Studiestræde 31

Studiestræde 31

Huset ligger i den oprindelig ydmyge vestlige del af Studiestræde, hvor de smalle parceller dominerede. Den gamle bindingsværksbod, beboet af en grovsmed, nedbrændte totalt i 1728 og blev genopbygget som grundmuret hus. Det brændte endnu en gang i 1795 og genrejstes to år senere af slagter Christen Bredahl. Den nuværende hvidpudsede facade er et produkt af mange ændringer gennem historien. Mansardtaget er fra 1834. Navnet “Sturehus”, skrevet på facaden, stammer fra 1900-tallet. Omkring 1870 fandtes der en kældernedgang, hvor en marskandiser havde butik. Portåbningen blev i 1893 gjort større for at vogne kunne køre ind og ud. Det smalle forhus har et bredt mellemhus og et solidt baghus. Nabohuset nr. 33 og Larsbjørnsstræde 9 har været lagt sammen under en fælles matrikel, fordi der her i 1800-tallet lå en af kvarterets store virksomheder, Store Larsbjørnsstrædes Sukkerfabrik, grundlagt i 1803, som blev udvidet med en chokoladefabrik i 1843. Virksomheden havde på et tidspunkt over 150 ansatte. Mellemhuset er fabrikkens tidligere dampkedelhus og baghuset det tidligere tørremagasin. Sukker- og chokoladefabrikken flyttede til Christianshavn i 1914. For- og mellemhuset blev i 1921 bygget sammen. Derefter har der været et utal af driftige virksomheder i de to bygninger i gården, bl.a. en kulsyremålerfabrik, et sprøjtemalerværksted, en værktøjsfabrik, et leverpostejbageri, en papirhandel og et sætteri ved navnet Color Tryk. I for- og mellemhuset blev der omkring 1930 indrettet et mælkeri og spisehus, der er forløberen for den kendte danserestaurant Heidelberg. Til trods for at Heidelberg hørte til de 24 værtshuse i København (de 11 lå i Nørre Kvarter!), som var off limit for værnemagtspersonale under besættelsen, blev det et sted, hvor danske piger kunne møde tyske soldater. Efter at Heidelberg lukkede omkring 1970 blev stedet et diskotek, skiftede hurtigt forpagtere og hed After Dark, Monte Christo, igen After Dark, GeO2 og Blue Note. I 1960erne optrådte en tilfældig søndag eftermiddag den store amerikanske musiker Paul Simon i Heidelberg. I de sidste 25 år har der tit været ballade, narko og støj i og foran huset. Blue Notes ejer var en herre fra Klampenborg, der i 1994 investerede mange penge i diskoteket men måtte lukke det i 1999 efter mange protester fra lokale beboere og butikker. Blue Note åbnede kl. 5 om morgen og tiltrak et helt specielt nattepublikum. Baghuset har siden 1982 været anvendt som mødested for bøsser og hedder ganske logisk Amigo Sauna Club. Allerede i Heidelbergs tid har bøsser også frekventeret dansestedet, angiveligt, fordi der kom værnepligtige fra marinen, der skulle tjene en ekstra skilling.

  Studiestræde 31´s egentlige historiske betydning findes måske på et helt andet plan: i denne ejendom konstruerede mekanikeren Christian Sørensen mellem 1849 og 1851 verdens første typografiske sættemaskine. Han flyttede ellers meget, som man gjorde dengang, og det var også kun lidt over to år her i huset, han havde lejet en bolig.  Han var sprængfuld af ideer, bl.a. konstruerede han verdens første drosketaksameter, men plaget af evindelig fattigdom. Christian Sørensen var for naiv til selv at udnytte sine opfindelser og døde syg og ubemidlet i Grønnegade som 43-årig i 1861. 

(2002)