Sankt Peders Stræde 30

Sankt Peders Stræde 30

Forhuset stammer fra året 1803 og blev bygget for brændevinsbrænder Christen Johansen, fem år efter hans første bygning nr. 28. Det er et grundmuret hus i otte fag med kælder og fire etager. Facaden er pudset og malet lysegrå. Underetagens seks fag bestod af en butik suppleret med porten over to fag mod øst. Men porten blev nedlagt i slutningen af 1980erne. Mellem stue og 1. sal løber en kordongesims Under taget sidder en profileret hovedgesims og taget bærer fire kviste. Indtil 1851, da facaden blev nypudset, sad der en fordybning over fire fag mellem 1. og 2. sal i lighed med mange andre huse i gaden. Den var udfyldt med en à la grecque bort og over 2. sals vinduerne løb et muret bånd. Den oprindelige butik tilhørte opførelsesåret og var dermed en af de ældste i kvarteret. Den nuværende butiksfacade er kun et svagt minde om den. Forhuset har en sammenbygget sidebygning og bagbygning og fælles gård med nr. 28. Det er ikke fredet i modsætning til nr. 28 og kunne derfor ændres så meget som der er sket.

Det nuværende nr. 30 var oprindelig en mindre del en større grund. Her lå i 1496 en have, der tilhørte Jens Kammersvend i Slagelse og i 1529 lå her Per Skovs boder. I 1553 hed ejerne Christopher Olsen og Frantz Feyeller. Før 1645 blev grunden udstykket i mindre parceller. En af dem blev den østlige halvdel af nr. 30 og tilhørte indtil 1653 Hans Pedersen. Siden sad der med undtagelse af to ruhuggere[1] flere gange brændevinsbrændere i gården. Brændevinsbrænderne var forpligtet til at købe gær og øl, som de anvendte som påsæt til mæsken, hos en brygger, de måtte endelig ikke brygge selv og skulle helst ikke anvende byg, men hvede, rug eller sukkermelasse. Oprindelig var der ingen begrænsninger i kreaturhold, men da de fleste brændevinsbrænderier var meget små bedrifter, havde de kun mellem 2 og 3 køer til mælkeproduktion.

Den vestlige parcel var oprindelig større og tilhørte i 1645 bødker Sivert Nielsen. Der stod tre våninger på grunden. I 1652 hed ejeren Bartholomæus Pedersen og han delte grunden. Den del der hører til nr. 30 var mellem 1659 og 1670 ejet af Poul Lynderup, efterfulgt af forhenværende slagter Oluf Nielsen, der i 1673 fik skøde på en af våningerne. Efter 1681 var ejeren trompeter i garden Alexander Wilhelm, der i 1686 solgte gården til bødker Marcus Boldt. Dennes svigersøn hoftrompeter Henrik Møller afhændede den til slagter Søren Hansen. I 1720 blev den udlagt til kaptajn Christen Henry Mecken. Fra 1722 var murermester Jens Christensen ejer. I brandåret 1728 overlevede bindingsværkshusene på de to ejendomme. I det østlige boede som nævnt en brændevinsbrænder. Denne hed Svend Pedersen Elstrup, havde kone og tjenestepige og en husvild brændevinsbrænder og hans kone fra Fiolstræde som lejer. I det vestlige boede hele 47 lejere hos frimurermester Christensen med kone og tre børn. De fleste var soldater og enker, mere eller mindre fattige.

Efter genopbygningen lå de to gårde ryg mod ryg, begge med en sammenbygget smal bagbygning. I 1770erne boede i den østlige ejendom kvartersbetjent Rabe og i den vestlige guldsmed Ole Jensen. I Rabes hus boede op til branden i 1795 kommissionær Matthias Martin, der udlejede et par boliger, bl.a. til en søkaptajn og en forfatter. Guldsmedens ejendom havde en bolig til en tehandlerfamilie og en til en lysestøberfamilie. I brandåret 1795 boede her en skriver og en købmandsenke.

