Sankt Peders Stræde 45

Sankt Peders Stræde 45

Forhuset har seks fag, kælder og tre etager. Facaden er kvadrepudset og malet matgul, i stue og kælder blank mosgrøn. En port ligger i det østlige yderfag og har et portkammer i buen. Den oprindelige dør er blevet erstattet af en gitterport. Over porten står en inskription: Krohn Aktieselskab Bogtrykkeri. Huset har en profileret hovedgesims og i mansardtaget findes seks kvistvinduer. I kælderen ligger en butik. Til gården hører en bagbygning på tre etager. Forhuset blev rejst for brændevinsdirektør og bogholder L. Berthelsen i 1798 med oprindelig kun to etager. Den 3. etage og mansarden stammer fra 1932. I 1851 blev facaden pudset med cement.

Jorden i denne del af kvarteret var i middelalderen kommunalt ejet. Jens Mikkelsen fra Gammel Torv havde i 1496 lejet den del, som bestod af de senere gadenumre 45 til 55. Senere blev denne del af jorden lagt sammen med den dybe grund bag Studiestræde 34. Omkring 1580 blev hele grunden udstykket. De to matrikler 150 og 151, nuværende nr. 124, blev mellem 1548 og 1552 omtalt som fru Karine Luchusens have. I 1645 og endnu i 1653 var ejeren Knud Lindegaard, i 1664 og endnu i 1678 vognmand Lauritz Sørensen og fru Dorothe. Hun delte grunden i to dele. I 1678 gav hun pant i den første. Da var hun blevet enke og hun giftede sig derefter igen med vognmand Peder Pedersen. Han solgte straks huset videre til vognmand Niels Fix. I 1708 overgik huset til vognmand Christian Pedersen, men kom i 1718 på auktion og blev købt op af kommerceråd Morten Munck. Dennes dødsbo var ejer i brandåret 1728 med vognmand Christopher Jørgensen som lejer af femfagshuset. Bindingsværksbygningen med hestestalden brændte helt ned. Det lå på en 6,9 m bred og 26 m dyb grund. Den anden ejendom købtes i 1678 af vognmand Sørensen, efterfulgt af murersvend Søren Lauritzen, hvis enke giftede sig med tømrer Mogens Pedersen. Så skiftede ejendommen hurtigt ejer: i 1695, 1708, 1723 og 1726. I brandåret 1728 tilhørte den vestlige grund enken efter Hans Christensen Bødker. Femfagshuset overlevede branden men var beskadiget. Grunden målte 6,9 m i bredden og 12,5 m i dybden. På Geddes kort fra 1756 ser man, at den østlige grund er bebygget med et rektangulært hus med sidelænge og bagbygning og baggården mod øst. Mellem forhus og sidelængen fremtræder en hjørneudbygning takket være pladshensyn til den adskilte naboejendom mod vest. Ejeren hed Wulf Andersen. Den mindre ejendoms ejer var Søren Christensen og han havde kun et lille forhus med en lille gård bagved. På et kort fra 1808 ser man at ejendommene er blevet lagt sammen til en og denne mangler både sidebygning og bagbygning. Genboen i Studiestræde 36 havde heller ikke bygget op til matrikelskellet dengang.

Både nr. 41 og nr. 43 indeholdt brændevinsdestilleringsanlæg, mens nr. 45 tilhørte en brændevinsbrænder til at begynde med men blev så erhvervet af en mekaniker, som var indvandret fra England eller Skotland, hr. A. Young. I hans hus lå fra 1810 J. W. & T. C. Naylors File- og Staalfabrik med en hestegang i gården. En sidebygning indeholdt en smedie, et kulrum og en vognremise. Allerede før Young sad der i 1813 en mekaniker i huset. En rebslagermester og en smed i årene 1812-1820 og en klejnsmed og en snedkermester er alle vidnesbyrd på den tekniske fabrikation i ejendommen. I 1834 havde filehuggermester Naylor købt nr. 45, hvor både fabrik og administration var placeret. Kælderen var inddraget i virksomheden. Bogholder Hjorth havde en bolig i stueetagen og ud mod gaden var butik og lager. Fabrikanten Th. Naylor selv boede med sin familie fra o. 1860 i Nørre Voldgade 8 på 4. sal. Han havde i 1855 18 ansatte i Sankt Peders Stræde. Forhuset bestod dengang af to etager med kælder i seks fag. Porten fyldte et fag og på taget sad fire kviste. Hestemøllen erstattedes i 1865 af en bagbygning på en etage indeholdende en retirade, en hestestald og vognremisen, der tidligere lå i sidebygningen. I 1869 blev der indrettet et tørrerum i sidebygningens kælder, hvor tobaksblade blev hængt op. Tyve år senere var filefabrikken lukket, men to medlemmer af familien, John Naylor og frøken Wilhelmine Naylor havde deres bolig på 1. sal i forhuset. I et par år var en af deres lejere Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, men de to parter kom ikke godt ud af det med hinanden og smedene købte en ejendom længere hende i gaden for at være herre i eget hus. Naylor”s Eftf. flyttede også, men kun til nr. 41. I 1889 førte man en trappe fra stuen op til portkammeret. I 1883 brugtes sidebygningen til pakkerum, vognremise, snedkerværksted og fortøjning af ejendommens heste. Bagbygningen blev i 1889 brugt til lagerbygning for ejeren grosserer Carl Hilker. Kælder og stue var ostelager, 1. sal og tagetage værksteder. På 1. sal stod en gasmotor med to hestekræfter. Hilkers lokaler i bagbygningen kunne mellem 1889 og 1895 anvendes af det ambitiøse trykkeri P. Petersen Bog- og Kunsttrykkeri, der i 1878 var stiftet af den purunge Egmont Petersen i hans mors køkken i Korsgade. Naylors Filefabrik var allerede firmaets tredje domicil og her i Sankt Peders Stræde blev Danmarks første billede i fire-farve-tryk fremstillet. Her fik Egmont Petersen K.T.A.S. som storkunde og her blev han gift med Anna Abel. Men forholdene i den lave bygning viste sig at være for snævre og han flyttede videre til Frederiksborggade 1 på Kultorvet.

