Sankt Peders Stræde 10

Sankt Peders Stræde 10

Det brede forhus har hele ni fag mod gaden med et fremhævet midterfag og tæller fem etager og kælder. Facaden er pudset og malet mørkerød, oprindelig hvid i kælderen og lysegul, oprindelig rød i de øvrige etager. Kælderen er forsynet med to butikker. Porten er placeret i midterfaget. Mellem stuens vinduer sidder pilastre med hvidmalede kapitæler. Mellem stuen og 1. sal findes et hvidmalet bånd og kordongesimsen ligger under 1. sals vinduerne. Midterfagets vinduer har hvidmalede indfatninger og fordakninger i 1. og 2. sal. Under vinduerne i 5. sal sidder et hvidmalet profileret bånd. Også hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. Taget bærer fire kviste. Huset blev bygget mellem 1850 og 1851 for murer Andreas Hjort Petersen. Efter en brand i 1858 blev facaden oliemalet. Til huset hører en lang og en kort sidebygning mens en oprindelig mellembygning og en bagbygning blev nedrevet i 1974.  

  I 1377, da Roskildebispen fik nedskrevet en fortegnelse over byens ejendomme, var denne grund og nr. 12 en og samme grund og tilhørte en dame med navn Botilde. Den blev dyrket af Nicolaus Brandtz. Før 1495 blev de nuværende to grunde udskilt. Nr. 10 bestod da af senere to matrikler, der i 1493 ejedes af Jørgen Orm. Han overdrog den til bager i Roskilde Gumme Jensen, som var ejer i 1495. Efter to nye ejere blev det i 1505 Sankt Peders kirke, der fik dem i eje. I 1509 lejede præsten Hans Mogensen, vikar ved Skt. Christophers alter i Vor Frue jorden af Skt. Peder. I 1598 var Sidse Peter Jørgensen Grydestøbers lejer af grunden. Der stod tre boder på den. Hun solgte dem til Aage Pedersen i Ballerup. Der var to lejere indtil 1643, hvor Paaske Poulsen separerede to boder eller våninger. I den østlige del boede skipper Peter Katt og fru Mette. I 1662 og endnu i 1669 var det smed Hans Pedersen, der ejede denne ejendom. I 1668 var det favnsætter (?) Peder Nielsen, der i 1698 skødede den til murermester Daniel Langhammer. Hans enke Anniche Andersdatter skødede den til murermester senere øltapper Jens Jespersen Ruus. Den vestlige del beholdt Paaske Poulsen og havde den stadig i 1668. Derefter var det snedker Peter Rasmussen. Efter hans død kom den på auktion og blev købt af Jens Ruus, således at de to grunde blev genforenet. De tilhørte i 1728 Jens Ruuses enke, det ene hus på fire et halvt, det andet på otte fag med sidebygning, så det kom op mod tretten fag mod gården. Den første grund var 6,30 m bred og 38 m dyb, den anden blev ikke opmålt efter branden i 1728. De var forgældet med 1 560 rigsdaler.  

