Sankt Peders Stræde 4

Sankt Peders Stræde 4 

Vor Frue Sogns Menigheds Børnehave og Fritidshjem er en kondemneret nedlagt skolebygning, der to gange har overlevet en nedrivningsbegæring. Grunden var i middelalderen en del af Sankt Peders sogns jord, bebygget med boder, som efter reformationen kom i Vor Frue Kirkes eje, da Sankt Peders kirke ophørte som kirke og bleg kanonstøberi. Lensmanden Mogens Godske byggede sig en gård her efter at have nedrevet en bod og solgt to fra. I 1565 kom en byttehandel med hr. Godske i stand, således at kanonstøberiets leder og tekniker Giert von Merfeldt kunne få en bolig tæt på sin arbejdsplads. Derefter blev den efterhånden ret forfaldne gård residens for en af Sankt Petris præster. Først i 1655 giver kongen skøde til kirken. I 1657 fik kirken også den lille nabogrund, som Godske havde solgt fra og som havde fået det måske ironisk mente navn Tranborg. Her byggede kirken så en bolig til præsteenker, som forventedes at skulle forlade præsteresidensen senest et år efter ægtefællens død, det såkaldte nådsensår. I 1728 brændte både præste- og præsteenkehuset. De blev ikke genopbygget, men lagt til kirkegården, der manglede begravelsesplads.

I 1857 afstod kirkekollegiet denne grund til en tysk pigeskole, der skulle gøre en ende på den evindelige flytning af de hidtil eksisterende tyske døtreskoler og de ringe forhold for pigeskolen i Købmagergade. Jens Juel Eckersberg, den kendte malers søn, der allerede havde stået for ombygningen af drengerealskolen på Gråbrødretorv, fik opgaven at tegne den nye skole. Han foretrak en behersket senklassicisme i modsætning til de dengang populære gotiske og romanske stilarter. Bygningen blev taget i brug i 1858. Den står i røde blanksten og sandstenssokkel med kælder, tre etager og en kvistetage. Indgangsdøren fra gaden er i 1898 flyttet til hovedfacaden mod kirkegården og eleverne fik en indgang fra den nordlige gårdfacade. I stueetagen var der kontor og en inspektorbolig. Også 1. sal blev brugt til lærerbolig med et enkelt klasseværelse som undtagelse. På kvisten var der et lille køkken, hvor eleverne kunne købe mælk og brød. Da der i Danmark blev indført gymnastikundervisning til piger, stod skolen uden gymnastikrum og først efter 1899 kunne man låne drengenes på realskolen. Skolen startede med 5 klasser, fik snart 6 og havde i 1876 9 klasser, hvoraf de to var realklasser. I det år havde man 320 piger, hvorefter antallet faldt stille og roligt for at stige igen fra 1905. Den berømteste af skolens elever blev Marie Triepcke (f. 1867), datter af væveridirektør August Max Triepcke fra Frederiksberg. Hun blev uddannet som maler og i 1889 gift med P.S. Krøyer. Inspektoren var traditionelt kirkens kateket, d.v.s. andenpræsten, mens lederen i en menneskealder var den højt respekterede frøken Antonsen. I frikvartererne skulle pigerne gå op og ned på kirkepladsen. Kun i sidste frikvarter og under opsyn af inspektoren måtte de lege. Fagene fik efterhånden en vægtforskydning fra håndgerning og religion til mere tidssvarende fag. Kemi- og fysiklokaler fandtes dog kun i realskolens bygning. Skolen havde jævnligt finansielle problemer, så snart elevtallet faldt. I bygningen fandtes også skolernes børnehave. I 1934, da der kun var lidt over 100 piger tilbage, besluttede man at sammenlægge den med realskolen. Bygningen blev siden brugt til de sammenlagte skolers yngste klasser. Den blev solgt til Københavns Kommune og fik i 1940 dispensation til fortsat at fungere som skolebygning, men den skulle senest i 1949 rives ned. Sidst i 1945 beslaglagde tyskerne bygningen til indkvartering af flygtninge. I foråret 1946 genoptoges undervisningen i den nu kommunale bygning, men flygtningebørnene havde ikke lov til at gå her.

Københavns Kommune stillede i 1950 huset og et stykke af kirkegårdspladsen til rådighed for Vor Frue Kirke, der jo allerede efter reformationen havde denne ejendom. Den oprettede her sin egen børnehave og sit eget fritidshjem. En repræsentant for menigheden sidder i institutionens bestyrelse. Da Sankt Petri Kirke og Gravkapellerne sidst i 1990erne blev gennemgribende restaureret, foreslog kirkens arkitekt professor Munch Hansen, at den tidligere pigeskole nu skulle rives ned for at reetablere den oprindelige kirkegårdsplads, således at der blev mere friareal omkring kirken. Nabobygningen med Københavns Huslejenævn var fredet, men pigeskolen var kondemneret. Kommunen og brugerne gik imod arkitektens plan og børnehaven med sin store legeplads, der skærer sig dybt ind i det offentlige anlæg, fik lov til at leve videre.

I dag har børnehaven og fritidshjemmet plads til 82 tre- til tiårige, 22 går i børnehaven, 60 går i fritidshjemmet. Ni pædagoger og to medhjælpere passer på dem. De fleste forældre bor ikke langt fra Sankt Peders Stræde, derudover sender forældre tilknyttet Sankt Petri, der ikke længere har en børnehave, og forældre for elever på Zahles Skole deres yngste hertil.

(2004)