Den lave bygning nr. 45 var egentlig en ren erhvervsbygning. Før århundredeskiftet boede i kælderen stadig en filehugger, men efter Naylor var ejeren nu fødevaregrosserer Carl Hilker med sit firma i stueetagen. I stuen holdt også en tapethandler til og på 1. sal lå et litografisk værksted, som hed Carl Otto”s Eftf.  Filehuggeren i kælderen blev afløst af en vinhandel i 1899 og siden af A/S Kakkelovnskompagniet. Ved siden af det litografiske værksted havde bogtrykker Anton Furet lokaler. Direktør Carl Hilker boede på Amalievej. I bagbygningen havde bogtrykker Sigfred Svendsen og en snedker overtaget Egmont Petersens lokaler. Mens der et halvt århundrede før kun fandtes fire bogtrykkere i kvarteret, steg antallet nu årti for årti. I samme bagbygning lå omkring 1910 også en af de nye lyskopieringsanstalter, Atelier Tutein, oprindelsen til det senere kendte firma Tutein & Koch. I 1921 blev den gamle retiradebygning i gården erstattet af et vandskyllende toilet, som måtte deles med brugerne af nabohuset nr. 43.

Før 1930 fik denne ejendom fælles ejer med nr. 43: fru Meta Jacobsen efterfulgt af direktør Jørgen Gleerup i Havnegade 53. I 1932 blev huset forhøjet med en etage og et mansardtag. En forbindelsesbro på 2. sal blev anlagt mellem forhuset og bagbygningen på vestsiden. Baghusets fire etager fik samtidig wc og centralvarme. Gården fik i 1937 et åbent cykelskur, overdækket i 1952. I kælderen lå der indtil midten af 1930erne Christian Olsens porcelæns- og køkkenudstyrshandel. Derefter fandtes her Centralværkstederne for Bygningshåndværk A/S. I stueetagen afløstes grossererforretningen Jensen & Heide af grosserer Th. Grøndahl og en sagfører. Lige før krigen lå her M. Martin-Jensen & Søn A/S, der var identisk med Generalagentur Dansk Grundejer Abonnement A/S på Frederiksberg, ejendommens ejer. På 1. sal fandtes lige efter 1930 stadig Carl Otto”s Eftf. I bagbygningen var der udover Henrik Bæhrs Kakkelovnskompagni stadig to bogtrykkerier: Furø & Haagensen og Anton Nielsen, dog forsvandt begge før 1938 og et nyt trykkeri, Frederiksen & Hagemann, overtog Anton Nielsens lokaler og sandsynlig også maskiner i bagbygningen, mens Furø & Haagensens lokaler på 1. sal overtoges af blikkenslagerfirmaet Graucob & Co. fra Kompagnistræde 8.