  Disse to grunde blev efter branden sammenlagt og bebygget med et dobbelt så bredt nyt forhus. Huset havde i det 18. århundrede, da der ikke fandtes husnumre, navnet “De tre Flasker”. I 1756 ses på Geddes kvarterskort, at Johan Christian Dannefeldt var ejer af et dybt forhus med et smalt sidehus mod øst og et andet fritstående sidehus med vest. I 1770erne ejedes ejendommen af murermester Smith. Her boede og arbejdede i de efterfølgende år en snedker Zimmermann og en brændevinsbrænder Blinchenberg. I tiden før branden i 1795 var høker Rose og skomager Westergaard to af lejerne. Bygningen var en af de få i området, der ikke brændte ned. Ejeren efter 1800 var først brændevinsbrænder H. Marcussen og efter o. 1820 malermester J. G. Berg, der efter bestilling kunne male landskaber på stuernes vægge. Dog fortsatte Marcussen og hans efterfølger C.
A. Lindeskov med destillationsvirksomheden. Lindeskov flyttede efter 1837 til
Sankt Peders Stræde 53. I ejendommen kunne man også erhverve porcelæn og te, to importvarer, der dengang solgtes af de samme detailhandlere. Blandt lejere var offentligt ansatte, som f.eks. en kasserer ved begravelsesvæsenet, og håndværkere, heriblandt stempelstikkeren, emaljøren og guldsmedefrimesteren Rhenius, sadelmager ved Tøjhuset Meyer, silkevæver Dyhr og andre specialister. Den unge arkitektstuderende Vilhelm Dahlerup (bl.a. Det kgl. Teater og Pantomimeteatret) boede i 1861 her som seksogtyveårig lejer, inden han flyttede over i bagergården i nr. 29. Dengang var ejeren en politibetjent, der kom fra Tornebuskegade, J. M. Olsen. Men han har nok ikke kunnet købe denne store ejendom af sin beskedne gage som politimand. Ejendommen lå skråt i forhold til studiestræde og havde en vestlig sidebygning og en østlig sidebygning, der var forbundet med en mellembygning og en bagbygning fra 1858. Denne side-, mellem og bagbygning havde fire etager, mellembygningen med boliger og bagbyngingen med værksteder. Mellembygningen havde tre toværelseslejligheder per etage, sidebygningen 2 værelser, 1 kammer og 1 lagerrum. Den nuværende trappeopgang for enden af det kortede sidehus var dengang sidebygningens fælles opgang. Bag bygningskomplekset lå to skure op ad Sankt Petri kirkes nabomatrikel. Olsen lejere ifølge vejviseren for året 1864 var en vognmandsfamilie i kælderen, en lærer og en kaptajn i Livjægerkorpset i stueetagen, en købmand, en forhenværende kolonibestyrer og ejeren på 1. sal, to frøkner og to studerende på 2. sal, en frue, en stud. theol., en klokkestøber og en ekspedient på 3. sal, en enke, en assistent og en tømrer på 4. sal og en skræddermester på 5. sal. I sidebygningens 2. etage boede en skomagerfamilie og i mellembygningens stueetage en klejnsmed med sin familie. På 2. sal var endnu en skomager og i bagbygningens første sal arbejdede en stolemager, som en møbelsnedker dengang kaldte sig. På 2. sal boede en pianist og en snedker. På 3. sal var et drejerværksted. Man ser at vi har at gøre med en meget blandet forsamling af datidens ikke alt for velhavende lejere. 19 husstande kan man regne sig frem til efter vejviseren. Ti år senere har lejersammensætningen ikke ændret sig markant. Nu var der også et værtshus i den ene kælder og en anden indeholdt en ølhandel. Dog var der åbenlyst flere enker blandt lejere, en tendens, man mærker i flere af gaderne. I 1875 boede der fire enker i nr. 10. Hertil kom fire studerende, der for nogles vedkommende sikkert havde fået logis hos en enke. I mellembygningen arbejdede en glarmester og i bagbygningen en forgylder og to af ejendommens tre snedkermestre. Snedkerhåndværket hørte blandt de fire mest udbredte i byen. I 1882 var der indenfor voldene 246 af dem. På 2. sal i forhuset boede stadig klokkestøberen med sin familie. Den ene søn studerede medicin. Ejeren, inspektionsbetjent Olsen, boede standsmæssigt i den ene af de to 1. sals lejligheder. Hans enke beholdt huset og lejligheden efter 1880. Først efter 1885 kom en ny ejer, en grosserer, de ikke boede her i ejendommen. Kælderen var i alle årene udlejet til et af gadens mange værtshuse. Men efter ølhandlen fandt efter 1880 et mejeri og en grønthandel også plads i kælderetagen. To virksomheder gjorde sig bemærket efter 1870. Den ene var smedefirmaet J. P. Chr. Jensen, grundlagt 1853 og fra 1900 drevet af grundlæggerens to sønner, således at det nu hed J. P. Chr. Jensen & Sønner. Firmaet hørte til i nr. 10 mellem o. 1870 og 1915. Den anden virksomhed var gørtlerfirmaet R. L. E. Gatzwiller, grundlagt 1846, hvor grundlæggeren indvandrede som sporemagermester. Han havde fra 1854 en fabrik for sadel- og seletøj og fik borgerbrev som gørtlermester. Hans søn Charles fortsatte efter grundlæggerens død i 1901. Men han flyttede ned i stueetagen, hvor smedefirmaet havde kontor. Familien har slået rødder i Danmark og findes på en del adresser i Københavnsområdet.    

