Nørre Voldgade 60

Nørre Voldgade 60/Nørregade 53

Det skarpe hjørne på Nørre Vold er en bygning med syv fag til Nørregade, et smigfag på hjørnet og hele tretten fag i Nørre Voldgade. Den har kælder og fem etager. Facaden er pudset og malet grå. Der er butikker på stueplan. Mellem stue og 1. sal løber en kordongesims med tandsnit langs bygningen. Vinduerne på 1., 2. og 3. sal har indfatninger, på 2. og 3. sal med knægte. Under øverste etages vinduer løber et profileret bånd. Mansardtaget er dækket med skifer og har elleve kviste. Huset blev opført i 1852 for rebslagermester Hans Thrane. Facaden har i dag stort  set samme udseende som den havde i det år, huset blev bygget.

  Den første ejer eller beboer af dette areal nævnes i Roskildebispens Jordebog fra 1377. Hun var ugift og hed Christine. Selvfølgelig havde der før været bebyggelse lige op ad den ældste Nørreport. Grunden blev delt efter 1496 og i 1646 genforenet af Laurids Smed. Det ser ud til at den ene del hørte under Sancti Religii Alter i Vor Frue. Mod volden var der 1581 under Christen Jensen Ålborgs eje tre små boder. Dem skænkede han til institutionen Byens Fattige. Den første brygger Jonas Nielsen Thue nævnes som køber i 1690. Men han sælger straks videre til bager Christopher Schlichtkrull. Hans datter Mette giftede sig med Jørgen Matthisen Lamberg og efter hans død sidder enken Mette Matthisen med et hus på seks fag grundmuret mod Nørregade og femten fag bindingsværk mod volden. Dette hus gik til under branden i 1728 og skulle genopbygges. Det nye hus lå mod Nørregade, mens der på den anden side af en lille bagvedliggende gård lå et mindre hus mod Nørrevold. Under den efterfølgende brand i 1795 og under det engelske bombardement slap det nye hus for en ny ødelæggelse og faldt først i 1851.

  I 1774 finder vi en brygger Hendrichsen på ejendommen. Hans enke flytter efter hans død ind i nabohuset nr. 51. Efterfølgeren er brygger Døllner. En af lejerne før 1800 var for resten en lysestøber. Den næste ejer er ikke længere brygger men brændevinsbrænder. Hans navn var M. N. Bonde og hans enke bor i 1829 stadig i huset nr. 53. Brændevinsbrænderen og siden hans enke udlejer husets boliger til bl.a. officerer, en jurist ved Hof- og Stadsretten og til en enke. I efterfølgerne tobaksspinderne H. H. Groth og H. C. Groths tid er der også øl- og brændevinsudskænkning i kælderen. Fra 1862 var ejeren particulier, senere grosserer fra Sankt Peders Stræde 41, hr. H. Dahl, hvis enke fortsætter som ejer, som det var almindeligt dengang. Familien Dahl boede på 2. sal til o. 1890. Ølkælderen fortsætter i et halv snes år, indtil den forvandles til et blikkenslagerværksted og så en høkerkælder, mens stueetagen gav rum til en urtekræmmerbutik indtil omkring 1905. Husets indgang og postadresse var oprindelig på Nørrevold. I 1864 har vi følgende beboersammensætning: I kælderen er der værtshus hos Lars Eriksen, i stuen arbejder og bor urtekræmmer H. C. B. O. Hansen, på 1. sal bor particulier Müller med familie, cand. phil. Kierkegaard og enkefrue Schjerning, på 2. sal bor ejer Dahl med sin familie samt frøken Ravnkilde, på 3. sal bor particulier Olivarius med tre sønner, den ene studerende, den anden bogholder og den tredje kontorist, samt pensioneret skuespillerinde Kretzmer, på 4. sal bor hoboist Højberg med familie, malermester Hamberg med familie og enkefrue Lodberg. På kvisten bor student Andersen og stud. med. Jørgensen. Stuepigerne er ikke talt med.

