Nørre Voldgade 54

Nørre Voldgade 54

Nr. 54 på Nørrevold er et seks fags kvadrepudset og fraisefarvet hus med kælder og fem etager. Indgangen midtpå er omkranset af sandstenspilastre bærende en segmentfronton. De hvidt indfattede vinduer i 2., 3. og 4. etage har knægtbårne sålbænke og mellem stueetagen og 1. sal findes det velkendte bånd, der kendetegner de fleste ældre huse i kvarteret. Taget er dækket med skifer og har seks kviste. Forhuset blev opført i 1852 for brændevinsbrænder og lejebrygger Lars Hansen, der var den sidste brygger i Nørregade, fra senmiddelalderen de københavnske bryggeres foretrukne gade. I stedet for det traditionelle matrikelnummer har huset fået indgraveret det nye aktuelle gadenummer over indgangen. Indtil 1908 kunne hestevogne fra Nørregade 45 komme ud gennem en port. Forhusets trappeopgang er af usædvanlig fin håndværkskvalitet med prægtige udskårne kapitæler. Nu har stueetagen en større og to små butikker. Det vinkelformede forhus er forbundet med Nørregade 45’s sidehuse. Matrikelgrænsen mellem 48a og 48b, der afslutter den lille gårdplads, var i sin tid markeret med en lille retiradebygning i midten.

  Det der gælder for naboejendommene gælder også for nr. 54. Først i de sidste halvanden hundrede år har den fået sin egen byggehistorie, uafhængig af husene i Nørregade. I 1377 lå her en større grund mellem volden og Nørregade tilhørende Vor Frue kirke. Den blev i flere omgange delt og lagt sammen igen. Efter reformationen afløste universitetet Vor Frue kirke som den jordejer, der skulle modtage grundskyldsafgifter af beboerne. Vi kender ikke alle forpagteres erhverv, men fra 1710 optræder med brygger Augustus Ehlers den første af mange bryggere, brændevinsbrændere og øltappere. Da ejendommen i Nørregade blev fortæret af ilden i 1728, var de skadelidte brygger Christian Steffensen og øltapper Svend Flint. Hans far Ole Flint havde købt sin del af ejendommen på en auktion i 1707. Bryggergrunden var dobbelt så bred som nabogrundene og bag baghuset lå der en have ud mod Nørre Vold. Brændevinsbrænderens hus med baghus var mindre end halv så stor som bryggerens. Begge huse dengang var ikke grundmurede men bygget med bindingsværk med lerklinede tavl.   

 

  I 1860’erne var det godsejerenkefrue Hanne Grandjean, der ejede husene på Nørregade og Nørre Vold, som gaden oprindelige navn var. Hendes lejere i 1864 var en skomager, to politibetjente, en enkegrevinde, et skuespillerægtepar, en kvindelig musiklærer, en skibsfører, en papirhandler, en tapetserer, en instrumentmager, en forvalter, to enker, en frøken, en cand. theol. og en stud. theol. Med de tilhørende familier må det have drejet sig om over 50 personer på de fem etager. Lejer på 1. sal fra 1868 til sin død hofkantor H. E. Krøyer har sandsynligvis komponeret melodien til den danske nationalhymne ”Der er et yndigt land” i dette hus eller i nr. 38, hvor han også boede. Man skulle ikke tro, at Nørre Voldgade en gang var en gade, hvor der boede mange mennesker. Inden voldenes fald, i 1850 boede der 1447 personer mellem nr. 2 og nr. 60.

  Efter at skibsfører P. J. Holm fra 4. sal købte huset af fru Grandjean i 1867, var det cand. theol. H. L. S. Siiger, der var ejer i 1880erne og hans efterkommere ejede og beboede huset i næsten hundrede år. Familien boede først i en lejlighed på 4. etage, senere i en på 2. etage. Deres lejere havde en meget forskellig social baggrund, gående fra komtesse Knuth til handelsagenter, frisører, lotterikollektricer og sanglærerinder. Som i så mange andre huse i kvarteret var forholdsvis mange af dem enlige kvinder, det vil sige enker eller ugifte frøkener. Ejeren af Nørregade 49, herreekviperingshandler J. A. Christensen boede på 3. sal i 1890’erne. Der var jo mange lejligheder i forhusets og sidehusets fem etager. En lille retiradebygning med to kummer midt på matrikelskellet, der oprindelig havde tjent lejernes diskrete behov, blev først nedrevet i 1965. Selvfølgelig havde boliger dengang for længst fået indlagt wc. Allerede i 1906 søgte man om at få nedlagt porten gennem huset, idet der ikke var plads til garager i den lille gård. Af bygningshistoriske årsager er der en lille smøge mellem venstre forhushjørne og Nørregade 45’s højre baghus. Den måtte ikke sløjfes, da boligerne på denne side havde deres soveværelses- og køkkenvinduer her. Efter ca. 1900 har 1. sal altid været anvendt som erhvervslejemål. Fra omkring det sidste århundredeskifte bemærker man en vis stabilitet i erhvervslejemålene, der varede i næsten firs år. Således var Gartnernes Redskabsforsikring en mangeårig lejer i stueetagen. Det gælder også en tobaksforretning, dengang kaldt cigarhandel. Fra o. 1915 til midt i 1980’erne har vi to generationer Knudsens cykelhandel med cykelværksted på stueplan. Et firma på 1. sal skal i den forbindelse også nævnes. Det drejer sig om Holm & Strøybergs De danske Granitbrud A/S, der i over halvtreds år havde adresse på 1. sal. I flere årtier drev en kvindelig tandlæge, frøken Karen Øllgaard, sin praksis på samme etage. 3. og 4. sal var næsten altid rene boliger, de andre etager var allerede før 1900 erhvervslejemål. Efter anden verdenskrig møder vi Nørrevolds Møbelmagasin, der fik gennemført nye vinduesstørrelser i stueetagen, og Dansk Bogføringsservice udover den omtalte cykelsmed Knudsen og cigarbutikken. Den sidste blev afløst af en lille frimærkeforretning, Elbo Frimærker, som først lukkede sidst i 1990’erne. Den større butik blev udlejet til et rejsebureau, Ekko Rejser, derefter Gedser-Travemünde Ruten. Her har vi nu i næsten ti år haft en kinesisk købmandsbutik. Efter lukningen af den gamle cykelbutik skifter de små butikker ustandselig lejere, f. eks. kan man nævne døgnfluerne Blomstergalleriet, Clothing Boycott, The Card Shop, David K eller Telekæden Nørreport. Det skyldes at ejerstrukturen efter at familien Siiger og Parkhotellets ejer Svend Hauberg m.fl. omskabte den i 1978 til en ejerlejlighedsforening for 13 ejere, der opkræver en erhvervsleje, som beliggenheden tilsyneladende ikke kan bære. Hver boligetage har to fireværelseslejligheder, dog blev helårsbeboelsen på 2. sal nedlagt i 2001. Til gengæld blev de oprindelige erhverv på 1. sal i 1971 ført tilbage til boliger. Allerede i 1972 og i 1976 fik lejlighederne badeværelser. I modsætning til Siiger-perioden er der nu boliger i stedet for erhverv i hele huset bortset fra stueetagen. Selvfølgelig har der også i bygningen været mange kortvarige lejere gennem tiderne. Hvem husker nu Norsk Hytteudlejning og forlaget Syrinx? Den kinesiske fødevare- og souvenirbutik spreder nu sin specielle orientalske duft ud til den livlige fodgængertrafik, når butiksdøren åbnes klokken 10 fra mandag til lørdag.  

(2006)