Studiestræde 21

Studiestræde 21

Mødrehjælpens store fredede bygning fra 1797 blev bygget af Murerlaugets flittige oldermand C. C. Martens fra Kongens Nytorv. Det oprindelig hvidmalede men nu pastelbeigefarvede hus med kordongesims over 1. etage og vinduesindfatninger i yderfagene havde i første omgang kun tre etager, men fik i 1890 en ekstra etage for at forøge lejeindtægterne for ejeren. Denne rummede indtil for ganske få år siden den sidste bolig i huset med den samme lejer i næsten et halvt århundrede. Den i København almindelige konsolbårne dækplade over kælderindgangen men også stukdekorationer mellem 2. og 3. etage forsvandt i den anledning. Før branden i 1728 havde huset syv i stedet for de nuværende fem fag, dog uden at være bredere. Den daværende én etages bindingsværksgård ejedes af øltapper West Christensön og havde ligesom nabogrundene en relativ lang baggård, der gik dybt ind i karreen. På sin vestlige side stødte den helt ind i Larsbjørnsstræde. Det nu moderniserede hus har et sidehus, fire nedlagte latriner og et baghus med en én meter bred gang mellem baghuset og nabohuset i Larsbjørnsstræde. Før branden i 1795 husede ejendommen en tehandel og en fiskehandel.

  Indtil 1888 havde vi her et af byens mange brændevinsbrænderier. I 1870 fandtes der hele 75 brændevinsbrænderier i København, hvoraf de 8 i Nørre Kvarter. Trods lavteknologisk udstyr faldt antallet hurtigt og i 1890 var der kun 36 tilbage. De fleste brændevinsbrænderier måtte lukke i det 19. århundredes sidste tredjedel på grund af konkurrencen fra de mere effektive dampbrænderier, sundhedsmyndighedernes indgreb i kreaturhold, lægernes anbefaling af de udefra kommende mælkeforsyninger, der leverede mælk og fløde til døren og en overproduktion, der ikke kunne eksporteres. De lukkede ikke, fordi der blev drukket mindre snaps. Der blev tværtimod drukket mere og mere i Danmark. De første snapsbrændere fra o. 1809, Weile og Springer, ejede faktisk ejendommen og den sidste, J. F. Christensen, gjorde det ligeså. I 1882 var der 29 brændevinsbrænderier i København indenfor voldene, som gav arbejde til 103 personer. I 1891 var der i hele København 34 brænderier tilbage, to år senere kun 29 og med hvert år forsvandt der flere. I Nørre Kvarter blev Christensens det sidste brændevinsbrænderi. Ellers har ejeren normalt været en grosserer eller ditto enke, enten alene eller to, af og til sammen med en håndværker. Studiestræde 21 havde en beliggenhed og kvalitet, der gjorde den fortrinlig egnet til grosserervirksomhed. Kælderen blev lejet ud til hørkræmmere, blikkenslagere og marskandisere. I baghuset var der lager og en af de uundgåelige snedkere, som det jo vrimlede med i Nørre Kvarter. Boligerne blev samtidig anvendt til skræddervirksomhed, tobaksspinderi, pensionat og lignende. Dog er der næsten et halvt århundredes (1825 – 1870) familiehistorie knyttet til denne ejendom. Den udgik fra 1. sal med præsteenken A. C. Walter, der havde en søn E. L. Walter, uddannet til premierløjtnant og udnævnt til adjudant ved Prins Christian Frederiks Regiment. Manden blev endda oberst med årene. Efter hans død blev oberstenken boende med sine to børn. Det ene blev telegrafist og det andet musiker. Husets berømteste lejer var afgjort oversætteren af Edda, den islandske digter og forsker Finnur Magnusson, der boede i huset o. 1820.

  Den 12. januar 1910 åbnede de handelsuddannede brødre Christen og P. M. Daell fra Ålborg, henholdsvis 26 og 23 år gamle, en postordreforretning med billige tekstilvarer i den forhenværende Walterbolig. De kvindelige kunder i byen var begejstrede og ville købe tøjet direkte på adressen, men det viste sig hurtigt, at man ikke kunne få resten af bygningen til det fornødne lager og brødrene sagde lejemålet op for at flytte ud til Nørregade 12, hvor der fandtes den fornødne lagerkapacitet til det hurtigt voksende foretagende, der byggede på det dengang geniale kontantsalgsprincip.

  Før huset gik over til den nuværende kontorfunktion, fandtes der stadig produktionsvirksomheder og mange i kvarteret vil huske fotofirmaet Schiller, senere i nr. 21, og Mogens Nielsens Reklamebureau. Snedkermester Jacob Kjær med familieboligen på Nørrevold havde et værksted med udstilling i gården her i Studiestræde 21 og var kendt for sine fremragende møbler. Firmaet eksisterede fra 1928 til 1950 og leverede møbler til Danmarks pavillon på verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Kunstindustrimuseet besidder nogle af hans møbler. Snedkermesteren døde i 1957. Og der hvor vi nu kan finde børnetøj hos Børnestafetten, i Ernst Nielsens blikkenslagerkælder, kunne man for ganske få år siden få smarte lædersko af mærkerne Doc Martens og Caterpillar og siden 1993 pikant lingeri af Subwave Design, drevet af de to søstre Yvonne og Heidi. Ejendommen overtoges ved årsskiftet 1994-95 af Mødrehjælpen for seks millioner kroner og lingeributikken blev fordrevet kort tid efter med en klækkelig huslejeforøgelse, så Mødrehjælpens egen butik Børnestaffetten kunne overtage kælderen. Overtagelsen af ejendommen blev muliggjort ved en stor donation.

(2005)