Studiestræde 11

Studiestræde 11

Det smalle pakhus har kun tre fag med kælder og fire etager. Over midterfaget sidder der en gavlkvist. Facaden i underetagen er pudset og var malet hvid, de øvrige etager med rødlig maling, men i dag fremstår huset i lysegul. I stuetagen er der en butik ved siden af en port. Kordongesimsen over stueetagen er malet grå. Overfacadens midterfag har indfatninger og altaner. Den profilerede hovedgesims på hver side af gavlkvisten er gråmalet. Bygningen stammer fra 1798-99 og blev opført som pakhus for urtekræmmer Henrich Holm. Beboelsen er af nyere dato. Oprindelig hørte en bagbygning til ejendommen. Baggården har forbindelse til baggården for nr. 5-9.

  Adressen Studiestræde 11 ligger på en stor grund, der i 1377 var øde og bestod af opfyldte lergrave. Det ældste fyld med murstensfri muldjord er ældre end 1150, dog er de yngre lag ovenpå blandet med murstensbrokker. De yngste lag er fra det 15.-16. århundrede. Først herefter kunne bebyggelsen af Gl. Rådhusstræde, nu Studiestræde 9-23 og St. Larsbjørnsstræde 12-16 påbegynde. Den første randbebyggelse er rejst mellem 1400 og 1450. Bag de lave huse lå private kålhaver. En af de største matrikler blev nr. 62, nu Studiestræde 9-13, som det nuværende gadenummer 11 kun er en lille del af. Denne grund tilhørte Vor Frue kapitel. 62 blev delt i to grunde, en østlig og en vestlig. Vor grund, den østlige, blev lagt til Sankt Sebaldi alter og tjente som residensgård for altrets præster. Efter reformationen var den adelige familie Pors ejer af grunden. De to grunde blev siden lagt sammen igen og så delt endnu engang efter 1674. Kong Christian IV overlod den sammenlagte grund i 1640 til sin tyske læge-botaniker-kemiker professor Otto Sperling, der blev familien Ulfeldts fortrolige ven og derfor endte sine dage i fængslet Blåtårn. Sperling var til stede, da hans konge døde på Rosenborg. Han boede her med familie og personale fra 1640 til 1664, indtil problemerne med den nye konge Frederik III blev for uoverkommelige. Kong Frederik forærede gården så til slotsfoged Jochum Waltpurger, der var gift med Beate Bornemann. Hun giftede sig efter mandens død med dr. Caspar Kølichen. Efter den nye deling beholdt hun den ene del og tilskødede den i 1692 til renteskriver Hans Sørensen Benzon til Sohngårdsholm. To år senere blev kammerjunker Frederik Vind ejer og i 1698 direktør og bogtrykker Johan Laverentzen. Den anden grund, hvor nr. 9 og 11 nu ligger, havde i 1690 to våninger, som fru Bornemann solgte til murersvend Niels Hansen, der delte sin grund igen, i hans egen, som i 1728 blev beboet af en tømrerenke (nuværende Studiestræde 9), og en anden, som han solgte til murersvenden Jørgen Simonsen, der solgte den videre til murer Christian Christiansen, hvis enke i 1728 var ejer. Hun mistede dengang sit fem fags bindingsværkshus på en 6,25 m bred og 18,75 m dyb grund. Denne grund må være identisk med nr. 11.

  I 1756 var ejendommen et forhus med lille gård omgivet af sidebygning, bagbygning og fjæleskur. Ejeren var Peder Helsings enke. Inden den næste brand boede tehandler Jens Lauritzen i huset og så blev der i første omgang ikke etableret boliger igen. Urtekræmmer Holms pakhus ejedes og brugtes fra 1873 af hørkræmmer H. Jensen. Her var der også udsalg af hørkræmmervarer som jern, stål og lertøj. Et snedkerværksted og en cigarfabrik lejede sig ind i pakhuset efter 1872. I 1895 havde grosserer Carl F. Jensen, Nansensgade 37, overtaget Jensens pakhus. Hans firma købte også naboejendommen nr. 9 ti år senere. Begge ejendomme overgik i 1919 til de to grosserere Carl Christiansen og Christen Hansen, mens Carl F. Jensen Kolonial A/S forblev her som lejer. En ny ejer af det ubeboede pakhus var efter 1933 malermester L. P. Nielsen og efter ham viktualiehandler Jens Hansen sammen med detailhandler Ellermann Hansen. Efter 1940 kom der igen en ny ejer, revisor R. Hansen og efter hans død enkefrue Hansen, der solgte sin ejendom efter 1960 til bankassistent V. Staurholm Nielsen. Han blev efterfulgt af konditor Christen Jensen med bolig på 2. sal. Fra 1934 blev huset udlejet til både erhverv og boliger. Stuens lejere var Juniorkartoteket, Danmarks Pladekartotek og en stud. mag, boede på 2. sal, efterfulgt af en skuespiller. Sidst 1940erne var der Løvgreens papirhandel i stuebutikken, revisorens familie boede på 1. sal, en ejendomsmægler ved siden af skuespilleren, på 3. sal en kvindelig teknisk tegner og på 4. sal først en sygeplejerske, og så en ekspeditionssekretær, der blev forfremmet til kontorchef, inden han flyttede og overlod boligen til en sekretær. Filminstruktøren Godards yndlingsskuespillerinde Anna Karina, med sit rigtige navn Hanne Blarke, arbejdede her i huset som sekretær inden eventyret i Paris.

  Den forrige ejer revisor cand. jur. Jack Olsen erhvervede ejendommen sidst i 1970erne af Christen Jensen. Hans firma havde adresse i huset og Jack Westergard Olsen boede her selv siden han købte ejendommen. De andre lejligheder er udlejet som boliger. I stuen har der været butikker som Papillon, Studieantik m.fl. I 1993 fandtes her brødrene Samsøe og Samsøe Retail & Wholesale, som flyttede dog til større lokaler i nr. 13 samme år. Siden 2002 har butikken været delt i to bittesmå madbutikker, den ene hed “Suppe og Sandwich” eller på amerikansk “Soup & Sandwich” og den anden “Bagels and Dreams”. Ejendomsselskabat Initus ved Klaus Peter Brock i Glostrup erhvervede huset med fire boliger for lidt over fire millioner kroner i 1999 og et familiemedlem fra ejergruppen, Peter Kornerup fik en bolig på 3. sal. Revisor Olsen flyttede og efterlod et gammelt bilvrag i gården i nr. 17. En to etagers lagerbygning i gården blev af de nye ejere nedrevet i 1999. Butikken “Soup & Sandwich” hedder nu “Den lille Deli.” Den første butik blev i 2001 sat ind i opgangen for at forhøje huslejeindtægterne, således at der nu er adgang til boligerne fra porten i nr. 7.

(2007)