Sankt Peders Stræde 51

Sankt Peders Stræde 51

Det næstsidste hus på Sankt Peders Strædes ulige side er en bygning fra 1797-98. Det har seks fag, kælder og fire etager. Facaden er pudset og malet grøn, oprindelig lysegrå, og i stuen lysturkis. Der er butikker i kælderen og i den høje stue. Mellem stueetagen og 1. sal løber den obligatoriske kordongesims. Mellem 1. og 2. sal sidder en fordybning i de fire midterfag og i yderfagene sidder der brede bånd. I fordybningen er påmalet årstallet 1786. Mellem 2. og 3. sal sidder et bredt bånd i midterfagene. Hovedgesimsen er profileret. Bygherren var barber og kirurg Nicolai Mohr. Bortset fra en lukket kældernedgang til højre for indgangen er der ikke sket væsentlige forandringer i husets ydre. Facademalingen omtales første gang i 1851. Huset har ingen sidebygning og har mistet en oprindelig bagbygning. Den deler gård med nr. 49. 

  I det 13. og 14. århundrede var den del af byen ganske vist lagt ind bag en jordvold, men ubeboet og endnu uden juridisk fastlagt ejer. Kommunen må i det 15. århundrede have været den primære grundejer. I 1496 havde Jens Mikkelsen, boende på Gammel Torv, lejet en større grund mellem Byens Planker og Sankt Pers Stræde. Matrikelnummer 145(1689), som nu er nr. 51 (ny matr.nr. 127) bestod af tre grunde, da den var udlejet i 1496. Den ene lejer hed Jens Brun og han købte grunden i 1529. Den anden var Poul Tetzebøll og den tredje Per Jepsen. Hans parcel blev i 1529 købet af Rasmus Kedelsmed. Der lå i 1625, da den blev solgt af Kronen, seks boder på de tre grunde. Køberen var bartskjær[1] Blasius Möller. De gik i 1653 i arv til sønnen Christian Møller og blev lagt sammen med de til de nuværende gadenumre 45 og 47 hørende grunde. I 1661 havde ejeren Søren Pedersen således seks boder og en have. Han solgte sin ejendom i 1663 til urtegårdsmanden Rasmus Klincher og hans kone Else. Hun udstykkede ejendommen i 1686 og solgte de seks boder til forhenværende glarmester Giert Jansen. Han og senere enken Kirsten Olufsdatter Klincher separerede matrikelnummer 145”s jord i fem dele og solgte dem i 1702 hver for sig. De fem købere var tømrer Mads Sørensen, hestgarder Ditlev Zich, hestgarder Hans Jensen Lund, vognmandskarl Cort Rasmussen og hans kone, og hestgarder Nicolaj Wilde.   

  I brandåret 1728 blev denne del af Sankt Peders Stræde forskånet for den store brand og de daværende ejere af de fem huse på matriklen, afdanket garder Kjeld Poulsen, garderenke Else Wilde, vagtmester ved hestgarden Johan Leonhart Meiting, garder Jelle Larsen og Jens Jensen skulle give husly til bl.a. brandskaderamte husvilde. Alt i alt boede der 43 personer i husene efter branden, iblandt dem 14 soldater med deres pårørende. Der fandtes ingen kaserner i København og alle borgerne havde indkvarteringspligt. På Geddes kort fra 1756 kan man se, at de gamle bygninger er blevet erstattet med to små nye på hver sin matrikel, den østlige med sammenhængende side- og bagbygning, den vestlige med et lille baghus. I det vestlige hus boede o. 1780 snedkerfrimester Johan Henrik Hildebrandt.

  På et kort fra 1808 ses de at være slået sammen til et forhus og en fritstående mindre bagbygning afslutter den ny matrikel med Mohrs eksisterende forhus. Huset havde tidligere, da der ikke fandtes husnumre, navnet “Den røde Kande”. Lejerne i husets første tredive år var en blanding af håndværkere som skomagere og malere og dertil underordnede ansatte ved rets- og toldvæsenet og et par håndværkerenker. I kælderen lå det obligate værtshus som i så mange af gadens kældre. Beliggenheden tæt op ad Vestervold var ikke bydelens mest attraktive boligadresse. Ejendommen blev o. 1860 købt af de kapitalstærke malermestre L. og S. Holmer fra gadens modsatte side. De ejede nr. 34-36 og købte også nr. 47. Dette hus udmærkede sig årene mellem 1865 og 1875 ved at flertallet af lejerne var enkefruer. I 1869 og 1875 boede der således fem enker i forhuset. De mange enlige ældre damer satte i disse år mere og mere præg på bydelen med sine billige boliger, mangel på alderdomshjem og tidlig død hos københavnske mænd. I næsten hvert eneste hus i Nørre Kvarter boede der en kvinde alene i en bolig, som tit supplerede sin rente med at udleje et værelse til en studerende, der gik på Polyteknisk Læreanstalt eller Universitetet. Efter at de to malermestre ikke længere levede, overtog tredje generation af familien Holmer ejendommen, en læge Axel Holmer og hans to søstre. Kælderen var i alle årene beboet af en skomager, i stuen boede en enke, siden en brændehandler og en typograf, på 1. sal boede en enke og en urmager, siden en guldsmed, på 2. sal en vinkyper, siden en enke med sin søn, der var løjtnant og i bagbygningen arbejdede og boede skomagermester Melchior. Beboerne måtte dele to latriner i gården, som var blevet bygget i 1860. Først i 1932 fik alle fire etager wc og man kunne nøjes med et enkelt moderne wc i gården. Der var i alt seks lejligheder i huset, to på 1., 2. og 3. sal. De bestod af to værelser med køkken. 

