Sankt Peders Stræde 5

Sankt Peders Stræde 5

Forhuset er bygget sammen med Studiegården ved siden af og bagved. Det har kælder og fire etager i tre fag. På taget sidder en gavlkvist. Under de småsprossede vinduer findes smalle kobberovertrukne sålbænke i lighed med nabohusets. Facaden er pudset lysegråt. Den buede hoveddør over et fag sidder i den vestlige side. Bygningen ser ud til at være restaureret i forbindelse med nybygningen af Studiegården i 1915. Inden dette tidspunkt havde den kælder og kun to etager over fire fag med en to fags midterkvist med to vinduer og en indrammet trekantafslutning. Kælderdøren var buehvælvet og det tre butiksvinduer i stueetagen var blevet gjort større end de oprindelige fra byggeåret. De tre granittrappetrin på fortovet op til hoveddøren var indrammet af lave massive sidemure. Omkring 1900, inden huset faldt til fordel for den nye Studiegård, var stue- og kælder pudset og malet mørkt og over butikken stod med hvide bogstaver Cigarforretningen “Petri”. Det ombyggede hus stammer fra kgl. bygningsinspektør Martin Borchs hånd i forbindelse med Studiegårdens byggeri i 1915-16. Den grønmalede rosetsmykkede indgangsdør fra 1800-tallet er bevaret, dog ikke særlig velholdt, mens vinduerne har fået historiserende små sprosser i forbindelse med byggeriet af Studiegården i 1915.

  Grunden tæt op ad Nørregade tilhørte i middelalderen Københavns kommune og blev først i 1548 solgt til en privatmand. Det var en skotte med navn Thomas Kraall og hans solgte sin ejendom før 1563 videre til anden side. I 1637 blev den skødet til Hans Sørensen, som stadig var ejer i 1645. I 1653 var det pedel og klokker ved Vor Frue Steffen Rasmussen. Hans enke Gertrud gav pant i huset i 1676 og hun ejede sin afdøde mands ejendom stadig i 1679. Før 1685 var den i besiddelse af snedker Christen Simonsen. I 1684 solgte han den til konsumptionsskriver[1] og siden destillerer Mikkel Sørensen. Hans enke var i 1728 ejer, da huset nedbrændte under byens store brand. Her stod en fire fags bindingsværksejendom, med tolv fag ud mod gården på en 5,6 m bred og 20,60 m dyb grund. Brændevinsbrænderiet stod ikke til at redde som alle de andre huse langs Nørregade. I det nye hus finder vi i 1756 kontrollør Jacobsen. Da var det uden bagbygning. I 1770erne boede her fru Beckmann, enke efter en kaptajn, der sejlede i Kinafarten. Efter den næste brand i 1795 blev den genopbygget i grundmur og på et kort fra 1807 kan man se det nye hus med en smal sidebygning og uden bagbygning. Den genrejste ejendom var i 1800-tallets første to årtier ejet af frøken Elise Jacobsen, der lejede ud til bl.a. embedsmænd i toldvæsenet og en professorenke. Hendes kælder var altid bolig og værksted for en skomager, en af de utrolig mange af slagsen i gaden og i hele kvarteret. Den efterfølgende ejer var fuldmægtig i Generaltoldkammeret S. J. Eigaard, igen efterfulgt af en frøken, J. J. Jensen, som boede i stueetage i flere årtier. Kælderen blev ved med at være bolig og værksted for en skomager Petersen i en menneskealder. Efter århundredeskiftet var skomageren der endnu. Han havde utallige kolleger og mange med samme efternavn i byen; også i Sankt Peders Stræde var en hel række skomagere og skoflikkere, om end ikke altid i kældrene. Også i nabohuset nr. 7 fandtes en skomagerbutik i kælderen. At udøve skomagerhåndværket var ikke nemt dengang. I Københavns kommune skulle der i 1864 hele 745 skomagere tjene til dagen og vejen. Alene indenfor voldene var der i 1882 337 skomagere. I 1850 fandtes der 20 skomagere i Sankt Peders Stræde. Ejeren, der fulgte efter frøken Jensen o. 1878, var guldsmed A. R. Andersen med bolig på 1. sal. I hans tid åbnede modehandler fru Nielsen en butik i stueetagen. Andersens enke oplevede ikke mere at huset blev købt op af Kommunitetet for at indgå i den nye Studiegård, der blev bygget i 1915. Hendes dødsbo afviklede i 1914 ejerskabet. Cigarhandleren fru Neumann i stueetagens butik skulle finde sig en anden af slagsen. Efter en større ombygning blev der genetableret to tjenestelejligheder i huset, den ene til universitetsbetjent Vilhelm Bech, den anden til varmemester Wilhelm Hesselvig. Bech blev her til o. 1950, Hesselvig ti år mere. Under krigen flyttede institutter for historie og samfundsøkonomi ind i de øvrige lejligheder. I 1960erne blev det Teologisk Laboratorium, som fik lokalerne og med en tjenestebolig til en universitetsbetjent. I 1970erne kom Søren Kierkegaard Biblioteket til, også tilknyttet Det teologiske Fakultet. Fra senest 1984 var Psykologisk Laboratorium anbragt i huset med bevaring af en funktionærbolig til omkring 1990. Denne bolig på 3. sal blev nedlagt og overladt til studenterorganisationer, der anvendte dem den som kontorer. Men i 2001 blev den genetableret som en af to gæsteboliger. Der var oprindelig en treværelseslejlighed på hver etage med tilhørende køkken i den med forhuset forbundne korte sidebygning med egen trappe. Kælderen var en vaskekælder, på loftet var der fire pulterrum og et loftsværelse, der hørte til stueetagen. Den kan tænkes, at der af historiske årsager var lagerrum for den oprindelige butik. Sidebygningen har en femkantet udformning og står også i forbindelse med Studiegårdens østside. Ombygninger blev for fyrre år siden ledet af kgl. bygningsinspektør Niels Koppel og siden af hans efterfølger kgl. bygningsinspektør Bretton Meyer.

  I dag har huset tre forskerkontorer og to gæsteboliger. En af forskerne er juraprofessor Eva Smidt. Sankt Peders Stræde mistede mange boliger gennem årene. Ifølge folketællingen fra 1850 boede der 2023 personer i gaden, knapt en fjerdedel af kvarterets befolkning dengang. Nu bor der i Nørre Kvarter knap 1000 personer.

(2007)


[1] Sekretær ved forbrugsskattevæsenet