Nørre Voldgade 6

Nørre Voldgade 6

Bygningen er et ti fags klassicistisk forhus, opført 1801-02 for tømrermester Christopher Kern. Oprindelig var det kun med kælder og tre etager med en kordongesims over stueetagen og et gennemgående bånd under 1. sals vinduer, men i 1858 blev det som de fleste andre huse langs volden forhøjet med en etage og i dette tilfælde forsynet med kvaderfugning, der blev malet grå, derefter med rødt og står i dag med en lys grågullig farve. En port med portkammer befinder sig i to midterfag. Den oprindelige port sad i venstre side over to fag. Indgangsdøren til boligerne i forhuset havde en bredde på et fag og lå mellem tre fag til venstre og fire fag til højre. Huset havde oprindelig også fem kviste. Under kordongesimsen ses en frise à la grecque. Under 1. sals vinduerne er der blændinger, hvor der er indsat stukdekor. En fordybning mellem 1. og 2. sal med indsat stukrelief hørte til det oprindelige hus. I forbindelse med ombygningen anbragtes de nuværende horisontale bånd på facaden. Taget er skiferdækket, sikkert ikke fra begyndelsen, og har fem kviste. Efter 1858 kom der også to kælderværksteder til, der endte som butikker. Til ejendommen hørte oprindelig en køn klassicistisk bagbygning i samme højde som forhuset og med indgangsdøren i midten.

  Kvarterets store nordvestlige trekant mellem Sankt Peders Stræde og volden har i middelalderen ligget ubebygget hen og brugtes til opgravning af ler til teglværket og til græsning af heste og kreaturer. Ejeren var Vor Frue kirke og efter reformationen Københavns Universitet for de grunde, som kirken ikke havde solgt fra forinden. I den katolske tid, i året 1496, nævnes en Knud Vognmand som bruger af Vor Frues bolig. Efter 1521 blev Vor Frues grund delt for første gang. Sidst i 1500-tallet møder vi her ægteparret Bennike og Berithe Melckens som universitetets lejere. Han var væver og har givetvis ikke kunnet udnytte hele det store areal med kun to små huse mellem Sankt Peders Stræde 36 og Nørre Voldgade 2-6. Efter 1688 delte enken efter ejeren Johann Adolph Ernst, fru Helena Sophie Mercker, grunden og solgte den del af arealet, der lå mod Sankt Peders Stræde fra. Så giftede hun sig igen og den nye ægtefælle, handelsmanden Bertel Stuve delte grunden endnu engang og solgte den ene del til væver Zacharias Frandsen i 1691. Frandsens enke solgte denne grund til vognmand Anders Pedersen i 1708. Vognmanden solgte den videre til vognmand Hans Villumsen, der var ejer i brandåret i 1728. Det er påfaldende, at der var så mange vognmænd, der gennem tiderne hørte til på Nørre Vold, men da det krævede plads til stalde og græsningsarealer til heste, var det oplagt at slå sig ned på et nærmest jomfrueligt terræn bag volden. 

  Da byen skulle genopbygges, inddrog staten en stribe jord langs volden for at etablere en gade under volden. I 1600-tallet lå der altså kun to bygninger langs volden mellem Helmers Bastion og Teglgårdstræde, begge på hver sit gadehjørne. Den vestlige var i 1700-tallet et langstrakt bindingsværkshus med en trekantet baggård på en stor matrikel. Fløjen langs Vestervold var kortere end den langs Nørrevold, men havde en betydelig længe ind i gården. Under branden i 1728 slap også dette hus sammen med andre huse på Vestervold. Vognmanden Hans Villumsen boede og arbejdede her med en husstand på 18 personer, idet han også gav midlertidig husly til skadelidte husvilde, en kollega og en arbejdskarl med deres familier. Ægteparret Villumsen havde i 1728 fem børn og to arbejdskarle i deres brød. 

