Sankt Peders Stræde 2

Sankt Peders Stræde 2

Sankt Petri Gravkapellerne

Grundridset udgør en stiliseret Sankt Peters nøgle, idet det nye eller lange kapel i øst er forlænget med det gamle eller store kapel i vest med to sidelænger ud mod Telefonhuset i nordvest. Det nye kapel er bygget ovenpå et gammelt lidt længere kapel og stammer fra 1739, mens det gamle er fra 1683 og står på fundamenterne af en tidligere professorgård. Begge huse har underjordiske hvælvinger eller krypter. De to sidelænger omkranser en lille kirkegård, der hedder Krautgarten (urtegård). Branden i 1728, det engelske bombardement i 1807, Telefonhusets pladskrav efter 1910 og to restaureringer i 1886 og 1998-99 har medført, at de historiske bygninger i dag ikke længere fremtræder som dengang de blev rejst og indrettet. Røde og gule hollandske tegl, gullige sandstensdekorationer, pilastre og ovale vinduer giver bygningerne et barokt præg, som ellers er sjældent i København. Ingen arkitekt har efterladt et spor, man kan højst påstå, at murermester Johann Christian Böhm har opført det ny kapel i samme stil som det gamle.

Kapellerne opstod, fordi Skt. Pers kirkegård, byens mindste, ikke kunne opfylde de større og større pladskrav, den voksende lutherske tyske menighed stillede i 1600-tallet. De underjordiske krypter var beregnet til fire lag kister, mens de hvælvede omgange ovenpå oprindelig skulle bruges til andagt og ærbødighedshandlinger overfor de afdøde. Det gik dog anderledes, fordi der skulle alt for mange grave til og hver begravelse indbragte menigheden svært tiltrængte indtægter. Inden den store restaurering for fem år siden stod på, var vinduesnicherne og store dele af omgangene optaget af sarkofager og epitafier. Nu er der flyttet så meget om på begravelsespladserne, at besøgende igen frit kan bevæge sig gennem hele det overjordiske anlæg.

I de 300 år kapellerne anvendtes har også mange kendte personer fra Danmarks historie fundet deres sidste hvilested i kapellerne. Lad os blot nævne udenrigsminister for Christian VI. Johann Sigismund greve Schulin, storkøbmand Constantin Brun og hans kone Friederike Brun, biskop Friedrich Münter, hendes bror, mecklenborgerne von Plessens familiegravsted, brandmajorer og tømrermestre Johann Boye Junge senior og junior, forfatterinde Charlotte Biehl, Danmarks rigeste mand finansminister greve Ernst Schimmelmann med begge hustruer, lægerne Heinrich Callisen og Johann Heinrich Schönheyder, skeletrester af den henrettede læge og minister Friedrich Struensee, arkitekt Nikolaj Eigtved og bogtrykker Ernst Berling, grundlæggeren af Berlingske Tidende. Også ganske almindelige tyske håndværkere og handlende kunne få sig en begravelse her, hvis de vel at mærke havde sparet et pæn sum penge op. Ellers hed det Assistens Kirkegård, afdeling A. Der afholdes regelmæssige rundvisninger i turistsæsonen.Den 3. august 1938 havde naboen K.T.A.S. vist interesse i at købe en smal strimle af urtegården, men Københavns Magistrats 4. Afdeling ville nødig  at grønne arealer i området  blev formindsket og lovede telefonselskabet i stedet for assistance til erhvervelse af private grunde langs Nørre Vold. I 1940 endte det med et kompromis, hvor Sankt Petri kirkekollegiet for 20.000 kroner afstod et antal kvadratmeter til en tilbygning til Hovedcentralen, tegnet af Jens Ingwersen, som arkitektonisk lænede sig op af barokken. Førstesalen og tårnets tambour fik ovale vinduer inspireret af gravkapellerne. En ny buegang blev bekostet af K.T.A.S. Gravstene, der befandt sig på det afståede areal, blev sat op på K.T.A.S.’ nye mur mod urtegården. En brandmur blev udeladt og denne omstændighed blev som deklaration tinglyst i 1940.

(2012)

Læs biografier i: Jürgen Beyer und Johannes Jensen: Sankt Petri Kopenhagen 1975-2000. Kopenhagen 2000