Nørregade 15-17

Nørregade 15

Den første ejer, hvis navn er overleveret, er en skomager Peter Lindo i 1377. Efter en brand i 1386 var grunden kommunalt ejet og anvendtes til udlejning, således fra 1609 til 1620 med en brygger. 1646-1653 ejedes grunden med grundmuret facade af den tyske boghandler og bogtrykker Melchior Winckler. Hans søn solgte den i 1664 til en vinhandler, hvis søn var den kendte vinhandler Frederik Knudsen Gamborg med vinstuen ”Godtkøb”, et navn, der var et drilleri overfor konkurrenten Lehns ditto ”Dyrkøb” syd for Vor Frue. Vinstuen var et yndet tilholdssted for teologistuderende og deres lærere. Der findes et oliemaleri af hofmaler Karel van Mander med den lille familie Gamborg i stadsstuen på første sal. Ringen, som ses på hustruens hånd findes stadig i efterkommernes eje. En samtidig skrev, at det var ”et Traktérhus paa Nørregade, hvor man fik saa delikat Mad”. Gamborgs søn Anders Gamborg solgte vinhuset i 1701 til Sankt Petri menighed.

  Efter branden i 1728 blev den 303 m² store grund dobbelt så stor, idet kirken tilkøbte den sydlige nedbrændte nabogrund af bager Cort Legan og lagde den sammen med sin. Bagermesteren fik til gengæld en begravelse på den tyske kirkegård. Hans gravsten findes endnu. I 1730 købtes endnu en nabogrund, nemlig den nordlige halvdel af kobbersmed Badstubers gård (gadenr.13) syd for den anden grund, som både bogtrykker Winckler og derefter vinhandler Gamborgs familie allerede have ejet længe før. De tre grunde tilsam-men udgjorde så den tredje tysk-lutherske præstebolig ved Petri. Her stod to toetages-huse med gavlkvist og kælder.

  Den første præst i huset, den forhenværende privatlærer Felix Mentzer, flyttede ind i 1711, men døde allerede samme år af pesten. En anden præst, Friederich Gabriel Rese-witz, måtte flytte hjem til Tyskland i 1774, fordi han skabte problemer for kirken med antidanske udtalelser. En legationsråd fra det kgl. sachsiske gesandtskab, hr. Merbitz, var lejer i en snes år, fordi hans kone var datter af tyskeren Johann Könemann, der ganske vist var lejer før ham, men for det meste opholdt sig i udlandet som dansk diplomat. I

1800-tallet var Nørregade de lærdes gade, således også for nr. 15-17 vedkommende, for-di her boede i en årrække professor Christian Molbech, førende guldalderkritiker og kgl. Bibliotekar, og Rasmus Nyerup, litteraturhistoriker og bibliotekar. Men dobbelthuset beboedes i over hundrede år indtil de slesvigske krige for der meste af tyske præster og deres enker indtil menigheden ikke længere havde råd til husene og tre præstelønninger. I 1819 flyttede præsten A. H. M. Kochen sin bopæl til det genopbyggede pastorat i Sankt Peders Stræde 6. I 1800-tallet var husene blevet forhøjet med en etage. De gav husly til håndværkere men også til medlemmer af det pænere borgerskab, f.eks. professor dr. jur. M. H. Bornemann omkring 1830. Ikke mindst enker efter embedsmænd sad i dobbelt-huset. Efter 1860 var ejeren af nr. 15 den embedsmand, der havde forsøgt at redanisere Slesvig før 1864, departementschef Theodor Regenburg, og af nr. 17 vinhandlerenke P. Heins, indtil begge to kom ind under én ejer, blikkenslagermester H. J. C. Tvede. Den-gang var der boliger i kældrene. Den høje stue i hjørnehuset var i mange årtier Pedersens møbelforretning. Og den tilsvarende i nr. 15 fra 1920erne en spejderudrustningsbutik. Den næste ejer, sagfører Fræmohs, boede også selv i huset og hans enke solgte videre til fru Tove Lembcke, der blev indehaver af denne lejr- og spejderforretning og den pensi-onerede kavalleriofficer og kendte nazisympatisør Cay Lembcke ledede fra 1930erne Camping-Clubben fra husets 1. sal. Spejdersportforretningen fortsatte til langt efter besættelsestiden, nemlig indtil 1956.  

  Dobbeltejendommen nr. 15-17’s ejer, fru Tove Lembcke fra Charlottenlund og hendes familie, fik den revet ned i 1933 og fik året efter bygget den eksisterende forretnings-ejendom i stedet og gadenummer 17 udgik. Efter tegning af arkitekterne Risom & Tillisch stod her nu Nørregades første funktionalistiske ejendom i glatte rødsten. Daells Varehus var den anden. Den blev lejet ud til mellem to og fire sagførere, brændsels- og oliefirmaet 4K i stue og kælder (det sås og lugtedes, da den sidste ejer Aage Bruun & Søn flyttede ind og skulle pumpe en masse olierester op), en kopieringsanstalt – den sidste indehaver var nu en dame højt op i firserne og kom stadig i huset en gang imellem – og fra 3. op til 5. sal til Henriksens damekonfektionsfabrik.

  Fra 1969 møder vi så trævareforretningen Aage Bruun & Søn i stueetagen og kælderen. Den var blevet grundlagt i Sankt Peders Stræde 10 i året 1910. Efter et kvart århundrede var der ingen søn Hugo Bruun længere og den store butik ejedes af Jens Bay. Der var til og med en filial i Lyngby. Han købte huset af Tove Lembckes børn og udlejede de tre øverste etager til Universitetets juridiske forskningsafdeling. Første sal stod i forbindelse med butikken gennem en intern trappe. Tagetagen ville for resten være glimrende som penthouse-lejlighed med en fænomenal udsigt over Latinerkvarteret. Men i sommeren 2005 afviklede Jens Bay butikken i Nørregade og koncentrerede sig om butikken i Lyngby, solgte sin ejendom til naboen Folkekirkens Nødhjælp og den 24. september lukkede den gamle butik i Nørregade. Et år senere var huset en del af Folkekirkens Nødhjælps store organisationsvirksomhed med egen genbrugsbutik ”Fisk” efter en langvarig og meget kostbar istandsættelse af facaden og husets indre. Den åbnede i efteråret 2006 og tilbyder bl.a. produkter fra den tredje verden og samtaler om folkekirkens nødhjælpsarbejde som denne NGO’s kontaktport til publikum.

(2006)

Læs mere: Mogens Lebech: Om ad Nørregade. Udg. af Daells Varehus. 1960