Studiestræde 19

 

Studiestræde 19

Den nuværende gråt pudsede bygning stammer fra 1901, blev tegnet af Carl Thonning og bygget på samme tid som Centrum-bygningen i Vestergade 10. Den har en stor port med gennemkørselsmulighed til Vestergade 10. I porten findes indgangen til kontorer og værksteder, mens forretningen mod Studiestræde med de kæmpestore vinduer har sin egen dør midt på facaden. 

  Adressen Studiestræde 19 ligger på en stor grund, der i 1377 var øde og bestod af opfyldte lergrave. Det ældste fyld med murstensfri muldjord er ældre end 1150, dog er de yngre lag ovenpå blandet med murstensbrokker. De yngste lag er fra det 15.-16. århundrede. Først herefter kunne bebyggelsen af Gl. Rådhusstræde, nu Studiestræde 9-23 og Store Larsbjørnsstræde 12-16 påbegynde. Den første randbebyggelse er rejst mellem 1400 og 1450. Bag de lave lerklinede huse lå private kålhaver. Denne del af arealet blev lagt til Vor Frue Kapitel og kom ind under Sankt Johannes Evangelistes alter, også kaldt Kalente alter. Ejendommen her hed Kalente eller Kalendae, fordi altrets præster mødtes med øvrige borgere regelmæssigt i en form for gilde, gerne med et festmåltid. I forbindelse med reformationen gik grunden senest i 1547 over til magister Oluf Ovesen, rektor ved Vor Frue Skole, det vil sige Metropolitanskolen. Han havde grunden med gården stadig i 1558 og lod den siden hen gå videre til renteskriver (svarende til kontorchef i Finansministeriet) Peder Hansen, som i 1565 fik kongeligt brev på ejendommen mod at erlægge 8 mark årligt til Vor Frue Kapitel. Der stod fire lejeboder på ejendommen. I 1581 havde embedsmanden stadig sin udlejningsejendom. I 1607 var det mønsterskriver  Hans Simonsen, der havde nr. 19 og i 1619 blev de fire småhuse overtaget af Kronen, det vil sige kong Christian IV, der i 1624 forærede dem til Hans Ulrik Gyldenløve, Christians niårige søn med en pige fra Bornholm. Prinsens korte liv blev ledsaget af sygdomme og druk. Den udvalgte kronprins Christian gav i 1629 ordre om, at kronens fire boder skulle sælges. De blev til to matrikler med hver sin gård.

  Den første ejedes fra 1645 til 1689 af eddikebrygger Jens Christensen og efter ham enken Maren. I 1699 fik svigersønnen overskærer   David Willumsen og hans kone Mette Jensdatter gården. Mette solgte eddikebryggeriet i 1716 til grovsmed Christopher Jensen, der i 1728 var ejer. Hans bindingsværksgård med seks fag stod på en 8 m bred og 35,6 m dyb grund. Den anden gård tilhørte i 1653 snedker Thomas og fra 1659 til 1668 snedker Rasmus Caspersen. I 1675 var det igen en snedker, Knud Rasmussen. I 1706 solgte Københavns vicekommandant oberst Andreas Frank snedkergården til hjulmand Peder Nielsen. Hans efterfølger var tømrermester Niels Sørensen og dennes enke tabte i 1728 en gård i seks fag på en 7,5 m bred og 34 m dyb grund. Efter genopbygningen fandtes her i midten af 1700-tallet to parallelle huse på én matrikel, det ene med facade mod gaden. For enden af gården lå et lille bræddeskur. Ejeren dengang hed Rasmus Iversen Heide. Huset gik til under branden i 1795 og blev genopbygget med en kort og en lang sidebygning og uden bagbygning.

