Sankt Peders Stræde 14

Sankt Peders Stræde 14

Valkendorfs Kollegium

Det er ikke almindeligt med en forhave og et fornemt tilbagetrukket hus i Københavns middelalderby. Men Valkendorfs Kollegium har engang selvfølgelig ligget i gadelinien som alle andre huse. Men når vi ser på grundens størrelse med den anden og større have bagved, ved vi, at vi ikke har med et almindeligt borgerhus at gøre men med efterkommeren af et karmeliterkloster fra 1518, en filial til moderklostret i Helsingør. Her tæt på universitetet skulle der før reformationen uddannes teologer, og hofmarskalen Christoffer Valkendorff sørgede i 1589 for, at denne tradition kunne fortsætte ved at bekoste et studenterkollegium af egen lomme med alt hvad der hørte til. Bygningen med dens tilknyttede rigelige formue var så stabil, at den overlevede alle brandene og blev først makuleret, da statsbankerot og ergo fugt og forfald ikke længere kunne tilbydes pæne studenter fra pæne hjem. Den nuværende bygning fra 1866 er et nøjsomt beskedent hjem til oprindelig 16 alumner og et portnerægtepar. Adelsslægtens våbenskjold smykker facaden med sine tre ørnevinger.

  Sammen med de tre andre gamle kollegier i Latinerkvarteret gav Valkendorfs Kollegium gennem mange hundrede år et kortvarigt husly til landets opinion leaders og akademiske generalister og specialister. Forfattere som Ewald, Grundtvig, Blicher, Ingemann og Bang gik i slåbrok over til bageren efter morgenbrød. Her skrev Johannes Ewald sin berømte ode over Frederik V”s død. Brevpapir, stempel, køkkenporcelæn og et gammelt oliemaleri fastholder stifterens monogram og kontrafej i folks bevidsthed. En forening af forhenværende kollegianere – Valkendorfianersamfundet – hører med til institutionen og en stilling som efor, det vil sige en universitetslærer, der i tidernes morgen skulle holde opsyn med de unges gøremål, så de ikke hengav sig til druk og kvinder, men passede deres studium. Det eneste kvindelige væsen på matriklen var i over hundrede år viceværtens kone, der vaskede de unge herrers tøj, lavede mad og deslige. Kvindelige nattelogerende medførte omgående udsættelse af delinkventen. Først i 1971 påtvang man kollegiet den første studine, som det hed sig i den generation. Men hun måtte se sit fornavn i daglig omgang skiftet ud med det eftertrykkelige mandsnavn Karl. Med til Valkendorfs moderne historie hører også, at viceværten og dermed støvlepudsning blev sparet væk, at der kom en vaskemaskine, centralvarme, et baderum, en porttelefon osv. osv. Nu rummer den grå bygning, Danmarks ældste kollegium, 22 særdeles eftertragtede værelser. Men det er stadig sådan, at kollegianerne på grund af deres tre-fire år på kollegiet ikke deltager i kvarterets sociale liv og holder sig for sig selv, med det eksisterende studiepres måske endnu mere end førhen.

(1999)

Læs mere: Valkendorfs Kollegium efter 1865. Udg. af Valkendorfianersamfundet. 1939