Sankt Peders Stræde 12

Sankt Peders Stræde 12

Budolfi Klosterbygning er en bred tre etages bygning med rød blankstensfacade og lyse sandstensdekorationer, genopbygget i 1798-99 for klostrets kurator og siden bygget kraftig om, således at fem oprindelige kviste over tredje etage er forsvundet og der er nu et mansardtag. De trukne indfatninger er først kommet til i 1877. I fordybningen over de fem midterfag er der en forgyldt inskription. Huset er ikke fredet.

Grunden er en tredjedel af en større privat byggegrund, der før 1445 blev delt og denne del blev lagt ind under Sct. Jacobi alter ved Vor Frues kapitel, der efter reformationen tilfaldt universitetet som bolig til universitetsfogeden. Da bindingsværkshuset brændte i 1728, tilhørte det stadig universitetet og indeholdt to boliger, hvoraf den ene beboedes af en maler. Så blev den købt af stiftelsen efter afdøde teolog Morten Budolph, som ledte efter en passende grund til et lille damekonvent. Der var i 1700-tallet en pæn stor have bag huset og i modsætning til de fleste andre ejendomme blev den aldrig formindsket med et side- og/eller baghus, da det ikke var en erhvervsejendom. Dog frasolgte man i 1643 et stykke af husets have. På en sandstenstavle opsat i muren mod gården kan man læse en inskription med følgende tekst:

Stiftet ifölge Student

Morten Nielsen Budolphs

Under 16 Marts 1725 konfirm: Testamante.

Grundlagt i Pustervig – brændt 1728.

Opfört her 1743, brændt 1795, opbÿg: 1798.

Kongelig Fundats 2 Novbr: 1836.

Ombÿgget og udvidet 1877.

 

Budolfi Kloster var et sted, hvor ældre kvinder “af god familie”, der var uden forsørger, kunne tilbringe deres alderdom efter at have afleveret et passende indskud. I de 10 boliger boede de så, og de der fik en treværelseslejlighed, havde også egen tjenestepige boende. Konventualinderne, som de kaldtes, levede af lidt undervisning, spinding og syning. Efter gældsproblemer og et frygteligt rod i regnskaber og mangel af samme greb staten ind og fratog stiftelsen kontrol med huset i 1834. I 1898 boede der 14 enker og ugifte damer, i 1910 12 og i 1936 kun 6. Portneren havde sin egen bolig i huset.

Den 21. januar 1937 flyttede Det kjøbenhavnske Asylselskab sit børneasyl fra Larslejsstræde 11 til den nuværende adresse og åbnede samtidig et fritidshjem her. Asylet til minde om kong Frederik VI havde ligget i næsten hundrede år i nabostrædet. Her kunne datidens fattiges børn lære at synge sange fra Ingemanns “Morgensange for Børn”, mens de blev lusekæmmet af asylpersonalet i denne allerældste form for en børnehave, som kronprinsesse Caroline Amalie brændte så meget for. Asylideen kom oprindelig fra det industrielle England (Budolph – Botulf er for resten et engelsk helgennavn), hvor begge arbejderforældre var tit ude at arbejde i op til fjorten timer og ikke kunne føre opsyn med deres afkom. For tres år siden var der plads til 110 børn i børnehaven og 50 i fritidshjemmet. Og en lang venteliste! Det var dengang en lokal børnehave for kvarterets børn. De fik gratis mælk til den medbragte madpakke og en gratis varm frokost. Der var morgensang, ture, leg (dog ikke meget legetøj) og middagssøvn. I 1944 offentliggjorde Billed Bladet en fotoreportage om asylet. Fra juli 1984 har asylet været en integreret institution. Den er nu normeret til 60 børn, heraf 20 børn fra 7-14 år. En mindetavle inde i gården fortæller om Budolfi Klosters historie.

(2005)

Læs mere: Det kjøbenhavnske Asylselskab. 1835-1985. Kbh. 1985