  Huset var indtil for lidt over hundrede år siden gæstgivergården “Den hvide Svane”, fra 1829 officielt hotel, og blev revet ned i 1900, da ejendommen nr. 10 i Vestergade blev lagt sammen med nr. 19 og bygget op fra grunden. Gæstgivergården var et grundmuret hus med ni fag og fire etager, kælder og fire kviste med en buet port over et fag midt i forhuset. En stor dannebrogsfane hang over porten i husets sidste år. Lejerne i første tredjedel af det 19. århundrede spændte over et bredt socialt spektrum, men de var først og fremmest håndværkerfamilier. Imellem dem en skærslipper, der også ernærede sig som barber, en jordemoder, en forvalter på Reden og et bud ved Hof- og Stadsretten på Nytorv. Her boede fru Werliin en kort tid, som den danske nationalskjald Christian Winther, der boede forskellige steder i kvarteret, siges hver dag at have hyldet med en buket blomster. I 1820erne var ejendommens ejer købmand Nathan Jacob og i 1830erne krigskommissær Carl Jacobsen. Tredive år senere var det sæbehandler O. Jensen, der boede på 1. sal med sin familie. Gæstgiver L. Mortensen drev hotellet og havde en bolig i stueetagen. De to kælderforretninger fungerede som detailhandlerbutik og skomagerbutik og siden som grossererkontor og grønthandel. Udlejningsboligerne var først og fremmest udlejet til enker, i 1871 alene tre. Men også en politibetjent, en billedskærer og en tapetserer havde adresse i gæstgivergården. Gæstgiver C. P. Jochumsens Hvide Svane lukkede for altid i 1900.

  En del boliger forsvandt her, da århundredet skiftede. Studiestræde mistede mange boliger gennem årene. Ifølge folketællingen fra 1850 boede der 1882 personer i gaden, lidt under en femtedel af kvarterets befolkning dengang. Nu bor der i hele Nørre Kvarter knap 1000 personer. Mellem 1900 og 1901 blev den store forfaldne gård i Vestergade revet ned og erstattet af den nuværende erhvervsbygning, således at der nu opstod en direkte forbindelse til Studiestræde 19. En passage fører midt igennem karreen. Arkitekten var som omtalt Carl Thonning. “Ejendomsselskabet A/S Vestergade 10 og Studiestræde 19”, senere forkortet til “A/S Centrum”, havde påtaget sig nedrivningen og nybyggeriet. De nye bygninger blev rejst på samme tidspunkt som mange andre nye industri- og handelsbygninger i den indre by. Husets nye navn “Centrum” skyldes, at der på grunden oprindelig var en mølledam, som en teori ifølge hele fiskerlandsbyen Havn i tiden før Absalon grupperede sig omkring. Bygningerne blev færdige, inden automobilen havde holdt sit indtog som moderne transportmiddel for personer og varer. Derfor mangler der garager i gårdene. Nogle af de første indflyttere og som ikke var ude efter få år, var Dansk Normal-Tid A/S, specialiseret i udlejning og salg af elektriske ure. Det var blevet grundlagt tre år tidligere, nemlig i 1898 af Poul Chr. Holm og Theodor Aug. Schäffer. Firmaet endte med at blive opkøbt af AEG i Valby. Det var den virksomhed, der fik den længste anciennitet i Vestergade 10. Først i 1980 fandtes den her ikke længere. Så mindes vi bogbindervirksomheden og grosserere i bogbinderiartikler og papir D. Voigt & Co., grundlagt i 1870 af brødrene David og Wiggo Voigt. Denne papirhandel forlader “Centrum” efter 1950. Så Dansk-Svensk Staal A/S, der blev lidt mere end ti år længere end Voigt. Derefter to tekstilfabrikker: Weidemanns Trikotagefabrik og Trikotagefabrikken Westergaard & Sørensen, den sidste grundlagt i 1897 i Vestergade 9 af to svogre fra Herningegnen. To generationer førte virksomheden videre til ca. 1965. Et andet jysk firma var tobaksvirksomheden C. W. Obel, der indtil købet af ejendommen Vestergade 2 havde sit Københavner domicil i “Centrum”. Det var ikke meningen at indrette boliger i komplekset. De første lejere i gården mod Studiestræde var grosserere, herunder den kendte papir- og kontorartikelforretning Møller & Landschultz fra Studiestræde 12. Denne virksomhed fik siden bygget sit eget domicil i Krystalgade. Græbe”s Bogtrykkeri og en landbrugskandidat fulgte efter. Under 1. verdenskrig kom Joh. Chr. Petersen & Søn fra Studiestræde 16 og Crone & Møller til. Det ældgamle jernfirma Petersen købte i 1942 nr. 34, således at man nu fik sine egne lokaler. I stedet for Græbe”s Bogtrykkeri kom L. Ihrichs Bogtrykkeri ind i forhuset sidst i 1930”erne, i de senere år som aktieselskab. Græbe var et af Danmarks ældste bogtrykkerier, grundlagt så tidligt som 1809.