  Branden i 1795 ødelagde i modsætning til branden i 1728 dette hjørne af Nørre Kvarter og i forbindelse med genopbygningen af de ødelagte huse deltes matriklen i fire dele. Det nuværende Nørre Voldgade 6 går tilbage til matrikelnummer 142C, efter 1806 NØ 220. Ganske få år efter branden er der allerede et hus her under volden. Og der var virkelig brug for boliger i et København, der blev mere og mere folkerigt. Blandt Kerns lejerne i 1809 var en linnedvæver, en kontorchef, en madame og en maler, i 1819 en assistent ved Auktionskontoret og en auditør, i 1829 en kgl. hofsadelmesters enke, en snedkermester, en cand. jur., der var kopist i Rentekammeret, en fuldmægtig i Rentekammeret og en værtshusholder. Fem år senere er der blandt lejerne snedkermesterens enke, en toldbetjent, en fuldmægtig og forsørgelsesforstander, en kongelig fuldmægtig, to majorinder, en cand.jur. ved postvæsenet, en tøjmagermester og den samme værtshusholder. Som det ses, flyttede folk meget dengang, dels fordi man ikke havde så meget bohave og dels fordi lejeloven var særlig liberal. Digteren Henrik Hertz boede her i 1850 og få år senere i nr. 10. I 1860erne tilhørte huset en ejer, der ikke boede selv i huset, noget som dengang endnu var ret ualmindeligt, når det drejede sig om almindelige håndværkere. Men ejeren, blikkenslagermester H. Mortensen, boede og arbejdede i Krystalgade og derefter Peder Hvidtfeldts Stræde 3. Det var ham, der fik ombygget og forhøjet ejendommen med en etage og en udbygget mansardetage. De to kælderværksteder lejede han ud til en typograf og en skabelonskærer. I stuen boede i 1864 og 1865 en fuldmægtig og en bogholder, på 1. sal en proprietær og en ugift dame, på 2. sal et kammerråd og en enke, på den nye 3. sal en kaptajn i generalstaben; i bagbygningens stueetage boede og arbejdede en guldsmed, på 1. sal en konduktør og en enke, på 2. sal en kontorist og en cand. theol., på 3. sal en typograf og en malermester og på 4. sal en kirkebetjent. Fordelingen af lejlighederne svarer i en vis grad til lejernes samfundsmæssige placering og kendetegner Nørre Voldgade 6 som jævn middelklasseejendom. Et par år senere boede der flere studerende blandt enkerne og frøknerne, så det formodes at de så sig nødsaget til at fremleje møblerede værelser.

  I kælderen boede og arbejdede i de to årtier efter 1860 en høker, siden hans enke og derefter en cigarfabrikant. Cigarfabrikanterne var der mange af dengang, det vil sige et værksted med 3-4 medarbejdere sagtens kunne kaldes en fabrik. København talte i 1870 108 cigarfabrikker. Fra 1890’erne var der et blikkenslagerværksted i den nedlagte tobaksfabrik. I den anden kælder var der en blomsterhandel. Enken efter Mortensen overtog sidst i 1870’erne sin mands ejendom og flyttede ind på 3. sal. I det hele taget boede der rigtig mange enlige kvinder i husets lejligheder, for det meste enker. Det gjaldt både forhuset og mellembygningen. De andre var som før studerende, handelsuddannede, en arkitekt, en bademester, en forfatter m.fl. I en storby som København har det tilsyneladende i mange generationer været almindeligt med en overrepræsentation af kvinder uden mandlige forsørgere, hvilket skyldes blandt andre årsager mændenes kortere gennemsnitlige levetid.      

  Efter frøknerne Martensen var det C. E. Herlin, med husejer som stilling, der var husets ejer. Han boede på 1. sal, på beletagen. I kælderen var der nu cykelhandler G.A. Petersen og i stuen agentur- og kommissionsforretningen Ernst Lohse & Ko. Eftf. Lægedatteren frøken Heineth boede i sin afdøde fars lejlighed på samme etage som Herlin, på 2. sal levede der en sagfører og to søstre, på 3. sal en arkitekt. I mellembygningen arbejdede på stueplan en skomager, boede på 1. sal en formand, på 2. sal en enke og en familie Rauth, på 3. sal en frøken og en assistent. Sådan var lejersammensætningen i 1905, et vilkårligt valgt år.

