Sankt Peders Stræde 28

Sankt Peders Stræde 28

Ejendommen dækker nu to matrikler (28 og 30) og har siden halvfemserne heddet Pakhusgården, et navn, der ville have været utænkeligt for hundrede år siden, hvor et baghus var et baghus. Forhuset Nr. 28 er fredet, nr. 30 ikke. Det er en gul pudset fem fags bygning med kælder og tre etager. Porten med portkammer og indfatning dækker over to fag i vestsiden. Mellem stuen og 1. sal sidder den obligate kordongesims og mellem 1. og 2. sal en fordybning med stukornamenter i de tre midterfag. Hovedgesimsen har sparrehoveder og taget bærer to kviste.

Denne del af Sankt Peders Stræde hører til de først i senmiddelalderen bebyggede parceller, her almindeligvis med en lang ubebygget baghave. Med undtagelse af et bræddeskur brændte hele ejendommen i 1728. Efter genopbygningen blev der installeret en brændevinsfabrik i sidehuset med en 8-tønders pande, og i det andet sidehus var der heste- og kostald og bagved lokum og hønsehus, selvfølgelig alt af bindingsværk. Ud mod Nørrevold lå ejendommens store frugthave. I 1795 gik det hele – med lejligheder til 9 familier – igen op i røg og aske. Brændevinsbrænder Christen Johansens næste og nuværende brænderibygning fra 1797-98 med dens gule klassicistiske facade gav husly til 14 familier og heste- og kostalden og brænderiet var nu på fire etager. Og i haven var der en toetages pavillon med tilhørende keglebane, med andre ord en beværterhave. Haven forsvandt til fordel for en oliemølle med hydraulikpresse i 1825. Efter 1857 var havedelen solgt fra og bagbygningen af ejendommen Nørre Voldgade 12. Også kældernedgangen med sin obligate beverding forsvandt for over hundrede år siden. I gårdfacaden sidder der en mindetavle om de to brande med et bibelvers fra I. Kor. 15,10. I 1845 skrev den meget flyttende digter Christian Winther børnebogen “Fem og tyve Historier for smaa Børn” med illustrationer af Martinus Rørbye, da han boede her i nr. 28. De følgende årtier har håndværk og handel præget ejendommen, mens boligdelen reduceredes lidt efter lidt.

Fra 1877 med maltfabrikant Rasmus Frederik Schrader havde nr. 28 en overgang samme ejer som nr.30. Fra 1907 var firmaet A/S Importøren indehaver af gården det meste af 1900-tallet. Det startede som Rammel & Klingenbergs postordrefirma med udsendelse af kataloger til landbefolkningen og var senere et firma med 115 detailbutikker over hele landet, som solgte et blandet udvalg af produkter fra danske fabrikker, derfor var navnet Importøren lidt misvisende. Hele forhuset var indrettet til kontorer, også der hvor der nu er boliger.

Et af byens ældste bogtrykkerier lå på 2. sal i mellembygningen. Det var E.C. Løsers Eft., grundlagt i 1840 og indtil lukningen i 1985 ejet og administreret af Svend Wachenschantz, der var født i 1912. Hver dag blev restaurant Wivex’ spisekort trykt med håndsats og tidlig morgen afleveret på restauranten. Meir Goldschmidts Corsaren blev efter overleveringen allerede trykt hos Løser. De gamle frakturtyper fandtes endnu ved lukningen og en del af inventaret blev afleveret til pressemuseet i Odense.

 

Sin glansperiode oplevede nr. 28 og samhørende nabo nr. 30 i årene 1974 til 1987, da den ikke-ortodokse del af den københavnske venstrefløj havde sit åndelige centrum i Importørens forladte kontorer i mellembygningen og bagbygningen. Huset blev et omdrejningspunkt i dansk kulturhistorie. Journalist Nils Ufer grundlagde sit blad “Corsaren” på 2. sal, Venstresocialisterne havde deres kontor på 3. og 4. sal. Filmbladet “Levende Billeder” med Jaffa Valentin flyttede ind og “politisk revy” med eget forlag. Claus Clausen byggede sit forlag “Tiderne skifter” med tidsskriftet “Hug” op på 2. sal. Forfatteren og samfundsdebattøren Erik Thygesen boede her og ligeledes “Rendestenens” grundlægger, journalist Jacob Ludvigsen. Først i 1996 flyttede han sit bureau til Kultorvet. Musikerfamilien Kærså var der, Ole Janus” familie, tegneren Claes Movin og fotografen Søren Rud. Kim Schumacher, Christian Braad Thomsen, Dan Turell, Lasse Ellegaard, Poul Borum og mange flere havde deres gang i de gamle lokaler i ejendommen. På et tidspunkt producerede 5 forlag mere end 20 forskellige periodika i huset. Det er ufatteligt hvor meget kultur to huse, nr. 28 og nr. 30, kunne rumme på så kort tid! Dette kunne kun lade sig gøre, fordi kreative folk uden de store tegnebøger kunne få husly et centralt sted på lånt tid inden saneringerne for alvor gjorde det umuligt at opretholde dette miljø.

Den store sanering af karreen fra 1983 ramte også nr. 28. Beboernes og erhvervslejernes kamp mod kommunen og entreprenørfirmaer kunne kun vindes delvist. Privatisering, modernisering og huslejenormalisering fordrev hele miljøet og den i dag pæne og nydelig istandsatte gård har fået grundigt slettet sine historiske spor fra 1970erne og 1980erne. I 1990erne mindede butikken Butix Bornholm med specialiteter fra Bornholm og Elisabeth Løvegals natur-hudpleje i et antal år om husets forsvundne kulturelle udstråling. Ellers har nr. 28 og nr. 30 store tid definitivt passé i femogtyve år.

(2013)

Læs mere: Mogens Lebech: Københavns Nørre Kvarter. Blade af en Bydels Historie. Kbh. 1953