Sankt Peders Stræde 18 / Teglgårdstræde 1

 

Sankt Peders Stræde 18 – Teglgårdstræde 1

 

Før branden i 1728 lå Teglgårdstrædes indgang på det sted, hvor nu Fantaskejendommen ligger, oprindelig på tre matrikelnumre, dengang med to bindingsværkshuse på hjørnet, ejet af henholdsvis en vognmand og en øltapper. Da Teglgårdstræde efter branden blev flyttet til sin nuværende position blev der to matrikelnumre igen og to huse, nu bygget i stadsarkitekt Kriegers ildebrandsmaner. Husene var beregnet til at være bolig og arbejdsplads for håndværkere, f.eks. en skrædder og en urtekræmmer, en klejnsmed men også en billetkontrollør ved det kgl. Teater. Disse huse brændte så 46 år senere under den anden store brand. Og så kommer der en eddikebrygger og urtekræmmer ved navn Anton August Herrested og fik finansieret og bygget et tvillingehus på det nuværende sted. Det bliver færdigt i 1797 med syv fag til Sankt Peders Stræde og fire til Teglgårdstræde. Huset står altså på det gamle skrå Teglgårdstræde og dets nordlige sider på opfyldte teglgrave. Det giver sætninger mellem 1/2 til 3/4 mm per år. Det lyder ikke af meget, men man fik i forrige århundrede lov til at være fri for fjernvarme, da anlægsarbejdet måske ville have medført flere revner og sætninger.

 

Herrested fik sig en udlejningsejendom i fire etager, grundmuret og pudset, med sorte glaserede tagsten med ni kviste i form af runde og halvrunde vinduer, med kordongesims og sålbænk og to skorstene og mod Teglgårdstræde et tagvindue af sten og et dækket med blik I den trange gård var der det traditionelle hønsehus ovenpå det eneste lokum og endvidere en vandpumpe. Rummene var adskilt med bindingsværksskillevægge. De havde gipslofter og hvidt malede vægge og bjælker. Tredje sal (2.30 m) og fjerde sal (2,24 m) var lidt lavere end første og anden (2,75 m) og selve huset er med 10 m lidt højere end dengang tilladt, men pyt, det gik igennem hos kommunen. I stuen boede ejeren med kone nr. to, Sofie, tre døtre og tjenestepige. Den senere enke Sofie Herrested blev boende her indtil 1857, hvorefter hendes datter Petrine overtog ejendommen men flytter selv efter nogle år til Frederiksberg.

 

I husets 200-årige historie har samfundsudviklingen spejlet sig i dets biografi. Lejerne og ejerne kom og gik. Først alene håndværkere (brændevinsbrænder, urtekræmmer, mekaniker, linnedvæver, blytækkermand, malermester, hosekræmmer, en kvindelig hattemager, skomager og lysestøber). Så en enkelt politibetjent, en skipper, en kaptajn i Søetaten, en vekselerer, til sidst enkelte jurister. Kælderen var udlejet til bl.a. en hørkræmmer, cykelforretningen Britannia, et mejerudsalg, en grøntforretning, indtil Søren Pedersen og Ralf Bülow den 22. 10. 1971 åbnede butikken Fantask med direktimport af udenlandske tegneserier som en blanding mellem antikvariat og nysalg. Denne butik blev en del af ungdomskulturen, der holdt sit indtog i kvarteret dengang.

 

I 1905 foregik en større ombygning, der resulterede i huset udseende siden. I 1909 holdt ”Hotel Teglgaarden” til i huset. I 1920erne fandtes et wc- og kloakrensningsfirma i ejendommen. I 1928 fik man sine første vandklosetter, bl.a. et i gården, hvorved de tre latriner kunne nedlægges og blive til redskabsskure. Det første badeværelse kom i 1981 på 4. sal. I stuen var der i mange år en kondombutik, Wangøes Gummidepot. Også de prostituerede har sat deres aftryk på huset. Selvfølgelig blev der konstant bygget om og faktisk er der kun én lejlighed tilbage, der har bevaret den oprindelige rumfordeling fra 1797.

 

Ejendommen købtes i 1968 af Mogens Glistrup for 385.000 kroner, som udstykkede den gennem et skuffeselskab bestyret af tre studerende i 1972 i 15 ejerlejligheder à 335.000 kroner, seks af dem købt af Hugo Andersen for tilsammen 900.000. Her installerede han et antal prostituerede. Fem solgte Glistrup til fruer med entydige ærinder. Udstykningen betød at pulterkamrene blev nedlagt..

 

Ejendommen kom i 1984 under saneringsloven med en række krav til istandsættelse og fornyelse. Ejerforeningen foranledigede en gennemgribende renovering af det fredede hus, som varede fra 1991 til 1993, hvor bl.a. gulv-til-loftvinduerne i stueetagen blev skiftet ud til fordel for de oprindelige dannebrogsvinduer. Fornøjelsen kostede efter at tilskuddene var fra trukket fra den nette sum af to mio. kr. Resultat: 10 boliger i en pæn klassicistisk ejendom af den rigtige slags i modsætning til den ødelagte ejendom på det modsatte hjørne af Teglgårdstræde.

 

(2012)