  Petersens cykler blev afløst af Ove Knudsens cykler ved siden af en herreekviperingskælder. Husejer Herlin efterlod sig en enke, som beholdt huset, indtil grosserer O. H. Bærentzen fik det omkring 1914. Den pensionerede hr. Lohse havde sin bolig på 2. sal. og Knudsen kunne få en bolig på 3. sal ved siden af Det forenede Bugserselskabs kontor. Ejeren selv tog 1. sal i forhuset. Den anden kælderbutik var o. 1925 en cigarhandel, dengang vel nærmest byens mest udbredte butikstype. I mellembygningen boede cigar- og vinhandleren på 2. sal. I 1911 fik lejlighederne på 1., 2. og 3. sal i forhuset indlagt wc og de fem retirader til venstre for bagbygningen var nu forbeholdt beboerne i bagbygningen. Husets første badeværelse etableredes fire år senere for ejeren i forhusets beletage. I 1936 fik ejendommen centralvarme og badeværelser og i tagetagen indrettedes lejligheder. Bærentzen afhændede sin ejendom til Agnes Miller og hun til Grethe Uldall-Jørgensen og denne til Else Bayer, som var ejer fra begyndelsen af 1940’erne. Ove Knudsen var i alle årene lejer af kælderbutikken, mens den anden kælderbutik drevet af en mand med samme navn, var en cigarbutik, der o. 1933 blev en pelsvareforretning, drevet af Aage Jacobsen. Til venstre for hovedindgangen præsenterede et skilt med glosen PELSVARER den anden virksomhed på nr. 6. Fra 1936 kunne der med kæmpestore bogstaver læses THE SELECT SCHOOL på facaden. ”Danmarks mest moderne sprogskole” roste den sig selv. Her prøvede man at konkurrere med den ældre Berlitz School. Skolen blev drevet på 1. sal af Alexander Brochés i en nedlagt bolig. Han drev også et rejsebureau herfra, som hed Select Travel Office og et agentur, som hed Danish Commercial Export Agency. På 2. sal arbejdede firmaet Ernst Lohse Agentur og firmaet International Producers Sales Association. 3. og 4. etage var i 1930’erne fortsat boliger. I mellembygningen var der også boliger og erhverv, sidst i 1930’erne bl.a. en grosserer, en murermester og en bagermester og på 4. sal en repræsentant.

  Frøken Bayer boede oprindelig ikke i sin ejendom, men tog senere den ene lejlighed på 2. sal, siden en på 3. sal. Her boede også et andet familiemedlem, Grethe Beyer. Efter frøken Bayers død solgte dødsboet ”Else Bayers Ejendomsadministration” i 1974 nr. 6 til Grundejernes Saneringsselskab. Ove Knudsens kælderbutik var indtil 1962 familieejet og så lukkede den for altid. Aage Jacobsens pelsbutik fortsatte lidt længere og lukkede i 1968. Derefter kom lædervareforretningen Johanssen på samme sted. Den tredje gamle kældervirksomhed, grossererforretningen von der Weide med Diesella A/S, lukkede omkring 1970. Agenturforretningen Ernst Lohse ophørte her omkring 1961. Select School på 1. sal med i alt fem virksomheder, der alle blev stiftet og drevet af Brochés, der selv boede i Østerbrogade, holdt ud til 1969. I 1970’erne er ejendommen for ca. en tredjedels vedkommende erhverv. Der er bl.a. landsretssagfører Børge Boesen, i den ene kælder Grammofonbutikken Ekko, der er Direct Transport Containerservice og et trælastagentur og et radioteknisk værksted i mellembygning A. Som for et hundrede år siden var boliglejerne omkring 1970 først og fremmest enlige damer. Vognmand Goths enke i A-bygningen kunne i 1976 godt være den allersidste repræsentant for det erhverv, der i et halvt årtusind havde præget Nørre Vold.  

  Grundejernes Saneringsselskab gik hen og erhvervede ejendommen for at sanere den, hvilket betød, at bagbygningen og mellembygningen blev revet ned i 1988, fordi man ikke syntes om boligstandarden der. Syv boliger forsvandt dengang. I dag er gården en betoneret parkeringsplads med udsigt til nabohusene og ejendomme i Sankt Peders Stræde og afgrænset af en mur mod nr. 2. I samme år overtog Københavns Grundejerforening den sanerede ejendom. Fællesforeningen for Ejerlejligheder kunne så flytte fra nr. 2 til stueetagen i nr.6. Grundejerforeningen beholdt ikke ejendommen og den har siden skiftet ejer en to tre gange. Efter Ekko blev det damefrisør Ole Jensen, der blev lejer i kælderen og nu i 2006 er det frisør Leferenz, der har moderniseret stedet. Butikken til højre havde mange forskellige lejere og var på det sidste i ganske få år en russisk-armensk fødevarebutik, som måtte lukke i 2006. Der har været en blanding af bolig og erhverv i husets seneste år. Ovenpå de to kælderbutikker sidder Campak Danmark og Socialkonsulenterne Danmark ApS. På 1. sal arbejder Bendix Mackenhauer Zoneterapi og Touchpoint. På hele 2. sal den nye hovedlejer Heiberg IT-Partner, et firma på Østerbro, som i 2005 lejede ejendommen af den nuværende ejer, selskabet Thermex Scandinavian i Hjørring. På 3. sal er der en bolig og Transkulturelt Terapeutisk Team. På.4. sal findes tre boliger. 

(2006)