  Senest efter 1889 havde ejendommen med de mange lejere nye ejere. Det var de to forretningsfolk V. J. Hansen og A. H. Borreby. Værtshuset blev afviklet og der kom en detailbutik i stedet for. Smedefirmaet og gørtlerfirmaet fortsatte. En snedker var der stadig. 2. sal beboedes af familien Lønberg, ellers var der den brøstfældige bagbygning, som den nye skole efter 1899 ikke brød sig om at vise skolebørnene, således at der ikke var klassevinduer på denne side af skolen. Derefter var der i den ene kælderbutik et hørkræmmerudsalg og i den tidligere værtshuskælder åbnede Aage Bruun i 1910 en trævareforretning, som endnu findes i Lyngby. Hørkræmmer Schrøder selv havde en lejlighed på 3. sal. I stuen befandt smedemesteren, gørtleren og handskemager Bardram sig. Ejerens bolig lå på 1. sal overfor en lejlighed, hvor der boede en snedkerfamilie. På 2. sal boede en damerskrædderinde og den dygtige nålemager Kliem, der kom fra Sankt Peders Stræde 41. Bagbygningen var efter 1900 en ren håndværkerbygning med en bødker i kælderen, drejer Jensen på 1. sal, snedker Malmqvist på 2. sal og tømrer og snedker Sell på 3. sal. Sankt Peders Stræde var engang en rigtig snedkergade. Allerede i 1850 var der 11 snedkere i gaden, for slet ikke at tale om møbelsnedkere, der dengang hed stolemagere. 

  Fru Mary J. Knudsen, der efterfulgte ejerne Hansen og Borrebye, var fra o. 1914 til o. 1956 i omtrent fire årtier ejer af ejendommen. Hun boede selv i den nye Hammarensgade ved Esplanaden. I hendes tid bevarede netop denne ejendom i modsætning til mange andre i kvarteret sit præg af håndværkerlejere. Også Gerhard Hansens nysølvfabrik i stuen og overmontør hos K.T.A.S. Mørck på 2. sal må henregnes til denne branche. Gørtler Gatzwiller lukkede efter 1929 og blev afløst af gørtler Bronée, som kun var her i meget kort tid. Smedefirmaet Jensen lukkede også, men en ny smed med navn Ejner Nielsen fulgte efter. En blikkenslager, en automontør, en glarmester og en elinstallatør kom først efter 1925. I sidebygningen og i bagbygningen finder vi stadig to snedkere, siden en, to drejere Knud og Holger Jensen, og endelig ciselør Jetmar efterfulgt af ciselør Bernath. Selvfølgelig var der andre lejere end håndværkere, f.eks. detailhandler Høier i stuen, familie Møller på 2. sal, hvor manden var bogholder, musiker Jacobsen på samme etage, engrosfrugthandler Nielsen på 4. sal, en lingerihandler på 4. sal og fabrikant Bardram med handskefabrikken på den anden side af gaden i nr. 27. På 1. sal boede i en årrække kantor Heinrich Kunstadt med sin familie. I bagbygningen var der før anden verdenskrig en bæltefabrik i stueetagen.   

