Nørregade 29

Nørregade 29

Vi har her et grundmuret forhus i syv fag, hvor de tre midterste er fremspringende. Det har kælder og tre etager. Facaden er pudset og var malet hvid. Kælder og stueetage står med refendfugning. Forhuset har siden fået en rosabrun farve, lidt mørkere i stueetagen end i de øvrige etager. I syd er der en port med portkammer over to fag. Der en den obligate kordongesims mellem stue og 1. sal. Under vinduerne i midtrisalitten er der vandrette bånd. Mansardtaget er belagt med skifer og har tre kviste. Bagsiden og sidebygningen er også pudset men malet gul. Den nu fredede gård blev opført mellem 1808 straks efter det engelske bombardement og stod færdig i 1813. Ordregiveren var læderfabrikant Joseph Jacob.

 I 1377 boede Peder Danae på en gård ejet af Vor Frue kirke. Efter ham var det Lars Nielsen Roode i Skibby, der i 1424 gav gården videre til Anders Clementsen, der for hans vedkommende udleverede den i 1443 til Hans Henriksen. I 1482 blev Sankt Peders Kirke ejer og den udlejede gården til skomager Sivert Madsen og hans kone. I 1512 havde vi brygger Poul Andersen indtil 1449. Så blev den lagt sammen med en bagvedliggende gård, der i dag svarer til Larslejsstræde 6-8. Den efterfølgende ejer er en adelsmand, Otte Knudsen Rud til Møgelkær, gift med Pernille Oxe. Deres arvinger havde nr. 29 til 1581. 1630 og 1640 nævnes en ejer, der er brygger og 1645 igen. I 1669 er ejendommen et gårdhus og en lejevåning. Mod Larslejsstræde fandtes fire lejevåninger. De efterfølgende ejere er alle sammen bryggere.

Det er også tilfældet i katastrofeåret 1728 med løjtnant Claus Schiønemann. Huset på Nørregade brændte ned, mens fire våninger for enden af den 119 m lange gård, beliggende i Larslejsstræde slap uskadte. Hofslagteren Jens Jensen havde en prioritet i gården. De fire huse gav tilsammen husly til 114 personer. De fleste var aktive eller afdankede soldater, ofte livgardere, et mindre antal var arbejdere og få håndværkere, alle med deres familier. Mange af dem var husvilde på grund af branden samme år. Enkelte havde arbejde på Silkehuset i Silkegade. Huset mod gaden havde været delvis grundmuret, det meste af bygningen bestod dog af bindingsværk som de fleste gårde i Nørregade dengang. Da den nye matrikulering i 1756 kom, var huset genopbygget med et langt sidehus og et smalt baghus samt et bræddeskur i gården. Det var stadig bryggere, der drev virksomhed her. Indtil bombardementet var der bryggerne Gartenholtz og G. F. Bech. Gartenholtz havde fine lejere, f.eks. professor Jacob Baden, sprogmanden og kritikeren, der var sekretær for Det kgl. Videnskabernes Selskab. Her boede også enken efter admiral og minister Hans Henrik Rømeling, Edele Rømeling, født Scheel. Hun døde i 1782. Endvidere samleren og genealogen Terkel Klevenfeld, før han fik adelspatent hed han blot Klev, en forfængelig og karrierebevidst herre, hvis fader og brygger havde gift sig ind i brygger- og præstefamilien Ursin, og som nød godt af bryggerens økonomiske håndsrækninger, indtil denne mistede sine rede penge efter et kassetyveri på hans kontor i Nørregade 31. Struensee tog alle embederne fra Klevenfeld, fordi han ikke kunne afvikle en større gæld. Klevenfeld døde i 1777. Fra 1795 til 1805 var lægen professor Johann Heinrich Schönheyder en fornem lejer, men ikke så kendt som hans berømte far, der havde været kongens livkirurg. For enden af den rummelige have lå stadig de fire småhuse med deres tilhørende baghuse. Ejeren hed nu Martinus Cimber. Et hundrede år senere var det meste af jorden bag gården solgt fra, både til naboen i nr. 31 og til Larslejsstræde 6, forhuset og sidehuset med det halvrunde hjørne havde en gård med en række træer mod muren tilhørende nr. 27.

Det tog fire år at genopbygge huset i sin nuværende udformning. Ejeren Joseph Jacob med læder- og skindbutik på Amagertorv boede selv her. Han havde de passende fine lejere i sin fornemme ejendom i en tid med boligmangel. En højesteretsassessor, en kreditkassedirektør, en generalmajor, en grosserer osv. Viggo Rothe, toldchef, industripioneren og jernbanedirektør boede her i 1845. Det var allerede under den efterfølgende ejer, vekselerer C. J. Behrend, hvis familie havde tilknytning til huset indtil 1931, da K.T.A.S. erhvervede det. Behrend og hans familie boede i stueetagen. Enkefrue Behrend blev boende efter sin mands død og hendes datter slog sig sammen med bankassistent V. O. Kruse, der boede på 2. sal. De blev begge ejere og stiftede et legat i deres navn, som efter frøken Behrends død stod i tingbogen. Assistent Kruse rykkede nogle grader op med tiden og var til sidst kontorchef. Den gamle bankdirektør delte efter frasalget 2. sal med en lægepraksis, der befandt sig i afdøde enkefrue Löchtes lejlighed. Hans navn står for sidste gang i Kraks Vejviser i 1937. Kælderen havde Behrend udlejet til en urtekræmmer, i 1870 til en gas- og varmemester, et helt nyt metier dengang, og fra 1879 et smørudsalg, der blev her til den bitre ende, indtil huset blev tømt for lejere af telefonselskabet i 1932. Da var det ikke en slags ismejeri, men Farmers og Denmarks Butter Export Company med detailsalg af smør, æg og honning. I de første femogtyve år af det 20. århundrede befandt sig en lægepraksis på 1. sal. Her boede fra 1860 til 1866 husets berømteste lejer, nemlig C. V. Tietgen med sin hustru Laura. To år forinden havde han afviklet sine aktiviteter som korneksportør og jernimportør og havde tiltrådt sin stilling om direktør i den nyetablerede Privatbanken på Kongens Nytorv, der skulle føre ham videre til en plads som første mand i dansk finansvæsen.

I 1920erne blev huset en del af K. T.A.S. og indlemmet i dets kontoraktiviteter. I april 1941 rev ejeren stalden og en del af sidebygningen ned på grund af planer om at bygge en 5-etagers udvidelse af messefløjen bag matriklen. Dette skete et år senere. I juni 1945 havde man planer om også at nedrive huset sammen med naboejendommene 27 og 31, men de blev opgivet samme år, da man hørte, at Bjørnbaks Konvolutfabrik ville sælge nr. 31 og 33 og flytte over til nr. 35 og 37.  Så ville nr. 29 være et led af telefonselskabets aktiviteter på hele strækningen mellem den tyske kirke og Folketeatret, når konvolutfabrikken efter nogle år ville flytte til en anden del af indre by.

Ejendommen Nørregade 29 med forhus buet smigfag  og sidehus var i 2006 stadig en fast del af TDC’s store antal af for- og sidehuse, mellembygninger og baghuse i karreen.

(2006)

 

.