  Efter 1893 var frøken G. L. Holmer ene om være ejendommens ejer. Hun døde først efter 1930 og et familiemedlem, Otto Holmer, overtog sammen med to andre personer ejerskabet. Frøken Holmer lejede kælderen ud til en vognmand og en tøffelmager. I stuen boede varierende erhvervsdrivende, på 1. sal en guldsmed med sin familie og en sikkert dårligt aflønnet dameskrædderinde, på 2. sal en malermester og en enke, der holdt vaskeri, på 3. sal en politibetjent og en litograf. Der var kommet flere og flere guldsmede i kvarteret og det at have et vaskeri i en etagelejlighed var først nu blevet gjort muligt, da Københavns vandforsyning havde ført rindende vand ind i alle byens ejendomme. Frøken Holmer beholdt denne ejendom også efter at hun i 1906 fik solgt ejendommen nr. 34 til nedrivning. I kælderen var der efter 1900 en marskandiser og siden en ølhandler. I stuen fandtes en buntmagerforretning, på 1. sal stadig guldsmeden, på 2. sal en malermester og på 3. sal en stentrykker eller litograf, som de også kaldte sig. I 1915 lå vulkaniseringsanstalten Veni i ejendommen. Den fremstillede cykelslanger til cykelværkstedet her, som blev drevet af cykelsmed Rosendahl-Jacobsen. Han blev sidst i 1930erne afløst af en kollega, der hed Kjeld Korshammer. En urmager, en læge, en fotohandler og på 3. sal sygeplejerske Elna Hansen var blandt Holmers lejere i de to årtier. Efter frøken Holmers død blev ejendommen overtaget af tre ejere i fællesskab, en af dem den omtalte Otto Holmer.          

   I 1940 hører vi sidste gang om ejeren Otto Holmer. Herefter slutter familiens over hundrede års historie i Sankt Peders Stræde. De to øvrige medejere Tage Feddersen og Clara Gauguin solgte ti år senere deres ejendom til Christian Troelstrup, den  kendte herrebeklædningsforretning med hjørneejendommen nr. 53. Cykelbørsen nævnes sidste gang i 1957. Ellers fortsatte boligudlejningen og ejeren inddrog ikke lokaler i sin konfektionshandel. I 1959 blev baghuset med tre etager og gård-wc”et nedrevet. Til gengæld byggedes i 1965 en enetages lagerbygning i gården. I samme år blev to lejligheder lavet om til erhverv. I nr. 47 kunne Troelstrup finde to erstatningsboliger. Sygeplejerske Chr. Dencker Carlsen boede i en lang årrække til 1980 på 2. sal og den senere så populære journalist og forfatter Poul Hammerich havde i 1952 en bolig på samme etage. I 1968 blev de to lejligheder på 2. sal lagt sammen til en og i 1987 skete det samme med de to på 3. sal samtidig med at lokaler på 4. sal også blev inddraget i den nye større bolig. I 1986 blev en nedlagt lejlighed på 1. sal genetableret. I 2001 fik bygningen fjernvarme.  

  I 1982 frasolgte Troelstrup sine ejendomme 47 og 51 og de blev som boligudlejningsejendomme købt af Henrik Folmer Jensen, ejer af beklædningsfirmaet Jens Sørensen. Efter 1987 var noget af bebyggelsen i ejendommen kondemneret, fordi det ikke længere opfyldte krav til en tidssvarende bolig. Frisørsalonen Støvlen åbnede i 1984 i stuen til højre og havde sit eget solcenter, der i 1993 blev omdannet til en klinik for zoneterapi og kropsmassage af ejeren Jette Räffle. Frisørsalonen lukkede i 2007. I 2004 syede Ruth og Rasmus Bergstrøm festtøj i butikken til venstre. Nu ligger i den nedlagte Støvle i højre side en forretning, der hedder Ny Design og i skrædderbutikken ligger Ezomzo Massage. Den røde støvle hænger stadig som forretningsskilt ude på facaden. De nuværende ejere af huset hedder Birgitte og Niels Grubbe.

(2207)


[1] Kirurg og barber