Studiestræde 18

Studiestræde 18/Larsbjørnsstræde 20

Ejendommen blev efter branden i 1728 bygget på tomter af tre nedbrændte bindingsværkshuse, der husede en brygger, en sadelmager og en øltapper. Den eksisterende lysegrønne fireetagesbygning mod Studiestræde er fra 1856, mens det mørkerøde treetageshus ud mod Larsbjørnsstræde er fyrre år ældre, nemlig fra 1816. De er ikke fredede, selvom nr. 18 har en pragtfuld facade med kordongesims, bånd, sålbænke og profileret hovedgesims. Hovedforskellen mellem de to huse er vel den, at det fine nr. 18 fra o. 1815 til 1970 har huset herbergere, spiseværter, gæstgivere og hoteliers, mens det simplere nr. 20 i samme tid altid gav husly til snedkere, for det meste tre af slagsen. Nr. 18 var i 1800-tallet det lille gæstgiveri “Tre Roser”, det vil sige forløberen for hotel “Ottos Hotel”.

  Omkring 1870 mødtes Søren Kierkegaards tragiske nevø Poul, teologiuddannet, dennes fætter etnografen Troels Lund og filosoffen Harald Høffding til filosofisk passiar på 1. sal i sidehuset hos den unge stud. mag. J. P. Jacobsen, der havde lejet et par værelser til sig selv og sine hvide mus hos frøken Zoffmann. Frk. Zoffmann boede på 2. sal i forhuset og tjente sit levebrød som pensionatsværtinde og det er ikke sikkert. at hun var klar over, hvilke personligheder der gik ind i gården i de år. Jacobsens navn var lige ved at bryde igennem, og det er overleveret, at Edvard Brandes under et besøg i Studiestræde havde sagt til ham: “Jacobsen, er de klar over at De er en stor forfatter?” Hvorefter denne svarede med vestjysk understatement, at det vidste han da udmærket.

  Dele af facaden på nr. 18 bar indtil for et år siden et kæmpe glasskilt med inskriptionen HOTEL BELLEVUE. Hotellet hed oprindelig Ottos Hotel og skiftede hurtigt efter hinanden navn fra Hotel Prinsen til i 1907 Bellevue, der lige var blevet ledigt efter at hotellet med samme navn på Rådhuspladsen, der hvor nu Politikens Hus står, var jævnet med jorden. Endnu længere tilbage hed ejendommen, den fra før 1856, som nævnt gæstgiveriet De tre Roser. Hotellet med egen restaurant beslaglagde de tre øverste etager i forhuset. I dets sidste år endte det som timehotel eller på fransk maison de passe. Portnerens indskrivningsprotokol med de hurtige mandlige gæster blev fundet af de kollektivister, der i 1973 havde købt hotellet, efter at dets halvfemsårige levetid var rundet ud. Kollektivet bestod i seks år og indbefattede 12 studerende og 4 børn. Dengang kunne man købe et helt hus for SU og lidt spareskillinger. I forbindelse med kollektivet fik også den maoistiske Venskabsforeningen Danmark-Kina sit kontor i nr. 18. I dag er pladebutikken Sex Beat Records at finde i den høje stue til højre og i kælderen fetishtøjshoppen Black No. 1. De to butiksindehavere er kærester.   

  Ejendommens trange baggård med sine dybt gule vægge er en pittoresk perle, en ægte kulisse lige til en Tv-film om Pisserenden før verden var gået af lave. De færreste ved måske at Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen for tredive år siden drev det legendariske Eksskolens Trykkeri herinde. Afdøde maler Poul Gernes boede her også i et par år. Den ene kælder i Studiestræde var i mange årtier udlejet til en slik- og isbod og den i Larsbjørnsstræde til en hørkræmmer og siden til en frugthandler. Mange kan huske Urtekræmmeren fra 1970erne, der fortsatte i samme tradition. Kunstneren Marianne Rydwall malede facaden ud mod Larsbjørnsstræde i 1976 med et farvestrålende skilderi i tradition med de huse, man finder i de østrigske og norditalienske alper. Det blev skabt til at bakke op om urtekræmmeren her. Efter sytten år var tiden ikke længere til den slags og så blev hele herligheden malet over. En forretning med brugte plader og cd efterfulgte urtekrambutikken. Den har et elektrisk belyst gadeskilt i form af en kæmpestor grammonfonplade. Facaden er skæmmet af plakater og graffiti. Men i oktober 2010 fik ejerne renset og malet facaden, således at den nu igen står i den oprindelige grønne farve.

(2010)