Det nyrejste hus var efter 1803 en bryggergård og ejedes af brændevinsbrænder Christen Johansen fra nr. 28. Ud mod gaden befandt sig Jens Cadovius” urtekræmmerforretning i en af byens nymodens boutiquer. De fine lejligheder i forhuset blev udlejet til bl.a. generalrevisor i Lottoet med justitsrådstitlen og til en deputeret i Kommercekollegiet med etatsrådstitlen. En anden lejer bar titlen kammerrådinde. Urtekræmmer C. F. Rich blev fra 1835 den mand, der med årene skulle gøre cikoriekaffen til folkedrik i Danmark. Han døde i 1874 og sønnerne Georg (f. 1839) og Adolph (f. 1847) drev fabrikken videre. I 1855 havde byens eneste cikoriefabrik 24 ansatte. Rich købte ikke ejendommen af brygger H. Møller eller efterfølgeren Haagen Hagen, men foretrak at flytte videre til Vester Voldgade 31. I 1885 indtrådte grossisten Styhr & Kjær i virksomheden og i 1896 fusionerede den med A/S De danske Cikoriefabrikker. I 1864 var der stadig ølbryggeri i gården og Haagen Hagens bryggeri var dermed et af de få tilbageværende i kvarteret. Inden for voldene lå der i dette år 19 for det meste små bryggerier og Christianshavn medregnet i alt 24. De gav beskæftigelse til 210 arbejdere. Hagen var lokal og kom fra Teglgårdstræde 2.  Det var ikke dyrt at leje en bolig hos Hagen, fordi de fleste af hans lejere var studerende og enker. Den sidste brygger blev efter 1865 R. J. Schrader. Han lukkede sin virksomhed i 1872 men blev som ejer af ejendommen boende på 1. sals beltage, så længe han levede. Hans enke og to sønner, den ene fuldmægtig, beholdt lejligheden. Sønnen Rasmus Frederik Schrader, der var ejer af maltfabrikken købte i 1877 også naboejendommen nr. 28. Først efter at en ny ejer overtog ejendommen nr. 30, forlod familien huset. De forenede Maltfabrikker, efter 1895 De danske Maltfabrikker, var jo en videreudvikling af faderens bryggeri. I hans tid var der stadig en urtekræmmerforretning i stueetagens gamle butik. Et medlem af urtekræmmerfamilien Brinck boede her også og beskæftigede sig med kobbertryk. På 2. sal boede afdøde fru Knipschildts to døtre, en enke og to studerende. På 3. sal boede en enkepastorinde, en krigsrådinde, en kaptajnsenke og enkepastorinde Rohmanns søn, en premierløjtnant samt en studerende. Sådan så det ud i forhuset omkring 1872. 2. og 3. sal blev efter 1885 beboet af familie Albrectsen, herunder en cand. polit. og en overretssagfører, men 2. sal blev så inddraget af den nye ejer fra 1898 grosserer J. F. Rasmussen og kun 3.sal forblev hos enkefrue Albrectsen og musiklærerinde Albrectsen. I stuen solgte urtekræmmer Nathan efter urtekræmmer Fabricius viktualier. Ved siden af lå nu et firma, der hed Lumina A/S, måske en lampeforretning.

