Nørregade 47

Nørregade 47

I middelalderen var det Vor Frue kirke, der stod som ejer af denne smalle grund få skridt fra byporten. Derfra kom den efter reformationen i universitetets besiddelse og først 1697 gik den over i privat eje. Det var en af Nørregades mange bryggere, Just Justesen, der købte den. Det ikke fredede hus på den tidligere bryggergårds grund stod opført allerede et år efter den ødelæggende brand i 1728 for øltapper Svend Larsen Flindt i to etager med en tofags kvist. I 1763 satte man to ekstra etager ovenpå. Det nuværende mansardtag kom først til efter 1847. I 1700-tallet og 1800-tallet var det håndværkere og deres enker, men også kopister (afskrivere) og handlende, der lejede sig ind. I kælderen var der i over et halvt århundrede en cigarbutik. Matriklen er meget mindre end de fleste i gaden, fordi den engang tilhørte den større matrikel, der nu hedder nr. 45. I baghuset boede bl.a. en kvinde, der handlede med marskandiservarer. Fra 1894 til 1939 var det tømrersvenden Laurits Idon Larsen, der ejede ejendommen. Han arbejdede sig op i byggebranchen og hos kommunen og var fra 1932 til sin død i 1939 Københavns stadsbygmester med bopæl i Tikøb. Bestles Hus i Skindergade 45-47 er bl.a. tegnet af ham. 

  Grubbs berømte antikvariat lå her fra 1902 til 1991, grundlagt af Johannes Grubb, der startede med 500 kroner, sin kristne tro og sin senere legendariske inskription Brugte Bøger kjøbes og sælges med et udvalg af teologiske, filosofiske og historiske værker, der var så berømt, at gamle Grubb under en rejse i Nordnorge blev genkendt af en forbipasserende indfødt og komplimenteret for sine skatte. Hele huset blev efterhånden inddraget til de omtrent 200 000 bøger, selv cigarbutikken i kælderen, efter at den sidste lejer, frøken Frørup, døde. Da pengeombytningen kom lige efter krigen, nåede antikvariatet at sælge et enormt antal bøger, således at det lå inde med en kæmpe kontantbeholdning, men Grubb nåede af ukendte årsager ikke at få den ombyttet inden for den fastsatte tid. I hvert fald fik han kun et mindre beløb i nye kroner og lod med de gamle kronesedler tapetsere sit baglokale. Der findes sikkert ikke mange personligheder fra det humanistiske åndsliv i Danmark før 1970, der ikke har sat deres ben i Grubbs Antikvariat. Der gik rygter om, at læseheste blev låst inde efter lukketid, fordi de blev glemt mellem de mange hylder. Huset med baghuset skulle ligesom nabohuset rives ned lige før 2. verdenskrig men blev bevaret, fordi ejeren, stadsbygmester Larsen, havde ondt af sine lejere, som han ikke ville sætte på porten. Efter at Johannes´ anden søn Poul Grubb er gået på pension for at hellige sig sin – næsten – komplette Kaj Munk-samling og sine Anderseniana, har det stået tomt og været anvendt som plakatvæg. En restaurering kom omsider i gang, som til gengæld ødelagde hele stueetagen af Nørregades sidste ægte ildebrandshus, uden at nogen myndighed har fundet på at gribe ind for at standse vandalismen. Det var Arp-Hansen-Hotels som købte det gamle hus, nok ikke for at indrette hotel her. Den norske koncern Helly Hansen fik til gengæld butik og lager i det ”nye” hus.

(2004)

  Grubbs berømte antikvariat lå her fra 1902 til 1991, grundlagt af Johannes Grubb, der startede med 500 kroner, sin kristne tro og sin senere legendariske inskription Brugte Bøger kjøbes og sælges med et udvalg af teologiske, filosofiske og historiske værker, der var så berømt, at gamle Grubb under en rejse i Nordnorge blev genkendt af en forbipasserende indfødt og komplimenteret for sine skatte. Hele huset blev efterhånden inddraget til de omtrent 200 000 bøger, selv cigarbutikken i kælderen, efter at den sidste lejer, frøken Frørup, døde. Da pengeombytningen kom lige efter krigen, nåede antikvariatet sælge et enormt antal bøger, således at det lå inde med en kæmpe kontantbeholdning, men Grubb nåede af ukendte årsager ikke at få den ombyttet inden for den fastsatte tid. I hvert fald fik han kun et mindre beløb i nye kroner og fik med de gamle kronesedler tapetseret sit baglokale.  Der findes sikkert ikke mange personligheder fra det humanistiske åndsliv i Danmark før 1970, der ikke har sat deres ben i Grubbs Antikvariat. Der gik rygter om, at læseheste blev låst inde efter lukketid, fordi de blev glemt mellem de mange hylder. Huset med baghuset skulle ligesom nabohuset rives ned lige før 2. verdenskrig men blev bevaret, fordi ejeren, stadsbygmester Larsen, havde ondt af sine lejere, som han ikke ville sætte på porten. Efter at Johannes´ anden søn Poul Grubb er gået på pension for at hellige sig sin – næsten – komplette Kaj Munk-samling og sine Anderseniana, har det stået tomt og været anvendt som plakatvæg. En restaurering kom omsider i gang, som til gengæld ødelagde hele stueetagen af Nørregades sidste ægte ildebrandshus, uden at nogen myndighed har fundet på at gribe ind for at standse vandalismen. Det var Arp-Hansen-Hotels som købte det gamle hus, nok ikke for at indrette hotel her. Den norske koncern Helly Hansen fik til gengæld butik og lager i det ”nye” hus.

(2004)