Nørregade 1

Nørregade 1 – Gammel Torv 6

Der hvor byens ældste indfaldsveje, Vestergade og Nørregade, mødtes, lå der allerede i Middelalderen en af byens fornemste gårde, et rigtigt grundmuret stenhus. Fra Christian IV”s tid stammede en tre etages (!) seks fags bygning i flæskestribet (rødgul) nederlandsk renæssance med to spidse gavle mod Gammel Torv, kaldt “Blasen”, det tyske ord for blære. Under 1728-branden havde hjørnet været et strategisk punkt, hvor stadens afmægtige brandkorps forsøgte at hindre branden i at gribe over fra Nørre og Klædebokvarteret. Man vedtog at sprænge det et hundrede år gamle vinhus “Blasen” med en ladning krudt for at skabe et brandbælte, men glemte at orientere beboerne først. Men lige meget hjalp det. Blasen sprang “i 1000 Stykker, Bjælker, Stene og Gruset sloge hestene om Ørene, og Gruset gjorde, at de blev baade løbske og blinde…” stod der i en senere nedskrevet vidneskildring. Gnisterne tændte Frue Kirkens spir og katastrofen forværredes. Selvfølgelig blev hjørnet straks genopbygget med dets fine beliggenhed ud mod Gammel Torv. Købmandsgården hed i over hundrede år Høffdings Gård og en af Danmarks mest indflydelsesrige filosoffer, den senere professor Harald Høffding, blev den 11. marts 1843 født i familiens hus. Når han filosoferede, kunne han udenfor vinduet studere Valbykonerne omkring Caritas med deres fjerkræboder. Den gamle gård faldt i 1938 for nedbrydningskuglen for at give plads til en bredere Nørregade men lå hen som tom grund, som kommunen i kriseårene ikke kunne komme af med. Da det til sidst lykkedes, rejstes en biografbygning på den efter en gade- og torveudvidelse stærkt formindskede grund og bygget sammen med Ulrik Plesners nyromantiske Gammeltorvsejendom ved siden af. Hertil kom også det smalle hus Nørregade 3, den Nissenske Stiftelse, hvor der tidligere havde boet enker og enlige fruer. Det var i besættelsesårene, at København fik “Alexandra”, byens mest moderne biograf med en dristigt fremspringende balkon og 724 pladser. Den blev indviet i 1942 med en prolog af Piet Hein, fremført af Poul Reumert, og med et ungarsk ledet amerikansk danseorkester, der spillede Tannhäuser-ouverturen. Premierefilmen var dog ikke tysk, men svensk, og en dertil hentet svensk minister markerede med sin tilstedeværelse dagens betydning og Danmarks selvstændighed. Alexandra lukkede efter fire årtier som kvalitetsbiograf med udenlandske spillefilm i 1981. Efter 1974, da dens suveræne leder gennem årene, tidligere direktør for Folketeatret Thorvald Larsen, trak sig tilbage, skrantede den mere og mere og kvaliteten gik kun én vej, nemlig nedad. Et supermarked var på tale. Jacob Holdt med sine Amerikanske Billeder og komikeren Rolf Wesenlund lejede sig ind. Musikmanden Arne Worsøe fandt så en løsning: rockpalads plus natdiskotek til klokken 5. Relieffet med Københavns panorama, med Pegasus og celluloidstrimlen over facaden sidder der endnu, men i snart tyve år har forskellige konsortier fra musikbranchen drevet stedet, som dog i de senere år har fået ry for at være et mere eller mindre narko- og voldspræget sted, ikke så meget indeni men udenfor porten i Nørregade, altid med en enorm kø af ventende hyrebiler. Stedet hedder IN, grundlagt i 1996 af folk fra det mere fredelige diskotek Woodstock. Priserne er afhængige af køn og tidspunkt. Den lille skobutik på selve hjørnet har været en del af bygningen fra begyndelsen.  

(2005)