Efter 1901, da grossererfirmaet Emil Andersen købte nr. 30 og slog sig ned her, fulgte en udvikling, der også gjaldt for nabo nr. 28, der jo fra 1877 i en årrække havde samme ejer: nye erhverv dominerede mere og mere ejendommen, der engang først og fremmest havde boliger. Der fandtes stadig urtekræmmerbutikken i stuen og ved siden af var nu Christiansens frugthandel. Men der var agenturet Philipson, der var Københavns Taksameterselskab, det Dansk-tyske Petroleumskompagni A/S, der var grosserer Hans Berthelsen”s Eftf. og endnu en grosserer. Der var Emil Andersen svigersøn Carl Marboe, grossererfirmaet E. Andersens direktør på 1. sal, nu ejer af ejendommen nr. 30. 1” Sal Mødetid 9 – 5 stod der på et skilt til venstre for døren i porten. Grossererfirmaet Emil Andersen blev grundlagt i 1867 som mel- og grynhandel på Højbro af brødrene Emil og Eliot Andersen på Højbro Plads 17. Her i Sankt Peders Stræde udvidede man vareudbudet fra mel, gryn og sukker med marmelade og krydderier fra hele kloden. 14 jyske trækheste stod i stalden. Fra 1919 var firmaets ejer erhvervsmanden Johannes Marboe, født i 1890. I 1929 kom en voksende afdeling for bageriartikler til varesortimentet. Firmaet Emil Andersen, Danske Orris, var Marboes eget foretagende. Han boede først i Hellerup, senere i Vedbæk. Det var ham, der også blev ejer af nr. 30 efter Emil Andersens død. Den daglige leder efter 1942 var prokurist og siden medejer Jørgen Soldbro. Staldene blev ombygget til garager og lagerplads. Kun i besættelsestiden vendte hestene tilbage for en kort årrække. Og så var her ganske få boliglejere som eksempelvis kammerjunker fuldmægtig Dons. I kælderen lå der fra omkring 1915 en ostehandel en gros. Ostegrosserer Hansen boede på 1. sal. Hans efterfølger var J. Chr. Andersen. Deres lager befandt sig i nr. 28 i bagbygningen. Efter 1957 hed firmaet OPAS Ost en gros og dette firma lukkede omkring 1963. I stedet for oste solgtes her nu blomster. Butikkens ejer hed Chr. Frederiksen. Butikken lå her i omtrent ti år. Men det var Marboes mellofter, der var det alt dominerende element i den dybe gård. En beboer fra gaden kunne i sine gamle dage huske de fremmede lækkerier og den dejlige duft, der mødte en, når man kom herind.

I 1920erne har vi frugtgrosserer Julius Jensen og urtekræmmer Christian Andersen siden urtekræmmer Thomasen i stueetagen, Philipson og Emil Andersen på 1. sal., to grosserere på 2. sal og kammerjunker Dons på 3. sal. I 1930erne har situationen ændret sig. I kælderen sidder stadig ostegrossererne Andersen og Clausen, i stuen findes nu urtekræmmer Lundkvist med Orris Foderolie Emulsator og Torvehallens Handelsgartner i skikkelse af Jørgen Hansen. På 1.sal firmaet Danske Orris A/S eller Emil Andersen. Philipson er flyttet. På 2. sal bor stadig grosserer Linge og endnu en grosserer, på 3. sal bor en lagerchef i Dons tidligere lejlighed.

Under og efter krigen havde Marboe også andre virksomheder under sine vinger i nr. 30. Der var Dansk Vejmaterialefabriks, Københavns Vejmaterialefabriks og Tagpapfabrikkens Phønix” salgskontorer, alle beliggende på 2. sal, mens Emil Andersen og ISO Kontor og Lager lå nedenunder på 1. sal. Kælderen var stadig optaget af J. C. Andersens oste en gros handel. I stuen lå også stadig Lundkvists urtekrambutik. Men ny i ejendommen var det gamle trykkeri E. C. Løser, der blev grundlagt i 1840 og nu blev ledet af bogtrykker Svend Wackenschantz. Trykkeriet lå i ejendommens bagerste bygning. Wackenschantz døde som 85årig i 1997, men hans trykkeri, E. C. Løsers Eftf., lukkede efter 1978. Trykkeriets historiske presser og sættekasser blev givet til et typografisk museum i Odense. Ny i huset var efter 1953 også det gamle grossererfirma Carl Weinreich”s Eftf., der i en årrække havde firmasæde i Sankt Peders Stræde 27. På samme etage som ejerens firma havde to grosserere kontorer.

