Nørre Voldgade 52

Nørre Voldgade 52

Den trapezformede grund, som det nuværende hus står på, tilhørte oprindelig til den smalle og dybe grund Nørregade 43. Her var der i lang tid et bryggeri. Huset har ni fag med kælder, fem etager med fire kviste. Det blev bygget i 1853 og 1854 for Hippodromforeningen. Gennem stueetagen kom skuespillerne oprindelig ind til Folketeatret i Nørregade. I stueetagen er der nu tre butikker med hver sin dør. Den og kælderfacaden er pudset og malet grå. De øvrige etager er kvaderpudset og malet hvid. Der er en port i det nordlige yderfag med en ny dør og hovedindgangen er dekoreret med en forgyldt laurbærkransformet medaljon og silkebåndornamenter. Dekorationen stammer ikke fra byggeårene. 3., 4. og 5. sal har sålbænke og  gråt malede indfatninger. Taget er af skifer.

   I middelalderen var det Vor Frue kirke, der var den store grundejer på dette hjørne tæt på Nørreport og Morten Degn dyrkede det i 1377. Der gik et ejendommeligt dybt hak ind i grunden, som først blev mindre, da der skulle afleveres nogen alen til udvidelse af stien under volden. I 1432 blev den øde grund solgt til kongelig tjener Hagen Jensen. Hans arvinger, herunder Malmøs borgmester, skænkede den Sankt Peders kirke til gengæld for sjælemesser. Men i 1572 betalte klokker Jacob Villumsen lejeafgift til Fruekirken, fordi Skt. Peders kirke var nedlagt imens. I 1564 delte klokkeren grunden, således at den sydlige del, en have, nu lå indeklemt mellem de omkringliggende gårde., blev udskilt Den nordlige parcel er det som blev til nr. 52 og som bestod dengang af fem boder, som klokker Villumsen testamenterede til Byens Fattige. Efter ham hed den del af Nørre Voldgade Klokkerhøjen. Da branden i 1728 kom til at ramme området, slap boderne, men nu lå de under Nørregade 41’s matrikel. Mellem Teglgårdstræde og Nørregade lå der i det 18. århundrede kun tre huse. Vort nye enetages hus ses midt imellem de andre på Gjeddes kvarterskort fra 1757. Ejendommen tilhørte da Christian Westphalen og stod på de fem boders grund langs volden og med forbindelse til bryggergården Nørregade 43. Bryggerens hus gik meget dybt ind i karreen med en længde på 50 m. I 1800-tallet var der i 43 hotellet ”De tre Ruller”, mens grunden mod volden i den første halvdel af århundredet endnu var ubebygget.      

   Hippodromforeningen findes stadig og har stået som ejer for Folketeatret i alle dets år. Derfor hedder gangen bag porten stadig Elefantgangen eller Elefanttunnelen efter at Hippodromforeningen kort efter husets færdiggørelse fra 1855 til 1857 drev et cirkus i Nørregade 45. En af de første ejere efter Hippodromforeningen var en ingeniørløjtnant fra Kastellet, der flyttede selv ind i 1863 og efter hans tidlige død fortsatte hans enke ejerskabet efter hævdvunden skik. Således skete det også med en ejer i det forrige århundrede, fyrbøder Andersen, hvis enke Jenny Andersen var den sidste personlige ejer, da hun solgte huset til KTAS. Telefonselskabet erhvervede ejendommen i 1949 enten for at skaffe boliger til sine medarbejdere eller med henblik på en yderligere ekspansion i kvarteret. Efterfølgeren Tele Danmark solgte dette og to andre huse i kvarteret efter et halvt århundrede i året 2000.

   Selvom volden ikke var sløjfet endnu og der var langt igen til udsigten over den brede Nørre Boulevard, var de første lejere næsten alle sammen fine akademikere, vordende som tre studerende, aktive som en cand.jur. og en cand. phil. eller inaktive som en pastor emeritus. Men en murermester og en typograf kunne også finde på at slå sig ned under volden. Med årene blev de for resten hurtigt skiftende lejere mere almindelige, såsom sadelmager, smed, kammermusiker og teaterkontrollør. Og selvfølgelig enkefruerne, der var typiske boliglejere i København før 1900. Butikkerne i stuen har også haft en del forskellige lejere gennem årene. Efter 1900 havde Rubows bageri i Suhmsgade udsalg her. Samtidig var den anden butik et dameskrædderi. Fra 1930erne til 1944 havde Kai Sass her i den ene butik et af kvarterets mange antikvariater, mens den anden var en fotohandel. Efter 1944 var den ene butikslejer frisøren Paul Brask-Andersen. Han selv boede ikke i huset. Frisørbutikken blev i 1974 overtaget af Jette Brandt, som stadig driver frisørforretning her. Den anden var først en isbar, så en konfitureforretning og den tredje en damekjolebutik. De to blev lagt sammen til en fodplejeklinik drevet af Lise Breuning og Lise Mortensen. Klinikken flyttede for et par år siden til Nørregade. Efter 2000 kunne man også få serveret mad i Galaxy eller efter et forpagterskifte i Lasanto Pizzaria. Porten benyttedes af Folketeatret til transport af kulisser og som reserveindgang. I mellembygningen havde Folketeatret siden 1930erne sit regissørkontor. Teatrets del af huset blev i 1980erne med en større renovering af Folketeatret fjernet og siden er porten heller ikke længere publikums indgang til Hippodromscenen. Der har allerede længe før krigen været erhvervslejemål i selve boligdelen. Således møder vi i 1917 på 3. sal Afrikansk Strudsefjerfabrik. Handelsstandens statsanerkendte Sygekasse og International Frugt Import A/S (der var kun få hundrede meter til Grønttorvet) var dem, der var der længst. Men også advokater, arkitekter, assurandører og grosserere. Specielt har der været erhverv på 1. sal. Også 2. sal var kontorlejemål. På 5. sal har der formodentlig altid været boliger. Den er stadig eller igen en boligejendom med rummelige lejligheder. Baggården har en mikroskopisk størrelse og plads til ikke meget mere end en håndfuld cykler. Den nuværende ejer er et anpartsselskab med det prosaiske navn ”Ejendomsselskabet af 20. 9. 1997” og udlejer ejendommens boliger.

(2006)