  Fra 1944 lå her Carl Frederiksens antikvariat, drevet af hans søn Adolph. Han var den første antikvarboghandler, der stillede reoler op på fortovet. Han døde i 1949 og hans kone Esther med bestyreren Erna Hansen førte forretningen videre. I 1972 fusionerede den med Jarlers Antikvariat og flyttede samme år til Sørø, fordi beliggenheden i København ikke længere var en forudsætning for bogsalg i en tid med kataloger og pakkepost. Antikvariatet regnedes for at have været et af de fineste i kvarteret og kaldtes i folkemunde “Grevinden Frederiksen” og Adolf Frederiksen kaldtes “Grundtvig”. Der har i alt været tretten antikvariatsadresser i gaden til forskellige tidspunkter mellem 1870 og 1970. Frederiksens lokaler blev overtaget af Gallerihuset, et kunstgalleri med satsning på de sikre, mest udenlandske navne. Kunstnerne tilhører normalt generationen, der har rundet de tres og har slået deres navn fast i ind- og udlandet. Gallerihuset udstillede i 1993 et portræt af dronningen, malet af den i Rusland renommerede kunstner Dmitri Zhilinsky. Også unge kunstnere som danske Thomas Kluge fik udstillet værker. Kluge fik lov til at arbejde i Gallerihusets atelier i kælderen under galleriet. I 1997 gik Gallerihuset konkurs, men det lykkedes at genåbne det. Gallerihusets ejer hedder Jens Erik Nielsen.

  I 1968 flyttede Tom Hilfling trykkeriet Hesthaven & Hilfling fra Larsbjørnsstræde herind og overtog L. Ihrichs lokaler. Her voksede firmaet til Københavns største kliche- og offsetreproduktionsanstalt med eget fotosætteri. Hilfling havde 120 ansatte. Han købte i 1972 sin kompagnon ud og hans firma skiftede i 1987 navn til High Tech Prepress og det var i 1990erne en af Danmarks førende virksomheder indenfor fotosats og offsettryk. Danmarks ældste reklamebureau, Sylvester Hvid, grundlagt 1899, lå fra 1994 i huset som lejer hos High Tech Prepress. Direktør Tom Hilfling, der oprindelig arbejdede i Larsbjørnsstræde 7, forlod i 1997 virksomheden og kvarteret. Fra 1967 indtil midt i 1970erne havde den kendte mode- og reklamefotograf Leif Schiller, senere A/S Schiller % Co, forretningsadresse her. Schiller døde i en alder af 68 år i 2007, sin tids mest feterede og respekterede fotograf i branchen. Desuden lå her A/S Topalith, men i en længere periode end Schillers atelierer. Efter at det store trykkeri var flyttet, fyldtes de mange erhvervslokaler med nye virksomheder. På 3. sal kom Adlink Internet Media og Doubleclick Denmark. Så kom Vingaard Advertising og det kendte modehus Day Birger et Mikkelsen, der har lokalerne oppe på 4. sal. På 1. sal ligger nu virksomheden “Radionyhederne”, en sammenslutning af nordjyske medier og på 2. sal Videnscenter for Socialpsykiatri. På 3. sal hedder lejeren Golddirect ApS. Ejeren af Centrum-komplekset har i over femten år været Cevo Invest, mens stabiliteten hos lejerne turde være mere kortfristet.

(2007)