Studiestræde 3

Studiestræde 3

ygningen fra 1907, tegnet af arkitekterne Valdemar og Bernhard Ingemann, står med grå rustikapuds på stueplan og med rød blankstensfacade fra 1. til 4. etage. Porten med dens usædvanlige buede indfatning er inspireret af kinesisk arkitektur. Huset var ikke beregnet for at være en boligejendom men et større erhvervsdomicil med en fabrik i centrum. 

   I kong Valdemars Jordebog fra 1377 omtales den daværende ejer af et grundmuret hus, domus lapidea, med sit navn Therbernus Gunnersen. I 1402 var ejeren Johanne Nicolai. Før 1457 blev ejendommen delt i en østlig og en vestlig grund. Den ene blev af klerk Tage Mortensen udlejet til bager Gerfwæn, et af de to bagerier, der lå overfor Vor Frue kirke. I 1457 blev den solgt til borgmester Jep Clausen Godov. Han forærede stenhuset med grunden til Trinitatis alter i Vor Frue kirke i 1463. Dengang arbejdede bager Lydiche inde i gården, i 1526 skomager Jens Jude, derefter skomager Jep Olsen. Hans enke overdrog i 1551 gården til dr. theol. Christian Morsing. Han var i 1610 stadig ejer men blev så efterfulgt af borgmester Christopher Mogensen og hustru Katrine. Efter parrets død tilfaldt ejendommen kong Christian IV. Han solgte den i 1611 til hofprædikant magister Erik Andersen.

   Den anden del af grunden købte vikar og præst Peder Henriksen i 1479 af Jep Tygesen. Han havde en brygger som lejer. I 1466 gik ejendommen som pant til Mads Pedersen, men ejeren Peder Henriksen skødede den i 1504 til samme alter som den første grund og nu som residensbolig for Trinitatisaltrets præst. Ejendommen blev så delt mellem den større matrikel ud mod Nørregade, nr. 33, og den mindre ud mod Studiestræde, nr. 60.  I 1516 beboedes den af hr. Gregorius. Herre betød dengang en lærd eller adelig. I 1558 var det biskop Peder Palladius” enke, Kirstine Pedersdatter, der var den reelle ejer efter reformationen. I 1581 var det biskop Poul Madsen og efter ham renteskriver (i dag ville vi kalde ham kontorchef i Finansministeriet) Gunde Jensen. Han skødede den i 1609 til adelsmanden Hans Christophersen Lindenow og denne gjorde det samme fire år senere til standsfællen Knud Henriksen Gyldenstjerne til Møgelkjær og hustruen Sophie Lindenow. Før 1629 var ejendommen igen professoral, i og med at den nu tilhørte Caspar Bartholin og siden hans enke Anna Fincke, der også stammede fra en familie med lærde folk. Efter hendes død blev professor Rasmus Vinding ejer, som i 1664 solgte den til sin svigersøn assistent i Danske Kancelli Peter Hjort, der allerede samme år kom af med den igen til rådstueskriver Christian Helt, der ejede den endnu i 1717. I brandåret 1728 var det købmand Christian Poulsen Fyhn. Hans gård med en våning[1] stod med 20 bindingsværksfag på en 25 m bred og 30,5 m dyb grund. Beboeren dengang hed Arnold Diederich Zölner, en indvandret guldtrækker, mens madam Dorscheus boede i våningen. Den genopbyggede gård med sidebygning og bagbygning tilhørte i midten af 1700-tallet etatsråd Anthony Raff og efter 1760 var det etatsråd Jensenius, kongelig livlæge, og med tilsvarende husstand.

