Nørregade 43

Nørregade 43

Ejendommen er opført i 1829 for brygger J. Schou med oprindelig tre etager. Den fjerde kom først syvogtyve år senere. Forhuset har to dobbelte og to enkelte fag. Facaden er i kælderetagen og stueetagen pudset og malet hvid. Herover fremstår facaden i blankstensmur. Ligesom hos naboejendommen nr. 45 lå en port med portkammer i midten af facaden. Kordongesimsen over stueetagen er af sandsten. Huset har to kviste og bagsiden er malet gul. Til huset hører en sidebygningen bygget sammen med en bagbygning.

  I 1377 hørte denne og nabogrunden nr. 45 sammen og var tillagt Vor Frue Kirke, som lejerne betalte grundskyldsafgift til. Grunden blev delt i 1439 og på denne lidt smallere matrikel fandtes i 1503 tre boder som kaldtes Vor Frues boder. I 1527 blev der også omtalt en Vor Frues gård tilhørende Oluf Ostredsen, som sandsynligvis var murermester. I det år blev ejendommen igen lagt sammen med nr. 45. I 1597 var nr. 43 udlejet til en kedelsmed og det gælder stadig i 1632, hvor ejerne var kedelsmed Anders Aagesen og klokker Anders Christensen. Senest fra 1712 var gården et herberg, der på en auktion i 1713 gik til en øltapper og i 1716 til en kroejer Peder Jørgensen, mens herbergerer Anders Jørgensen var lejer i brandåret 1728. Hans herberg var grundmuret i den nederste del og af bindingsværk for resten af bygningens vedkommende. Den havde en bredde på fire et halvt fag. Der var ikke pant i huset og ejeren var en borger i Frederiksborg. Det genopbyggede hus havde en mellembygning mellem to baggårde, den bagerste lå ud til en bygning mod Nørre Vold. Mellembygningen var gæstgivergården, nu med navnet ”De tre Tobaksruller”, af og til i 1800-taller forkortet til ”De tre Ruller”. I næsten et århundrede var den et af tre overnatningssteder i Nørregade. De andre var ”Den forgyldte Nøgle” og ”Holland”. Forpagterne Jensen, Jacobsen, Christiansen og Friederichsen bar erhvervsbetegnelsen herbergerer og efter 1815 gæstgiver. Forhuset var lejet ud, i sidste fjerdedel af 1700-tallet til en slagterenke, efter 1800 til en justitsrådinde og en rodemester, i 1835 også til en landskabsmaler og en skomager. Brygger Schou døde få år efter at huset var færdigt og hans enke blev boende her. Fra o. 1840 til o. 1915 var det malermestre, der var husets ejere. Først malermester C. A. G. Wiene fra Teglgårdstræde og derefter malermester M. J. Lund og hans arvinger. Familien Wiene boede på 1. sal i forhuset og det samme gjorde familien Lund. I bagbygningen på 3. sal havde frøken C. D. Nielsen en forberedelsesskole for piger, en af de mange skoler i gaden i 1800-tallet. Da skolen lukkede, blev frøken Nielsen boende, nu som forhenværende institutbestyrerinde. Dengang boede der i baghuset også to pensionerede lærerinder og en erhvervsaktiv musiklærerinde. I forhusets stueetage boede og arbejdede i slutningen af 1800-tallet en sagfører, et typisk erhverv i Nørregade efter bryggernes og skoleholdernes tid. Ved siden af ejerens lejlighed på 1. sal lå før første verdenskrig Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor, en form for arbejdsanvisning til kvinder. Thora Schandorff var den ansvarlige medarbejder. På 2. sal arbejdede til gengæld en dentist, et erhverv, der ikke var særlig udbredt i byen. I kælderen var der forskellige erhverv, således i 1913 en kombineret flytte- og rulleforretning. I første halvdel af 1900-tallet var her i venstre butik en af de utallige cigarbutikker. I sidebygningen på 2. sal lå der fra tiden før 1. verdenskrig i over et halvt århundrede en bogbindervirksomhed, der blev drevet af oprindelig to damer og en mand, så to damer og senere en dame. Damerne var Paula Gemynthe og Johanne Müller. Så sent som i 1969 var fru Johanne Müller stadig at finde her.        

  Den næste ejer i over halvtreds år var ingeniørfirmaet H. Thorbrøgger & Co. Firmaet blev grundlagt i 1897 af ingeniør H. Thorbrögger og fabrikant S. Pedersen og beskæftigede sig med centralvarmeinstallation. De flyttede ind på malermesterens lejlighed på 1. sal og fæstekontorets lokaler. Fæstekontoret flyttede ovenpå, hvor der boede to tømrere. Stuen blev lejet ud til en sæbefabrikant. I den lille kælderbutik ud til gaden med fire trin ned stod den lokale tobakshandler fru Pind, som folk købte middagsavisen hos. Ovenover arbejdede en urmager, der både reparerede og solgte ure. Familien Pind boede i en lejlighed inde mod garden. Omkring anden verdenskrig har vi en fodplejeklinik i stuen og direktør L. Ballins City Retshjælp på 2. sal. På sidebygningens 1. sal under bogbinderiet var nu afholdsforeningen Det blaa Kors med kontor og mødestue. Thorbrøgger delte deres etage med et lædervareatelier. Efter mange år kom der o. 1950 igen en skole i baghuset. Det var M. K. Nielsens Nørregades Sprogskole, et lille kursus, der var her så sent som midt i 1980’erne. På 4. sal i sidebygning A arbejdede Hedegaard Nielsen med optiske apparater. Han havde også sin bolig i huset. I sidebygningen kom der nu i 1960erne reklamebureauer og kontorer for et rederi og en køleapparatfabrik. Dog var de klassiske håndværk stadig repræsenteret ved en tømrer og en værktøjsmager. Få år senere var der et gulvfirma, to fyringsoliefirmaer og et callcenter, der kaldte sig Telefonsekretæren.

  Da indehaveren af Thorbrøgger & Co., C. V. Jensen, solgte sit hus til advokat Denis Sarmark, var vi kommet til 1970erne. Nu var der først og fremmest Preben Poul Pedersens smedefirma i forhuset og i ejendommens A og B-bygning en lang række kontorvirksomheder, der beskæftigede sig med rengøring, kontormontering, bustrafik m.m. Optikerforretningen er forsvundet i 1975 og i kælderen har vi siden haft Søs og Oles frisørsalon, der først i 2005 skiftede ejer og navn. Den nuværende ejer af nr. 43 er også advokat, Leif Lindgaard. Han har været ejer af nr. 45 siden 1983. Dermed er de to ejendomme efter et halvt årtusind samlet igen, dog ikke som håndværksbedrifter men domicil for tjenesteydelser. I opgang A og B er der nu servicefirmaer som Italia Consult, Tryksager til Tiden, Bookservice og Top Ti Rengøring.     

(2006)