Men det var som om ejendommens brugere skiftede radikalt med årene. Marboes enke Margot solgte den i 1973 til Grundejernes Saneringsselskab, der i den anledning også erhvervede nabobygningerne 28 og 28A. Denne ejer havde ikke i sinde at istandsætte lejlighederne, hvoraf flere oprindelig var boliger og ikke godkendt til erhverv. I stedet for lod man folk flytte ind udenom lejeloven, midlertidigt og til en meget overkommelig husleje. På 2. sal var der fra 1950erne også havearkitekt Langkilde og på 4. sal to almindelige arkitekter, i slutningen af 1950erne en boligkonsulent. Langkilde repræsenterede Dansk Havearkitekt Forening. Ingwersen & Grut var det sidste af de klassiske firmaer, der flyttede ind i nr. 30. Derefter var det organisationer som W.U.S., d.v.s. World University Service, og Internationalt Forum. Saneringsselskabets ikke særlig godt vedligeholdte ejendom tiltrak i høj grad kunstnere, ikke blot på grund af de lave tidsbegrænsede huslejer, men også fordi det var netop her, at en række tidsskriftsforlag og øvelokaler for musikere virkede tiltrækkende, specielt, når der i forvejen boede forfattere og journalister her og i nr. 28. Biennale-deltageren Kirsten Ortwed havde sin danske adresse her sidst i 1970erne samtidig med den vidunderlige fotograf Steen Larsen. Tegner Grete Lis Hansen fra Teglgårdstræde 12 overtog Ortweds lejlighed. Filminstruktøren Stine Korst boede i 30B og var gift med fotografen Freddy Tornberg, der kom fra Larsbjørnsstræde 21. Hun var medejer af selskabet Venus Film. De boede indtil 1996 i den store lejlighed ovenpå Sögrenis Cykelforretning. Musikeren Mikkel og Ina Nordsø boede også i opgangen 30B og deres børn Frederik og Fridolin startede her i 1993 med deres Anders And Band. Leif Winther havde lejet et fire etagers pakhus med 1.500 m² i gården, som han udlejede til musikgrupper til at øve sig. Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Kim Larsen, Moon Jam, Sort Sol m.fl. har i 1980erne nydt godt af den lave husleje. Musikerne Aske Bentzon, Christian Wohlert og Peter Svarre levede i nr. 30. Andre boliglejere var Politikens fotograf Søren Rud og afdøde forfatter Erik Thygesen, der levede sammen med lærer Eva Rhodes. Det er ufatteligt hvor meget kultur to huse, nr. 28 og nr. 30, kunne rumme på så kort tid! Dette kunne kun lade sig gøre, fordi kreative folk uden de store tegnebøger kunne få husly et centralt sted inden saneringerne for alvor gjorde det umuligt at opretholde dette miljø. Da den nye tid var oprunden, forbød ejeren de resterende boliglejere at lufte deres sengetøj i vinduerne, fordi det ikke passede til de nyindflyttede erhvervs solide image. Dog var nogen af dem så fine, at de måtte flytte fra deres lejemål om natten.

Fra 1993 lå i Frederiksens lukkede blomsterbutik boghandelen Dickens med et stort udvalg af engelsk litteratur, herunder tidsskrifter og dagblade. Den var ledet af Erik Bach Kristoffersen, Danmarks første ikke uddannede boghandler. Herefter flyttede i 1996 Sögrenis cykelforretning fra nr. 20 ind i den tidligere boghandel, ganske vist en ikke helt almindelig cykelforretning. Her præsenteredes specialbyggede sports- og racercykler, som vandt international opmærksomhed. I 1999 blev cyklerne udstillet på Louisiana. Grundlæggeren og nuværende ejer Søren Sögreni havde også andre ambitioner. Han spillede en lille rolle i Vinterbergs film “Festen” fra 1998. Cykelhandlerens areal er blevet større end forgængernes, fordi porten i højre side til nr. 30 blev nedlagt, da porten i nr. var tilstrækkelig for de sammenlagte 28 og 30.