  Denne bygning blev lagt i aske under branden i 1795. Den nu forsvundne forløber for den eksisterende bygning fra tiden omkring 1800 ejedes omkring 1800 af murermester P. A. Cronwald. Blandt hans lejere i 1809 var klokkeren ved Vor Frue kirke, der samtidig var kirkens graver. Og da hverken kirke eller kirkegård var tilbage, var graver Godske ansat ved Trinitatis, universitetets kirke. Allerede før branden i 1795 havde graveren en bolig i nr. 3. Også en amanuensis hos professoren i medicin havde en lokal tilknytning. Ellers var det en blanding af lejere fra forskellige samfundsgrupper i murermesterens hus: en skriver i Danske Kancelli, en kaptajn, der var en sproglærer, en skomagermester, en stenhuggermester, en skræddermester, en portkontrollør og et bud i Sundhedskollegiet. En af de mest spændende skikkelser i Danmarks historie, den højtbegavede teolog og politiske forfatter J. J. Dampe, normalt kaldt dr. Dampe, boede her i 1816 og efter sin løsladelse for resten i Vester Voldgade 23 hos familien Faber. Han blev født i Gothersgade i 1790, tog doktorgraden som 22årig og brugte hele sit liv på at forkynde demokratiet og frihedsrettighederne, utrættelig til det kværulantiske, hvilket indbragte ham en dødsdom, som dog blev formildet til 20 års forvaring på fæstningen Frederiksø ved Bornholm.

  Efter 1830, hvor murerformand H. Petersen overtog ejendommen, arbejdede to modehandlerinder i huset, sandsynligvis søstre. Dengang fandtes der ikke butiksvinduer mod gaden. Fra 1860erne havde kobbersmed F. Kemnitz sit værksted i en del af kælderetagen og i stueetagen. I begyndelsen af 1890erne var firmaet der endnu. Den anden kælderdel var et urtekræmmerudsalg. Boliglejerne var helt almindelige københavnere, f.eks. en pensioneret høker og en lejetjener med deres familier. Mellem 1870 og 1890 var flertallet stadig håndværkere som de fleste steder i Nørre Kvarter. Ejeren i denne periode var rodemester[2] F. W. Jensen, der boede med sin familie på 3. sal. I 1891 kunne man få middagsmad på abonnement på 1. sal.  Rodemester Jensens enke solgte efter 1900 sin ejendom til tandlæge Niels Vesterbye fra Højbro Plads, der for sit vedkommende solgte den videre med nedrivning for øje til skotøjsfabrikant Jørgen Petersen.  

  I 1906 kom så planen om at rive Studiestræde 3 ned sammen med Nørregade. 5 og 7 med henblik på en nybygning med et større antal erhvervslokaler. Lejerne blev opsagt og fraflyttede. Der blev bygget et voluminøst hus på Bispetorvet i rød mursten med højt mansardtag og rustikafugning på stueplan. På gadehjørnet over tredje etage var der altan og de to kviste mod Nørregade var afslutningen på tre etages karnapper i sydlandsk stil. Det nye forretningskompleks knejsede i 1907 selvbevidst, nu omtrent et hundrede år efter det engelske bombardement, med sine fire etager, sine tre store kviste og med 781 m² på hver etage. Der var plads til op til syv butikker, der var lagerkældre, loftslokaler med ovenlys, 2 personelevatorer og 4 vareelevatorer, der var en fælles vognremise med indkørsel fra både Nørregade og Studiestræde. I hele ejendommen var der indlagt centralvarme og selvfølgelig rindende vand. Der var kun en enkelt bolig.  Ejeren af det indflytningsklare hus var skotøjsengrosfirmaet Jørgen Petersen & Co. i Grønnegade 33. Jørgen Petersen havde engageret arkitekterne Valdemar og Bernhard Ingemann til sit projekt og de to tænkte i 1906 ikke i art nouveau eller funktionalisme men valgte baglæns fra stilcitatepoken, i dette tilfælde højrenæssancen. Bygherrens firma var blevet grundlagt i 1886 med en fabrik i Store Kongensgade. Derfra flyttede man til lokaler i Grønnegade og til Nyhavn 31 og i 1907 kunne de to værksteder lægges sammen i Nørregade 7, bagbygning. I 1922 blev firmaet omdannet til aktieselskab. Jørgen Petersen døde i 1928, men fabrikken og handelen fortsatte i Nørregade og Studiestræde indtil 1937. Grundlæggerens navn står stadig med forgyldte bogstaver over porten derinde. Ejendommen forblev hos og tilhører stadig en persongruppe omkring Jørgen Petersen, der selv boede i Stockholmsgade 55.