  Under og efter krigen til 1968 fortsatte Bruun i kælderen, dog nu drevet af Aage Bruuns søn. I 1948 fjernede man alle glasfyldninger i husets døre og erstattede dem med krydsfinerplader. Det var billigere at reparere dem, hvis de overhovedet skulle lide skade. Ti år senere fik ejendommen fjernvarme. Vognmand Mortensen og efter ham enkefrue Mortensen havde ligeledes lejet lokaler i stuen. På 1. sal var der en anden vognmand, Topsøe-Jensen og i mange år efter krigen overmontør Mørck.. På 2. sal boede bl.a. en toldklarerer, en chauffør og en frue. På 4. sal boede en repræsentant og artist Emil Petersen, der havde et artistagentur. I bagbygningen blev snedker Malmqvist ved til o. 1955, men blev efterfulgt af en ny snedkermester, som hed Hansen. I denne bygning sad stadig de to drejermestre Knud og Holger Jensen, men efter at Knud var faldet fra, trådte Holgers søn til efter 1955. To etager længere oppe var snedker Anker Jordansen og efter 1950 snedker Otto Knudsen.  

 Fra midt i 1950erne var fabrikant Hugo Westergaard Jensen ejer. Han boede i Århus. Sidst i 1970erne delte han ejerskabet med flere andre ejere. Da Sankt Petri Skole i 1973 havde udbygningsplaner, enedes man om at fjerne de over et hundrede år gamle bygninger bag forhuset. I 1974 faldt både sidebygningen fra trappeopgangen, der bevaredes, mellembygningen og bagbygningen samt de to skure mellem denne og skolebygningen. Jordstrimlen, som de to skure stod på, ejede skolen og nr. 10 i fællesskab. Under nedrivningen kom to arbejdere alvorligt til skade. Derefter fik skolen en moderne tilbygning på dette areal mod at nr. 10”s gårdareal blev en smule større.

  Efter 1960 til o. 1975 var der endnu en butik i stuen. Den kaldte sig Slacksboden og må have haft et udsalg af damebukser. Af de traditionelle håndværkere fandtes der til sidst i 1970erne endnu en tømrer, femten år tidligere to snedkere. Den ene af dem, Otto Knudsen, var der ikke mere i 1974, da hans værksted forsvandt. Jensen drejerværksted forsvandt allerede før 1970. Til gengæld boede indtil 1966 en billedhugger i ejendommen og i 1974 fandtes der et designfirma, der hed Wilja og i 1978 et galleri og en skindbeklædningsbutik med navn Hosianna. De andre lejere efter 1960 var for det meste kvinder og studerende. Birgit Vestergaard Jensen, også med bopæl i Århus, overtog efter 1982 ejendommen efter Hugo Jensen. Hun har den stadig i 2007. Stuebutikkerne har i de sidste tyve år budt på forskellige forretninger. Først Yesterday”s Shopping med genbrugstøj og flyrejsebureauet Seven C”s fra 1993. I de senere år var her en forretning med børnetøj og en med hoppesko, der hed Jump Denmark og nu har der fra 2003 været Dorthe Johannesens grønne frisørsalon Dojo og en tøjbutik der kalder sig Naked. Blandt lejerne var også den kendte jurist Henrik Zahle, der blev efor for Valkendorffs Kollegium. Hanne Zahle boede her i en årrække efter ham. Skuespilleren Allan Olsen finder vi her på 2. sal omkring 2000. Stilhistorikeren Grethe Steckhahn var lejer i nr. 10. Ellers var det først og fremmest akademikere, der boede her og i bagbygningen var der Ny Dansk Danseteater, Ferienhäuser Dänemark og Caligula Forlag. I 1980”erne hørte U-landsklunsere i Danmark til lejerne. Rejsebureauet forlod for omtrent syv år siden kælderen.  

(2007)