Sankt Peders Stræde 32

 

Sankt Peders Stræde 32

Den nu butiksløse gulmalede og fredede ejendom med syv fag og fire etager og kviste stammer fra 1797 og blev bygget på teskænkeren Jens Christensens regning. Mellem tredje og fjerde etage var der oprindeligt et muret bånd. Nu er som husets eneste udsmykning kun en fordybning over tre vinduer i anden etage tilbage.

   I senmiddelalderen var der stadig en ubebygget have herude og den blev efter 1500 delt op i to matrikler. I brandåret 1728 var der to huse på grunden, såre beskedne bindingsværksbygninger, hvoraf den ene, beboet af enken efter en murersvend, endte som brandtomt. I det andet boede i samme år Lars Joensen med sin kone, en brændevinsbrænderfamilie, der havde siddet her i tres år. Han gav husly til sin husvilde svigerfar, en vognmand, og en husvild døvstum niece. Huset må have været meget lille, siden familien på fire og en tjenestekarl var de eneste beboere efter branden, hvor tusinder ikke havde et tag over hovedet. Det ødelagte hus genrejstes med et sidehus og et lille baghus og det andet beholdt sit baghus. Efter den næste brandkatastrofe blev skomager Müllers og spisemester Qvists grunde forenet til en og familien Qvist flyttede ind i den nye bygning.  

  Efter det engelske bombardement genstartede Sankt Petri kirkes pigearbejdsskole fra Fiolstræde i den nye ejendom i Sankt Peders Stræde. Skolen rådede over en etage til undervisning og en bolig til forstanderægteparret. En malermester, en øltapper og en brandløjtnant var også lejere. I 1814 havde Sankt Petris pigefriskole 57 elever. Den var modsat sit navn ikke gratis men havde et antal fripladser. Pigerne blev undervist af den dygtige halvtredsårige forstander Jens Andreas Bramsen, hans kone og fru Sick, der underviste i håndgerning. Skolens formål var at “at gjøre unge Piger fra de lavere Stænder til nyttige Tjenestepiger og borgerlige Hustruer”. Man underviste udover i tysk, dansk og håndgerning i bl.a. hukommelsestræning, sang, naturfag og geografi. For også at give de velstillede tyske embedsmænds og officerers børn en offentlig skole åbnede fru Bramsen for menigheden en pigerealskole i samme hus som hun kaldte “die deutsche Töchterschule”. Da begge skolernes elevtal voksede, fik forstanderen en kollega og huset endnu en lejer. Han blev Bramsens senere efterfølger, kandidat Johann Jürgensen. Han var i modsætning til den ældre Bramsen allerede seminarieuddannet og dimitteret fra Tønder Seminarium. I 1823 kunne huset ikke længere rumme de mange børn med seks lærere og tre lærerinder og flyttede til Købmagergade ved siden af Rundetårnet, hvor realskolen i modsætning til friskolen snart lukkede på grund af et nu faldende elevtal.

  I det 19. århundrede blev huset i Sankt Peders Stræde en typisk udlejningsejendom for ganske almindelige borgere. Her boede f.eks. en organist, en kontorist, en kopist, en enlig kvinde, en værtshusholder, en ølsælger, en skomager med det sjove navn Oberton, en cigarfabrikant – det skal tages med et gran salt – og en toldbetjent. I baghuset boede der et postbud med kone og børn. Folk flyttede hyppigere end hundrede år senere, der var ikke så meget husgeråd at trille af sted med til en gade i nærheden. Skolebestyrerinden madam Bramsen blev for resten boende efter sin mands død. I midten af 1800-tallet boede her Ole Syversen, grundlægger af Danmarks første afholdsforening. I kælderen kunne man få forsålet sine sko, i stuen kunne man købe høkervarer og efter 1900 kunne man hyre først en blikkenslager i kælderen, derefter købe børster, blive barberet i stuen og få syet tøj på 1. sal hos to skræddere. Huset fik i modsætning til næsten alle andre ejendomme aldrig hugget butiksvinduer ud. Kælderen blev selvfølgelig udlejet til erhverv: efter børstenbinderen en spejlbelægger, derefter et metalværksted, en antikvarboghandel og i dag et vvs-værksted. På 1. sal var der i femogtyve år et ismejeri og i stuen i tyve år Holms mønthandel. I baghuset var der yderligere tre boliger. John W. Olsen fra Børnehuset i nr. 17 boede oprindelig på 4. sal i forhuset. Ejeren af huset fik det solgt i 1970erne i anparter og ejendommen overgik kort tid efter til ejerlejligheder. Salgsprovenuet af Olsens ejerlejlighed blev brugt til at købe Børnehuset i nr. 17. Søren Kragh-Jacobsen og ti år senere Erik Thygesen med sin kone Eva boede i forhuset. CHS-Film og bestyreren, den kendte filmmand Helge Strunk, hørte også til i ejendommen nr. 32. Han døde kun 53 år gammel i 1993.

(2005)