Studiestræde 22

Studiestræde 22 / Larsbjørnsstræde 17

Bagermester Kræmers Gård 

 Hjørneejendommen Studiestræde 22 / Larsbjørnsstræde 17 i Nørre Kvarter var indtil for mere end halvtreds år siden et af de to bagerier i Nørre Kvarter. Det må have eksisteret siden det 18. århundrede, fordi allerede i forbindelse med Københavns store brand i 1728 lå her bagermester Markus Schinckels enkes gård. Bagergården forsynede i to hundrede år kvarterets mange gæstgivergårde med brød og kager. Bagermester og oldermand Johann Peter Krehmer, tysk født i 1755, død i 1831, har efterladt et skriftligt vidnesbyrd med et sandstensepitaf i huset. Det har 5 fag til Larsbjørnsstræde, et dobbelt hjørnefag og 9 fag til Studiestræde og har siden genopbygningen straks efter branden i 1795 haft tre etager, mens en gavlkvist over et fag i Larsbjørnsstræde og en portgennemkørsel samme sted blev fjernet under en større ombygning i 1880erne. I den anledning blev sidehuset forhøjet og bevarede sit halvtag, mens kvisten over det ene fag forsvandt. Mansardtaget fik en dengang meget populær skiferbelægning. Bageriets stald med tre båse og to heste og remise til en vogn befandt sig indtil da i sidehuset. 3. etage i forhuset og sidehusets 1. og 2. sal var reserveret til korn og mellager. Der var ikke plads til brænde, som blev oplagret i et lejet skur i Larslejsstræde. Forhuset fik en renæssancedør i stedet for porten og en dør fra entreen mod gården blev i sidst århundrede tilmuret og den tysksproget epitaf fra 1796 blev sat op på denne del af muren. Samtidig fik husets underfacade en kvaderfugning. Facaden op til kordongesimsen var malet med grå farve, de to øvrige etager med gul farve. Gårdfacadens gule plastikmaling erstattede en grå maling sidst i 1970erne. Stuelejligheden har stadig en hovedstue uden entré, en rumdeling som var helt almindelig i håndværkerhuse i indre by.

Fra genopbygningen i 1796 er der bevaret brandspor i kælderen og en skrøbelig murstruktur takket være genbrug af mursten og tømmer. Bageriets marcipanmorter står nu i gården og i 1970erne kunne man stadig støde på de sidste kakerlakker fra bageriets tid. Hønsehuset, retiraden og det store brandkar fra 1800-tallet er selvfølgelig forsvundet men to tunge brandstiger af træ hænger stadig på brandmuren mod nr. 24. Hvor der har været stald og remise er der nu en beboelseslejlighed over kælderen.

I besættelsestiden var August Schnurre hovedleverandør med brød og kager til de tyske forlægninger i Grundtvigs Hus og andre tyskbesatte steder i nærheden. I en årrække efter krigen forekom der prostitution fra 2. tv. og 3. sal th. i forhuset. Wienerbageriet og konditoriet A. Schnurre lukkede o. 1973 og siden har der været to butikker i forhuskælderen og den høje stues 8 fag mod Studiestræde. En af de mest kendte beboere i huset var politilægen Nicolai Holm, der blev født her i 1842 som bagermester Christian Holms og Marie Holms søn. Han stod for kontrol af de prostituerede i Rudolph Berg Hospital. Indtil 2000 var her den kendte københavner butik ROGER med genbrugstøj importeret fra USA. Butikken havde gennem næsten tredive år adskillige medarbejdere, der har gjort sig gældende i Københavns modebranche. Rogers ejere solgte butikken for 4,5 mio. kroner. Fra 2002 indeholder butikken en café i to etager, oprindelig under navnet ROBERTS COFFEESHOP, nu THE LIVING ROOM. Ejendommen blev i lighed med mange andre klassicistiske huse i kvarteret fredet i klasse B. I 1974 købte investor Mogens Schnell fra Hellerup ejendommen og udstykkede den i 7 ejerlejligheder, inklusive en ulovlig loftslejlighed og butikken. Mens der var en husholdning på 24 personer i bagergården for halvanden hundrede år siden, bor der nu 8 voksne og 2 børn i huset. I 1987 blev ejendommen inddraget i karreens saneringsplan, men de foreslåede forbedringer blev ikke gennemført udover fjernelsen af køkkenafløbsrør på sidehusets facade og en simpel brandsikring. En inddragelse i karreens gårdanlæg blev afvist af ejerforeningen. en istandsættelse af facade og tag har været planlagt siden 2011.

Geddes kort 1767: matr.nr. 104. siden 1806 matr.nr. 89

 Litteratur:

Nicolai Holm: Glade Aar. Gyldendal 1915.
Historiske Huse i det gamle København. Nationalmuseet 1972. S. 128
”Larsbjørnsstræde-Karreen”. Saneringsplan. SBS af 1970 smba. 1987

(2013)