Krohn”s Bogtrykkeri, grundlagt 1898 af S. L. Hoffmann og efter 1906 ledet af frøken Lange, blev opkøbt af Harald Jensens Bogtrykkeri i 1915 men ført videre under det gamle navn. Efter 1924 var Thorvald Jensen ejer af de to trykkerier. Lokalerne i Knippelsbrogade blev ødelagt af engelske granater under et bombardement af B&W i vinter 1943 og man fandt straks egnede trykkerilokaler her i ejendommene 43 og 45. Thorvald Jensen var sammen med Anton Bjerregård ejere af Krohn”s Bogtrykkeri og efter den sidstes død i 1947 var Thorvald Jensen eneejer. Han erhvervede både 45 og 43 lige efter flytningen. Fra marts 1943 kom er en lang række bygningsændringer, som skulle gøre ejendommen klar til et moderne trykkeri. Kældertrappen fra gaden fjernedes, facaden blev malet lysegul med mørkegrønne vinduesrammer og lyskasserne blev tilmuret. Mansardtaget på baghuset blev ombygget til en fuld tagetage og en udvendig vareelevator blev etableret. De stærke stålskodder foran kældervinduerne stammer også fra besættelsestiden, da den tyskvenlige trykker Jensen ville være sikker på ikke at blive angrebet af modstandsfolk. Cykelskuret blev overdækket og en bro blev bygget ovenpå. Gårdretiraden blev moderniseret. Trykkeriet Frederiksen & Hagemann på baghusets 2. sal blev sagt op men kunne ikke finde nye lokaler og måtte udskyde fraflytningen. Til de to trykkerier hørte allerede under krigen firmaet Tika Dansk Regnskabssystem. Bogbinderiet Haugaard Jacobsen indlogerede sig, sikkert for at betjene trykkerierne. Ekspeditionen for Socialt Tidsskrift lå efter 1950 her i ejendommen. Da Krohn og Jensen var i fuld drift var rumfordelingen følgende:
I forhusets kælder befandt sig spiselokalet og tilflugtsrum i tilfælde af bombealarm foran og bade- og omklædningsrum bagved. I baghusets kælder fandtes pumperum, kedelrum, brændselsrum, papirlager og andet lager samt elevator og spil. I forhusets stueetage befandt sig til højre for porten trappen, ekspedition, bogholderi, to kontorer og et møderum. I baghusets stueetage var der toilet og vask samt hurtigpresser. På forhusets 1. sal lå en indskudt etage med arkiv, toilet, garderobe inklusive trappen og i den egentlige etage endnu et toilet og håndsætteriet med ni skriftskabe, en satsreol og håndpressen. På baghusets 1. sal befandt sig ved siden af trappen et toilet, et kontor og seks hurtigpresser, der vejede mellem 1100 og 5900 kg. På forhusets 2. sal lå ved siden af trappen og toilettet maskinsætteriet med fire tunge maskiner og håndsætteriet med satsreoler og skriftskabe samt håndpressen. På baghusets 2. sal var der et toilet og en garderobe og tre hurtigpresser à 4700, 5700 og 6500 kg. På forhusets 3. sal var der igen et toilet ved siden af trappen, et bogbinderi med papsaks, to skæremaskiner, en presse, tre hæftemaskiner, en stansemaskine, en falsemaskine og en perforeringsmaskine. Bagbygningens 3. sal blev ikke benyttet.

Disse forhold ændredes minimalt i trykkeriets tid. Kælderen fik efter krigen centralvarme og en smelteovn. På 2. sal fik sætteriet i 1952 endnu en elektrisk smelteovn til typestøbning. De moderne reproteknikker havde ikke holdt deres indtog endnu.

I 1975 arvede Karen Rigmor Jensen trykkeriet med de to ejendomme nr. 43 og nr. 45 uden at det ændrede bygningernes funktion. Portnerboligen og Socialt Tidsskrifts ekspedition blev liggende her. I 1989 solgtes trykkerierne fra og overgik til Poul Ludvigsen. Han var i 1995 nødt til at flytte, da huslejen i de nedslidte og fugtskadede lokaler steg med næsten 60 procent til 418 000 kroner årligt. Et hundrede års bogtrykkerhistorie fik sin endelige afslutning. I 1996 åbnede for en kort tid Whispering Colours i kælderen, en butik med japanske lamper. Næste lejer i kælderen var Henrik fra Ottos frisørsalon i nr. 20, der åbnede i 1998 sin egen salon i kælderen, efter at han var raget uenig med sin tidligere udlejer. Henrik og Tommys nye sted henvendte sig specielt til folk, der ikke var bange for klippeeksperimenter, og fik navnet X-Salonen. Også kønsbehåringen kunne de dristige kunder få klippet og stylet her. Men initiativtageren Henrik drog snart videre til det mere eksperimenterende Berlin. Så stod kælderen tom i en årrække indtil den fra 30. juni 2012 blev forvandlet til natbaren med det fantasifulde navn Copenhagen Sankt P. Det er nok første gang i ejendommens historie, at der kommer et kælderværtshus. Det skyldes ikkert sKøbenhavns Kommunes nye alkoholiseringspolitik i Indre By.

Fra 1996 har ejendommen været ejet af KBT Invest A/S. Det gælder også for nabohuset nr. 43. Bag selskabet står ejerfamilien Lambaa. Charlotte Lambaa administrerer Butik 43.
(2012)