Herluf Berg, hovedpersonen i Herman Bangs roman ”Stuk” fra 1887, står en sommernat på husets altan og fejrer sit gennembrud som moderne københavner, spejdende ud over det nye voldkvarter med det nye byggeri. Således har ejendommens altan efterladt sig litterære spor. Efter en kort periode med grosserer Alfred Hassing som ejer, der ikke boede i ejendommen, var det J. A. Christensen med sit Nørrevoldkvarterets Beklædningsoplag i kælderen og bolig i stuen, der stod som ejer af Nørre Voldgade 60. Manufakturforretningen flyttedes op til stuetagen, som deltes med en cigarhandel og kælderen blev overladt til en cykelsmed omkring 1915. På 1. sal kunne man dengang købe lotterisedler af det Danske Klasselotteri. På 3. sal fremstillede man xylografier, det vil sige træsnit. I 1919, efter et år med en pensioneret hotelejer, kom der en ejerfamilie, der sad på ejendommen i tres år. Det var overretssagfører C. Eberth med bolig i Hellerup og praksis på Nybrogade 12, som repræsenterede denne enestående kontinuitet. Fra 1920erne møder vi guldsmede- og juvelerforretningen Aladdin i stueetagen. Den drives fra o. 1940 af frøken Karla Thiel Kragh i omtrent fyrre år. Karla Kragh stammede fra en familie med mange guldsmede.

  Efter første verdenskrig til tiden omkring 1990 har der været en hel række butikker på begge sider af det skarpe hjørne. Således en damelingeriforretning før krigen, tobakshandlen, senere med kioskvarer i næsten hele perioden og hvis tradition den nuværende Seven Eleven efter 1997 har forsat. En slikbutik, blandt andre drevet af Martin Olsen, udlært hos Sømod, senere med egen butik i Nørregade 24, smørrebrødsbutikken ABC ved Ove Løventoft og Nørregades Konditori har også bidraget til at glæde ganen. Et C. Schou-fabriksudsalg med sæbe og andre husholdningsartikler med indgang fra Nørrevold fandtes inden Schou og EPA blev slået sammen. Til yderligere renlighed kunne man få hjælp til i Lyager Olsens renseriindlevering og fru Karen Brøns tilbød fodpleje på mezzaninen. Omkring 1950 fandtes også en damefrisør på samme etage. Blandt direktør Eberths lejere havde vi Papirbørsen på Nørre Vold og optiker Rasmussen på Nørregade. Hans forretning overtog Erik Jensen og hans kendte optikerforretning Erik’s Optik findes stadig, men nu i Nørregade 49 under andet navn. Efter ham var der et høreteknisk værksted i kælderen, der hed Dicton. På Nørrevold var der også i en årrække en antikvitetsbutik. Den hed bl.a. Pariserboden. En af antikvitetshandlerne var Boris Svagin. 1., 2., 3. og 4. sal var almindeligvis boliger, men i besættelsestiden var 4. sal en arkitekttegnestue og i de senere år har der på 1. sal været kontorer for selskabet Development Associates ApS. Skrædder Pedersen på 2. sal fungerede for en generation siden som vicevært. Den sidste af de gamle butikker, den stadig eksisterende pladebutik for klassisk musik Rille Dille, kom faktisk først ind i 1978. Rille Dille efterfulgte juvelerforretningen og renseriet. Både butikken til venstre og en kort overgang butikken til højre var lejet af Rille Dilles ejer, Peter Olufsen. Nørre Kvarters tøjmatador Ole Janus overtog efter 1989 den ene af Olufsens butikker. Der var oprindelig to butikker i den høje stue, efter man var kommet op ad trappen i Nørregade. Nu er kun butikken til venstre bevaret og indgangsdøren til boligerne ligger overfor trappen. I 1980 havde vi således Inger Lise Pedersen med sin kiosk Tobak & Vin på hjørnet, juveler Kragh, Rille Dille og Nørregades Konditori. Den aktuelle ejer er et aktieselskab opkaldt efter matrikelnummeret og administreres fra Ålborg. Ejeren ønsker at huset bebos af varige lejere og ikke længere skal udlejes som korttidslejemål til udstationerede forretningsfolk og lignende.  

  I 1939 var det meningen, at hele huset skulle nedrives, lige som Nørregade 49 og 51, men fik lov til at blive stående, fordi der ikke var plads til passende nybyggeri på den lille trekant. Kendt i hele København var huset ikke for sin smukke facade men for det lysende reklameskilt på taget med ”Flere og flere går om ad Nørregade”. Men da Daells Varehuse drejede nøglen om, gik der ikke flere og flere om ad Nørregade.  Det jerngitter, som reklamen var monteret på, sidder der endnu, men vel at mærke på huset bagved ikke på hjørnehusets tag.  

  I dag er Nørregade ikke længere en gade med boliger. Gaden var faktisk engang også en stærkt befolket gade. På siden med de ulige numre boede i 1850 1594 personer. I dag må det være under 30.

(2006)