket er ensbetydende med Folketeatret. Det var i forbindelse med en større fornyelse af Folketeatret, at selskabet købte den noble gård på Nørrevold. Her indrettede man direktørbolig og inspektørbolig, kontorer, garderober, skræddersal, syngesal og kostymemagasiner. På facaden har teatret sat opslagskasser op med navne og fotografier. Også funktionen står tydelig skrevet på facaden. Personaleindgangen til teatret befinder sig her og ikke i Nørregade. Indtil 2000 var der stadig en teaterteknikerbolig i huset. Og traditionen tro indeholdt huset i over firs år en tjenestebolig til Folketeatrets direktør og hans samlever. Det sidste par var Bjørn Watt Boolsen og Lis Løwert. Andre boliger og erhverv blev gennem årene inddraget af et stadig mere pladskrævende teater. Indtil 1960erne var 2. sal bolig for en bogtrykker og på 3. sal var der udover direktørens bolig også boligen for teatrets inspektør, som fra 1930erne blev udlejet til en kontorchef, så til en overretssagfører og til sidst til en arkitekt med deres respektive familier. Gennem kældervinduerne kan man observere teatrets personalekantine. Gårdens juridiske ejer i 2006 er Den storkøbenhavnske Landsdelsscene.    

(2006)