   Her i Studiestræde åbnede en herreekviperingsforretning i butikken med indgang fra den runde port og på 4. sal blev ejendommes eneste bolig udlejet til en fabriksbestyrer. Herreekviperingsforretningen blev udskiftet med en skoreparationsbutik og en papirhandel. Denne papirhandel blev siden Studiecentralen og derefter Studenternes Boghandel fra 1933, der dermed indirekte går tilbage til o. 1920. Den havde oprindelig også et lille antikvariat, som lukkede i 1950. De studerende foretrak Munksgaard et stenkast herfra eller Arnold Busck i Købmagergade. Fra at være et aktieselskab blev boghandelen en privat forretning og de første ejere var A. Lyngaae og S. Wolthers. En del kontorer på 2. sal lejede Dansk Fiskeriforening sig ind i, desuden Københavns Sundhedskommissions Desinfektionslaboratorium og Falkenbergs lyskopieringsanstalt. Ejendomsinspektøren havde tjenesteboligen. På 1. sal var der oprindelig sagførerkontorer. I alle årene besad ejerne af Studiestræde 7 også denne bygning. Den blev ved med at være en erhvervsejendom med en enkel inspektørbolig. Blandt lejerne i disse tyve år kan udover den omtalte Dansk Fiskeriforening med Fiskerirådet og Fiskeritidende samt Falkenbergs lyskopieringsfirma nævnes en rullegardinfabrik, et østrigsk manufakturfirma, et populærvidenskabeligt forlag, en vekselererforretning, Geologisk Efterforskningsselskab, en engrosforretning i manufakturvarer, diverse grosserere og agenturforretninger og selvfølgelig Studenterbogladen, som boghandelen nu hed officielt. Inde i bygningens gård var der udover inspektørboligen efter 1965 også et kontor til et medlem af ejerfamilien, Max Helsteen. Kontorinventar og emballagefirmaerne Longopac og Labodan var nye lejere, der kom efter 1970. De berømte Vip-pedalspandes forhandler fik også en adresse her. Også Femett, en fabrik, der fremstillede hygiejneskabe. Sidst i 1980erne havde en diner transportable-forretning lejet sig ind. I kælderen var der indrettet selskabslokaler, som folk udefra kunne leje, men bevillingspolitiet var ikke særlig villig til at udstede engangsbevillinger og så gik ideen i sig selv igen. Labodan var efter over 35 år stadig lejer i D-opgangen på 2. sal. I forhuset er Dank Fiskerforening der ikke længere. Den er flyttet til H. C. Andersens Boulevard. Sammenslutningen af Firmafunktionærer overtog foreningens lokaler men også denne forening er flyttet videre. Dansk-Hollandsk Ædelmetal har også forladt ejendommen og frasolgt den til et ejendomsselskab. Helico Scandinavian Trading lå i samme opgang som Labodan. Denne virksomhed og hygiejneskabsfabrikken Femett forlod også ejendommen før 2000. Nu er Arbejdsmiljøsekretariatet placeret i forhuset og Center for Bevidst Liv og Død, der er et initiativ af buddhistiske kredse i hovedstaden. Konsulentvirksomheden Rambøll med hovedkontor i Nørregade 7 har også lokaler, der ligger ud mod Studiestræde 3. Ejendommens inspektør Svend Nielsen har tjenesteboligen oppe på 4. sal og i fabrikant Petersens gamle hestestald inde i gården har han sit redskabsskur. Studenterbogladen har selvfølgelig været her længst.

(2007)     


[1] Enetages bindingsværkshus uden kælder i form af lejebolig

[2] skatteopkræver