Fra 1974 ejede Grundejernes Saneringsselskab den 4.500 m² store grund med nr. 28 og nr. 30. Selskabet solgte Importørens Gård til en byggespekulant fra Gilleleje, som hed Ole Jensen og han sendte en opsigelse til alle lejerne. Sidst i 1980erne kom dobbeltejendommen 28-30 i besiddelse af entreprenørvirksomheden Rasmussen & Schiøtz og skuffeselskabet  Ejendomsvirke- Man gav 25 millioner kroner for nr. 28-30. Få år tidligere havde beboerne kunnet få den for 3,7 millioner. Ved hjælp af stjerneadvokaten Károly Németh forsøgte de nye ejere at presse lejerne ud af ejendommen med henblik på en hovedistandsættelse med efterfølgende salg som ejerlejligheder. Beboerne forsvarede “Sankt Pedersborg” med sagførere, herunder Steen Bech fra Nørregade og den lokale Søren B. Henriksen, pressen og demonstrationer. Nørre Kvarters Beboerforening forsvarede lejerne og var med til at stifte en fond til bevaring af beboelsesejendomme i Nørre Kvarter. En gadefest den 3. juni 1984 med 7.000 deltagere og ejendommens musikere The Sneakers og Sanne Salomonsen indbragte gennem salg af øl, mad og klistermærker penge til sagsomkostningerne. Endnu en gadefest den 25. maj 1987  resulterede i uhørte 50.000 festdeltagere, på dette sted aldrig set i hele Københavns historie, hvor Kim Larsen, Søs Fenger, Sanne Salomonsen og eksmanden Morten Kjærså optrådte gratis. Overskuddet blev 60.000 kroner. Endnu en stor gadefest  fandt sted et år efter den 5. juni 1988. Hele Sankt Peders Stræde var lukket for trafikken. Nu spillede Mikkel Nordsø Band, Sandmen, Ivand Horn med Aske Jacoby og Assi Roar. De lokale restauranter var rykket ud på gaden. Overskuddet fra øl og madsalg gik til “Fonden for Pisserendes Bevarelse”. De fire kendte lokale fotografer Freddy Tornberg, Simon Lautrup Sørensen, Peter Schandorf og Søren Rud sørgede med deres reportagefotografier for, at sagen blev kendt i medierne.  Imens ødelagde ejernes håndværkere vægge og lofter. Lejerne vandt til sidst i landsretten og opsigelserne måtte erklæres ugyldige. Men ejerne havde imens bedrevet den kendte forslumningstaktik. Kommunen og fredningsmyndighederne var på beboernes side og trumfede 12 nyistandsatte lejligheder igennem, men beboere fik trods højeste bud før spekulationen aldrig lov til at købe deres huse. [2]

Bag forhuset A findes i dag de tre opgange B, C og D. C har udelukkende erhvervslokaler. Unibank blev den efterfølgende ejer af 28-30 og herfra blev de overdraget til Frank Brøndum. Mange forskellige virksomheder indenfor service og anden immateriel produktion har siden været inde i den store gård. I 1993 lå i C-bygningen regnskabsafdelingen for det internationale reklamebureau Grey, som ikke var her ret længe og flyttede over til den anden side af gaden i nr. 49A. I 1999 flyttede man Kenzo Scandinavia ind i C-bygningen. I 2004 fandtes her Danmarks Erhvervsinformation, Unwire og International Office Supply. Samme sted ligger i dag Trunk Images og Psycho Cowboy. Produktionsleder Marianne Christensen i D-bygningen blev efterfulgt af Pleo, Hasseris Kulturrejser og Add1More. Ejendommen eller nu ejendommene er lige så aktiv som de altid har været, men det politiske og kulturelle og sammenlignet med 1970erne det lokale element er nærmest forduftet. Dog lever familien Nordsø og Søren Rud med sin kone Sanne her stadig.

(2012)

Læs mere: Firmaet Emil Andersen gennem 75 Aar. Kbhn. 1942


[1] Tømrer, der deler træstammer

[2] Ejendommens historie indtil 1950 er beskrevet i bogen Københavns Nørre Kvarter (1953), s. 91-98 og historien mellem 1980 og 1995 er nærmere omtalt i bogen Nørre Kvarters Krønike (1997), s. 232-236.